"Det kan i sagens natur ikke blive i starten af skoleåret 2021/22. Men 2022/23 bør være realistisk, hvis vi snakker et afgrænset pilotprojekt med lineære test, der er om ikke flyvefærdige, så klar til at trille. Hvis man vil forandring, bør det ikke gå langsommere end det”, siger Peter Dahler-Larsen.

Ekspert: Afprøvning af nyt testsystem bør kunne begynde om et år

De to største faktorer for, hvornår de nationale tests afløsere er klar, er for det første, om man vælger at fortsætte med et adaptivt system. For det andet hvor umage man gør sig med at afprøve testene, inden man udruller dem til alle skoler. Det siger professor Peter Dahler-Larsen, der gerne ser pilotfasen skudt i gang næste skoleår.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter en længere coronapause gik forhandlingerne om en afløser for de nuværende nationale test i gang i sidste uge.

Et tilbageblik på beslutningen om de nuværende nationale test viser, at der gik godt fem år, fra der blev taget politisk beslutning om at indføre testene, til de for første gang blev taget i brug fuld skala på alle landets folkeskoler.

Nu begynder forhandlingerne om et ny testsystem: Se her, hvad der forhandles om

Professor og evalueringsforsker ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen var formand for den rådgivningsgruppe, der i februar 2020 afleverede sine anbefalinger til et nyt bedømmelses- og evalueringssystem i folkeskolen til ministeriet.

En af anbefalingerne er, at det nuværende adaptive system, hvor eleverne får forskellige spørgsmål, alt efter om de svarer rigtigt og forkert undervejs, udskiftes med et lineært system, hvor alle får de samme opgaver.

Vælger politikerne at rette sig efter den anbefaling, mener Peter Dahler-Larsen, at det kan gå væsentligt hurtigere at udvikle testene i denne omgang.

"Hvis det bliver et lineært system, vil det i udgangspunktet kræve markant færre opgaver end det adaptive. Det vil alt andet lige forkorte den tid, det tager at indføre systemet", siger han.

Test af test kan begynde næste år

Peter Dahler-Larsen skynder sig at understrege to yderligere pointer. For det første, at det først og fremmest er en politisk beslutning, hvor hurtigt eller langsomt det skal gå at indføre det nye system.

For det andet, at det efter hans mening ikke bør være et mål i sig selv, at skiftet sker hurtigt.

En enig rådgivningsgruppe har således anbefalet, at der i denne omgang bør gå en grundigere udviklings- og afprøvningsfase forud for en udrulning af systemet til alle skoler, end det var tilfældet med de eksisterende test.

Efter første møde: Nyt partnerskab om skolen spiller ind i forhandlinger om erstatning for nationale test

"Et af problemerne ved det nuværende testsystem er, at det blev indført for hovedkulds. Der var mange børnesygdomme, og det ville være givtigt, hvis man i denne omgang gjorde mere for at rydde ud i dem, inden man sømmede et obligatorisk, nationalt testsystem fast til væggen", siger Peter Dahler-Larsen og tilføjer:

"Rækkefølgen skulle gerne vendes om fra, at først gør vi systemet nationalt og obligatorisk, så får vi det til at virke, til at man denne gang får det til at virke først. Også selv om det kræver en længere testfase, hvor lærere, skoleledere og andre inddrages på demokratisk vis."

Med alle de forbehold krydset af, mener Peter Dahler-Larsen dog, at man bør kunne have en pilotudgave til afprøvning efter sommerferien 2022:

"Der lader til at være bred opbakning til, at testene skal ligge først på skoleåret i stedet for i slutningen af det. Det kan i sagens natur ikke blive i starten af skoleåret 2021/22. Men 2022/23 bør være realistisk, hvis vi snakker et afgrænset pilotprojekt med lineære test, der er om ikke flyvefærdige, så klar til at trille. Hvis man vil forandring, bør det ikke gå langsommere end det".

Test vil stadig være omdiskuterede

Peter Dahler-Larsen understreger, at det system, man vil kunne have klar til afprøvning i 2022, ikke vil være perfekt.

Og også at debatten om de nationale test næppe vil aftage, fordi man går over til et lineært system. Men debatten vil ændre karakter, forudsiger han.

Lærere, skoleledere, forvaltninger, politikere, journalister og andre interesserede vil nemlig alle kunne se, hvad der er blevet testet i et pågældende år, hvis testene er lineære.

Nationale test: Slår alle områder sammen for at få et sikrere resultat

"I forhold til folkeskolens afgangsprøve har vi jo også jævnligt debatter om en enkelt opgave. Om den er formuleret rigtigt, har den rette sværhedsgrad og så videre. Det samme vil vi kunne have om nationale test", siger Peter Dahler-Larsen.

"Det bliver alt andet lige lettere at have den debat, når alle har samme indsigt. I dag skal man nærmest have en videregående uddannelse i statistik for overhovedet at forstå, hvad der diskuteres".

Frihedsforsøg er en gevinst for testfasen

At der samtidig med en pilotfase med afprøvning af nye nationale test vil være sideløbende forsøg med øgede frihedsgrader i Holbæk og Esbjerg Kommune, mener Peter Dahler-Larsen vil være en gevinst for forsøgsfasen.

"Her vil man jo stadig måle elevernes standpunkt ved afgangsprøven, og det kan også være, at kommunen vil indføre andre måder at følge med den faglige udvikling. Jeg glæder mig meget til at følge evalueringerne af disse forsøg", siger han og tilføjer:

Esbjerg vil også droppe testene i frihedens navn

"De to kommuner tager jo på sin vis hul på sådan et udviklingsarbejde, som vi foreslår, bare fra omvendt synsvinkel. I stedet for at kigge på, hvad der sker, hvis man har forskellige varianter af nationale test, undersøger de, hvad der sker, hvis man ikke har nationale test. Som evalueringsforsker vil man altid gerne have en variation at kigge på, når man skal vurdere, om noget virker".

Evalueringen af forsøgene i Holbæk og Esbjerg varetages af forskningsinsituttet Vive.

Sidst gik der fem år, fra de nationale test blev besluttet, til de var udrullet. Et skud fra hoften: Kommer det til at gå hurtigere eller langsommere denne gang?

"Med et lineært system bør man hurtigere kunne nå frem til noget, der virker, fordi det er meget mere gennemskueligt, enkelt og brugervenligt. Kloge folk i rådgivningsgruppen har peget på, at man kan komme i gang ved at bruge de bedste og mest gennemtestede opgaver fra det eksisterende system", siger Peter Dahler-Larsen.

Analyse: Nationale test skader elevernes trivsel

"Men igen: Jeg synes ikke, det skal være en målsætning i sig selv, at det skal gå hurtigt. Den altoverskyggende målsætning må være at lave et system, der er bedre, end det vi havde i forvejen".

"Det bør dog være en målsætning at komme hurtigt i gang med at få afprøvet det ufærdige system. Vi har travlt med at komme i gang med udviklings- og afprøvningsfasen, for den skal vi tage os god tid til, inden vi gør det nye system nationalt og obligatorisk".