Nationale test
3   38

Analyse: Nationale test skader elevernes trivsel

En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at næsten halvdelen af de adspurgte elever har oplevet at blive kede af deres resultat fra de nationale test. Det er de fagligt svageste elever, der har det sværest med testene.

"Der er en ret stor gruppe elever, som har det dårligt med de nationale test, og vores statistiske analyse viser, at der er en sammenhæng mellem mistrivsel og det at have det skidt med de nationale test", fortæller Tobias Bøgeskov Eriksen, som sammen med to forskerkolleger står bag en undersøgelse af knap 900 aalborgensiske elevers forhold til nationale test. Han er desuden medlem af Aalborg Byråd for Socialdemokratiet.

Test giver mistrivsel, viser analyse

Artiklen fortsætter under banneret

Tobias Bøgeskov Eriksens data blev indsamlet i foråret 2019, hvor 888 aalborgensiske skoleelever fra 8. og 9. klasse på 19 skoler deltog i en spørgeskemaundersøgelse om, hvordan de havde det med de nationale test. Svaret var, at de har det ikke overvældende godt med dem.

43,2 procent af elever forholdt sig generelt 'negativt' eller 'meget negativt' til de nationale test. Det er omtrent dobbelt så mange, som forholdt sig 'positivt' eller 'meget positivt', nemlig 19,7 procent.

Et af undersøgelsens markante resultater er, at en meget stor gruppe af folkeskoleeleverne, nemlig 44,3 procent, ofte har oplevet at blive 'ked af det' efter at have fået testresultater tilbage. Samtidig er det kun 7,9% af eleverne, der indikerer aldrig at have oplevelsen af at være ked af det, når de får testresultater tilbage.

Om analysen

Spørgeskemaundersøgelsen er udført af Tobias Bøgeskov Eriksen,  Andrej Christian Lindholst og  Søren Valgreen Knudsen. Svarene er indhentet blandt folkeskolelever på 19 strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune. Skolerne er udvalgt således, at de repræsenter variationer i forhold til geografi, urbanitet og socioøkonomiske forhold inden for Aalborg Kommune.

Da spørgeskemaundersøgelsen på grund af den strategiske udvælgelse frem for en simpel tilfældig udvælgelse ikke kan garanteres at være repræsentativ, bør undersøgelsens betragtes som overvejende eksplorativ, understreger forskerne bag.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i anonymiseret form og distribueret gennem et samarbejde mellem den centrale skoleforvaltning og skoleledere og faglærere på de strategisk udvalgte skoler til alle elever i 8. og 9. klasse. Spørgeskemaet blev distribueret i til i alt 1472 elever, hvoraf 888 gennemførte spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsens svarprocent er dermed på 60%. 

Samlet set konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem en negativ opfattelse af de national test og et dårligere (selvvurderet) fagligt niveau. For eksempel er der ingen af de elever, der mener deres faglige niveau er lavere end klassens gennemsnit, som forholder sig positivt til de nationale test generelt. Men billedet er ikke helt entydigt.

"Det kan både være piger og drenge og både dem, som får høje karakterer, og dem som får lave karakterer, som oplever at blive kede af det over et testresultat", fortæller Tobias Bøgeskov Eriksen.

"Vi kan se, at piger i højere grad end drenge har det dårligt med deres resultater fra de nationale test. Det bakkes op af anden forskning, som lidt paradoksalt viser, at piger generelt faktisk ofte godt kan lide en undervisningsform, hvor man bliver testet, men samtidig er mere negativt påvirket end drenge, hvis de laver fejl i testene. I vores fokusgruppeinterviews fortæller pigerne, at test skader deres motivation, og de føler det som en 'hammer i ansigtet' hvis de klarer testen dårligere, end de håbede at kunne".

Generelt fortæller forskningen, at lavtpræsterende mister motivation af test, mens højtpræsterende bliver motiveret af test. Men Tobias Bøgeskov Eriksen mener, at hans analyse udfordrer den konsensus, fordi den viser at der også er en gruppe af de højtpræsterende elever, som mister motivation af at blive testet.

"Af Vives rapport fra 2020 kan man se, at karaktergennemsnittet ikke er steget i den tid, vi har haft de nationale test, så man kan ikke konkludere at testningen fører til øget læring blandt eleverne. Men vi kan se, at det tilsyneladende skader deres trivsel. Det, synes vi, er relevant at have med i den debat om de nationale test, vi skal til at have".

Husk at høre børnene, når nationale test skal revideres

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil slog torsdag fast endnu en gang, at de nationale test skal gennemføres i løbet af foråret - på trods af den corona-betingede nødundervisning, som gælder indtil sommerferien. Mange kommuner presser på for at få ministeren til ændre den beslutning.

Nationale test 2021

I skoleåret 2020/2021 skulle skolerne have taget de obligatoriske nationale test fra 1. marts til og med den 30. april. Perioden er forlænget som følge af coronanedluknningen, så skolerne i år kan gennemføre nationale test i hele perioden fra den 1. marts til og med den 11. juni.

Testene er i år ændret med det formål at få et mindre usikkert resultat på elevniveau. Opgavernes sværhedsgrad er genberegnet, og profilområderne i de enkelte fag slået sammen, så eleven kun får én score i hver test.

Alle elever skal tage 10 nationale test i løbet af deres skoletid. Læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3., 6. og 8., engelsk i 4. og 7. og fysik/kemi i 8. klasse. Testene varer 45 minutter ved en computer, og testene tilpasser sig undervejs den enkelte elev, så man får sværere opgaver, når man svarer rigtigt, og lettere opgaver, når man svarer forkert. 

Tobias Bøgeskov Eriksen fortæller at han som byrådsmedlem bakker op om Aalborgs Byråds ønske om at droppe at afholde nationale test i år. Når de nationale test på lidt længere sigt skal revideres, håber han at elevernes perspektiv bliver inddraget.

"Jeg håber man vil høre eleverne, når nu nationale test skal revideres. Det gjorde man ikke, dengang man lavede dem, men det er jo dem, det så at sige 'går ud over'. Så ligger ellers lige til højrebenet, at det burde man gøre" siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ