Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) fremlægger i dag i Folketinget beslutningsforslaget "Forslag til folketingsbeslutning om forskning og efteruddannelse inden for folkeskolens fag«.

DPU skal tilbage til folkeskolen

Det gør han, fordi DPU efter hans mening er kommet alt for langt væk fra folkeskolen. Det viser kandidatproduktionen, påpeger han. Der bliver således næsten ikke uddannet kandidater i folkeskolens fag, mens der på den anden side bliver uddannet masser af pædagogisk antropologer, pædagogiske sociologer, pædagogiske psykologer og pædagogiske filosoffer.

Haarder: DPU skal være lærernes universitet

DPU har udfaset fagdidaktikken

Forklaringen er ganske enkel, siger Mads Haugsted, der har været lektor i dansk i på uddannelsesstedet i Emdrup i siden slutningen 1990'erne:

Skolefagenes didaktik blev simpelthen udfaset fra år 2000, da Danmarks Lærerhøjskole blev transformeret til Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), og ind til for nylig.

"Den dengang nye rektor, Lars-Henrik Schmidt, mente, at 'fag' var en forældet størrelse. og han opbyggede en institutstruktur bestående af Institut for Pædagogisk Antropologi, Institut for Pædagogisk Sociologi, Institut for pædagogisk Psykologi og Institut for Pædagogisk Filosofi", fortæller Mads Haugsted.

Fagdidaktikkerne sendt på elefantkirkegård

"Til os fra den gamle lærerhøjskole, der forskede og underviste i folkeskolens fag og deres didaktik, oprettede Lars-Henrik Schmidt Institut for Curriculum. Instituttet blev somme tider kaldt 'elefantkirkegården', for det var rektors helt åbenlyse politik, at fagdidaktikken og skolefagene så vidt muligt skulle udfases", tilføjer Mads Haugsted.

"Ja, på et tidspunkt var det nærmest et fy-ord at nævne Lærerhøjskoletiden; virkelig besynderligt…", siger han.

»Vi har hele tiden været lærernes og pædagogernes universitet«

Fagdidaktikere på pension

Og udfaset blev de så. Hver gang en lektor eller professor inden for skolefagenes didaktik holdt op, blev der ikke ansat en ny, men derimod en filosof, en sociolog eller lignende, husker Mads Haugsted.

Resultatet er, at der i dag kun forskes og undervises i didaktik i forbindelse med fire af folkeskolens fag, nemlig dansk og matematik samt musik og materiel kultur (sløjd/håndarbejde).

"Før 2000 blev der undervist og forsket i didaktik inden for samtlige folkeskolens fag, selv de mindste som for eksempel fransk. Og der var forskellige blomstrende miljøer i centre som for eksempel billedkunst. De blev bare nedlagt. På dansk var vi 15 forskere, heraf tre professorer. Nu er vi kun halvt så mange", fortæller Mads Haugsted.

Ødelagt samspil mellem forskning og undervisning

Så det er ikke så mærkeligt, at der ikke er videreuddannelse og forskning i fagdidaktik inden for eksempelvis kristendom, historie, samfundsfag, fremmedsprog billedkunst længere, fastslår Mads Haugsted.

"Samspillet mellem forskning og undervisning blev ødelagt, og uddannelserne blev ikke udbudt, men langsomt afviklet", siger han.

Det er heller ikke så mærkeligt, at der kun uddannes forholdsvis få kandidater i danskfagets og matematikfagets didaktik om året, tilføjer han.

"Der har været tale om en helt en bevidst nedprioritering af didaktikuddannelserne fra den daværende DPU-ledelses side. Og udsulter man forskningen, lider uddannelserne den langsomme kvælning. Hvis man ikke identificerer stedet med dem, og undlader man at promovere dem, så italesætter man ikke betydningen af dem, og så kommer der ingen studerende. Det er en klassisk ond cirkel", forklarer han.

Ikke tilbage til lærerhøjskolen

I stedet blev resurserne samlet på sociologi, antropologi, filosofi og psykologi, der den dag i dag spytter snesevis af kandidater ud hver år.

"Men jeg ønsker mig ikke lærerhøjskolen tilbage, for man kunne med rette bebrejde os, at det i nogle tilfælde var en usammenhængende og i andre tilfælde helt uddannelses-fremmed forskning, der blev bedrevet dengang. Så noget skulle der ske. Det er jeg enig i", siger Mads Haugsted.

Sikke et resursespild

"Men det betyder ikke, at man smider hele baduljen ud. Og starter et universitet op, som om det, der var, aldrig havde eksisteret, og uden ønske om og vilje til at bruge størstedelen af de ressourcer og værdier, der faktisk var på stedet; sikke et resursespild", tilføjer han.

"Folk fra udlandet var netop meget optaget af den ping-pong, der var mellem folkeskolelærere, som var på kursus og videreuddannelserne, og så den fagdidaktiske og fagrelaterede forskning. Det var helt enestående internationalt set. Men lige dét blev ødelagt, og det er uheldigt".

"Men jeg ser forholdsvis optimistisk på det. Nu er vi blevet et institut, der har tre fokusområder: førskole, grundskole og livslang læring. Og der er tilsyneladende et klart ønske om opprioritering af fagdidaktikken. Det venter jeg mig meget af, og den tendens kan jeg godt identificere mig med".

Borte kan tage det nye institut

"Man kan så til gengæld frygte, at dette lille instituts særlige profil på det store universitet bliver ganske væk", siger Mads Haugsted.

Ledelsesprioriteringer fra Lars-Henrik Schmidts tid kaster stadig sine lange skygger, fortæller didaktik-lektoren. Og mellemstationen med Lars Qvortrup, der afløste Lars-Henrik Schmidt som leder, gør det ikke mindre forvirrende.

DPU ryddet for it-forskning

"Lars Qvortrup satte en række reformer i gang, som kun nåede at fungere i mindre end to år. Så gik han af, og Aarhus Universitets nye ledelse tog over med endnu en lang række - helt andre - reformer og forflyttelse af vitale centre som it-didaktik og børnelitteratur. Udadtil må det blive opfattet som en zig-zag-kurs. Og det har det også været", siger Mads Haugsted, der har taget hele den omtumlede tur med, blandt andet som studienævnsmedlem og studiekoordinator:

Fra Danmarks Lærerhøjskole blev omdannet til Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i 2000, til DPU blev et fakultet ved Aarhus Universitet med navnet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i 2007, der så i 2011 blev det nuværende institut ved Aarhus Universitet, nu med navnet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), i det daglig omtalt som IUP.

Center for Børnelitteratur skal til Aarhus, fastholder dekanen

Forvirrende og frustrerede

"Det har været forvirrende og frustrerende og, synes jeg, top-down-styring på den foruroligede måde. Der har været tale om et enormt resursespild, menneskeligt, fagligt og økonomisk. Det er næsten det værste, siger Mads Haugsted.

"Men fremtiden ser i hvert fald løfterig ud, lad mig sige det sådan…", tilføjer han.

Lærernes universitet