Det tidligere DPU uddanner alt for få kandidater i skolefagenes didaktik, mener Bertel Haarder. Og alt for mange i pædagogisk antropologi og sociologi.

I 2010 tog eksempelvis kun to studerende kandidatgrad i matematisk didaktik og blot ti i danskfagets didaktik, mens DPU (der nu hedder Institut for Uddannelse og Pædagogik) samme år spyttede hele 102 kandidater i pædagogisk sociologi og 63 i pædagogisk antropologi ud. Året før var der slet ikke nogen, der tog en kandidateksamen i matematik, og blot syv tog en i dansk, mens der også det år blev uddannet rigeligt med sociologer og antropologer, nemlig henholdsvis 58 og 48.

Haarder: DPU skal være lærernes universitet

»Tallene viser jo tydeligt, at DPU ikke bidrager væsentligt til opkvalificeringen af lærere i folkeskolen, men snarere trækker lærere ud af folkeskolen og uddanner dem til sociologer og antropologer«, siger den tidligere undervisningsminister, der ønsker, at DPU genetablerer sin tætte kontakt med folkeskolen.

Han fremsætter derfor dette beslutningsforslag i Folketinget, »Forslag til folketingsbeslutning om forskning og efteruddannelse inden for folkeskolens fag«.

Danmarks Lærerforening (DLF) tager imod Bertel Haarders initiativ med kyshånd.

»Vi er meget glade for, at han tager det op og presser på i Folketinget for, at vi kan få vores universitet tilbage, så vi kan få samlet den didaktiske og pædagogiske forskning på ét sted«, siger næstformand for DLF Dorte Lange.

Forskning og uddannelse i skolefagene er gradvist blevet udfaset af DPU gennem de sidste godt ti år. Nemlig siden Danmarks Lærerhøjskole i 2000 blev omdannet til Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der bestod af institutterne pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk filosofi og pædagogisk psykologi.

I 2007 blev DPU et fakultet ved Aarhus Universitet med navnet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. I 2011 blev dette fakultet så et institut ved Aarhus Universitet, nu med navnet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

Leder: Lærernes universitet