"Skole og forældre kan have svært ved at forstå hinanden, fordi vi mangler hinandens perspektiv på de ordblinde børn", siger ordblindelærer Line Leth Jørgensen, som har taget initiativ til et netværk for forældre til ordblinde elever på Hillerødsholmskolen.

Skole har succes med netværk for forældre til ordblinde elever

Et netværk for forældre med to vejledere fra skolen for bordenden gør begge parter klogere på, hvad der skal til for at hjælpe ordblinde elever. Hillerødsholmskolen har formuleret gode råd til lærerne ud fra input fra forældrene, som modsat bliver klædt på til at hjælpe deres børn med at læse og skrive. Skolen har flere andre tiltag på området.

Publiceret

Retningslinjer for lærerne

Det gør Hillerødsholmskolen i undervisningen for at støtte oginkludere børn med ordblindhed:

  • Vi scanner alle papirer ind og arkiverer dem på intra.
  • Vi sørger for at klassens bøger kan findes på E17 ellerMaterialebasen.
  • Vi giver eleverne mulighed for at benytte it i timerne og vedalle prøver (+ ekstra tid).
  • Vi har fokus på elevernes udfordringer - så de får støtte, hvorder er brug for det.
  • Vi har fokus på elevernes styrker - så forventningerne er høje,hvor de kan honoreres.
  • Vi lader eleverne slippe for at læse højt i klassen - medmindre de selv ønsker det.

Desuden kan vi med fordel arbejde med:

  • at fokusere på bevidste afkodningsstrategier
  • at opdele opgaver i mindre overskuelige dele
  • elevernes forforståelse (give den knage, det nye skal hænges oppå)
  • at give/lade eleverne lave egne læseformål (give struktur +formål til læsningen)

Kilde: Hillerødholmskolens vejledning om dysleksi

Sådan støtter skolen ordblindeelever

Hillerødholmskolens arbejde med elever med ordblindhed tagerudgangspunkt i:

  1. At eleverne skal opdages og støttes så tidligt som muligt
  2. At eleverne skal have den støtte, de har brug for, for at kunnedeltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet, og for at blive sådygtige, som de har potentiale til.

Det betyder i praksis, at skolen både arbejder systematisk ogmed individuelle hensyn til den enkelte elevs behov.

  • Vi tester for at få et klart billede af elevens styrker ogsvagheder.
  • Vi tilbyder supplerende undervisning - både forebyggende ogindgribende.
  • Vi ansøger om kompenserende it og udlåner selv computere medcd-ord.
  • Vi giver it-support til både praktiske og psykiske barrierer iforhold til it og
  • ordblindheden.
  • Vi holder oplæg i klasserne, så kammeraterne har den fornødneviden og forståelse.
  • Vi afholder forældrenetværk for at klæde forældrene bedre på -og for selv at blive klogere.
  • Vi giver løbende information og vejledning til lærerne, så debliver klædt på til at inkludere elever med ordblindhed.

Kilde: Hillerødholmskolens vejledning om dysleksi

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ideen til et netværk for forældre til ordblinde elever opstod, da ordblindelærer Line Leth Jørgensen for fire år siden skulle lave afgangsprojekt under sin diplomuddannelse i dysleksi. På det tidspunkt kørte projektet 'Kend dit barns ordblindhed' med frivillige fra Ordblindeforeningen som tovholdere, men det var vigtigt for hende, at et netværk på skolen i Hillerød i kom til at fungere som et udvidet skolehjemsamarbejde.

"Skole og forældre kan have svært ved at forstå hinanden, fordi vi mangler hinandens perspektiv på de ordblinde børn. Derfor er vores netværk kun for forældre fra vores skole, så vi kan udveksle erfaringer til gavn for vores ordblinde elever", siger Line Leth Jørgensen.

Hun er selv den ene lærer i netværket. Den anden er AKT-lærer Michael Østergaard Olsen, som har erfaring med at være tovholder for netværk.

Ordblinde elever råber sjældent særligt højt

Den viden, de to lærere får fra forældrene, bruger de til at udvikle skolen. For eksempel er skolens retningslinjer for, hvordan lærerne skal støtte og inkludere ordblinde elever, blevet til på baggrund af ideer fra forældrene. Det er dog ikke nok, at det står på et stykke papir, at lærerne skal skanne tekster til ordblinde elever. Derfor laver Line Leth Jørgensen oplæg for årgangsteamene og minder i det hele taget lærerne om, at de skal huske de ordblinde elever.

"I en travl hverdag kan det være svært at ændre praksis, men ordblinde elever råber sjældent særligt højt, så det er vigtigt, at man som lærer har fokus på dem", siger hun.

Forældrene lytter til oplæg om ordblindhed

Forældre til ordblinde børn kan føle sig alene med deres børns problematik, men i netværket kan de udveksle erfaringer og lytte til oplæg, enten af Line Leth Jørgensen eller af inviterede oplægsholdere. For eksempel har netværket haft besøg af Jesper Sehested fra etlivsomordblind.dk.

"Oplæggene foregår tit med dialog, og nogle gange har vi også øvelser", fortæller Line Leth Jørgensen, som til det første netværksmøde taler om, hvad ordblindhed er, og hvilke socio-emotionelle vanskeligheder der typisk følger med.

Forældrene får en fælles kurs overfor barnet

Ellers beskriver forældrene, hvilke emner de gerne vil have taget op. Det kan eksempel handle om, hvordan de kan tale og agere motiverende, hvilke strategier de kan bruge til at hjælpe barnet med at læse og skrive, og hvordan de gennem deres indbyrdes samtale i hjemmet kan øge barnets tro på egne evner.

"En finsk forsker har kortlagt, at forældre, som selv har haft det svært i skolen, har tendens til at sige, at deres barn mangler evner. Derfor motiverer de ikke barnet til at give den en ekstra skalle, hvor forældre uden ordblindhed i familien siger, at barnet må gøre noget mere. Vi klæder vores forældre på til at have høje, men selvfølgelige realistiske forventninger til deres børn, for det vokser børnene af", siger Line Leth Jørgensen.

Hun fortæller blandt andet, hvornår forældrene skal presse på, og at de skal turde give slip, når barnet er træt.

"Vi gør meget ud af, at forældrene får en fælles kurs, så den ene ikke fungerer som strammer og den anden som slapper over for barnet, og vi lærer dem at skille de forskellige discipliner ad, for der er forskel på, om barnet skal øve sig i at stave eller i at skrive. Jo mere forældrene ved, desto nemmere er det for dem at være enige om, hvordan de bedst hjælper barnet", siger Line Leth Jørgensen.

Forældrene siger tusind tak for indbydelsen

Forældrenetværket kører på andet år. Første år var ni forældrepar med, og i år er det syv par. Til gengæld har et forældrepar tre ordblinde børn på Hillerødsholmskolen. Forældrene kommer fra forskellige klassetrin og mødes en aften om måneden.

"Vi vælger forældrene ud, for det er vigtigt, at vi både får nogle med, som har behov for at tale med andre om deres børns ordblindhed, og at gruppen bliver dynamisk. Forældrene siger tusind tak, når vi prikker dem. Kun ét par har takket nej, og det var forældre til en elev udefra, hvor vi ikke kendte hinanden", siger Line Leth Jørgensen.

Eleverne ser ud til at trives bedre

Forældrene bliver glade for indbydelsen, fordi de både vil høres og blive klogere på deres børns faglige udvikling og ikke mindst selvværd.

"Det er svært at sige entydigt, hvordan netværket gavner børnene, men jeg kan mærke en forskel. Mange ordblinde virker opgivende og kede af det i udskolingen. Det oplever vi ikke i samme grad. Vi har andre tiltag, så det er svært at sige, hvad der er den præcise årsag til, at de ser ud til at trives bedre, men netværket gør samarbejdet med forældrene klart nemmere, også for børnene", siger Line Leth Jørgensen, der har bidraget med et kapitel om forældrenetværket i en bog om uddannelse og skriftsprogsvanskeligheder, som udkommer efter sommerferien på Reitzels Forlag.

Skolen skriver åbent om sine ordblinde elever

Hillerødsholmskolen har en vejledning om ordblindhed liggende på sin hjemmeside. Her skriver skolen, at cirka syv procent af eleverne er ordblinde, og at det svarer til landsgennemsnittet. Det forpligter, at melde så klart ud, og derfor indeholder vejledningen også en oversigt over, hvilke test og indsatser skolen tilbyder på de forskellige klassetrin.

"Ordblinde elever skal have en reel mulighed for at blive inkluderet både fagligt og socialt. Derfor fylder de meget i skolens målsætning, og selv om vi er blevet kraftigt beskåret i de senere år, bruger vi mange resurser på dem", siger Line Leth Jørgensen.

De yngste elever får supplerende undervisning

Et element er supplerende undervisning med syntetisk læstræning i 0. og 1. klasse. Det kører også på andet år.

"Al forskning viser, at jo tidligere man sætter ind desto større effekt. Børnene får testet deres sprog i børnehaven, og for nogle år siden indførte vi også en sprogvurderingstest for alle elever i 0. klasse. Det giver os et billede at børnenes lydlige kompetencer, som peger frem mod deres afkodningsfærdigheder. Vi kan ikke sige på dette tidspunkt, om en elev har dysleksi, men hvis eleven scorer lavt i den del af testen, som viser elevens lydlige kompetencer, er der risiko for ordblindhed", siger Line Leth Jørgensen, der ikke selv står for undervisningen af de yngste elever, men hun har været med til at udvikle konceptet.

Struktureret undervisning frigiver resurser til elevernes udvikling

De elever, som ligger allerlavest i sprogvurderingen, og som børnehaveklasselederne er bekymret for, får tilbudt supplerede undervisning i fire timer om ugen i et halvt år. Her træner et hold med seks elever systematisk sammenhængen mellem lyde og bogstaver.

"Eleverne elsker undervisningen, fordi den er struktureret og velkendt. Så kan de fokusere på det faglige indhold fremfor at sidde og tænke på, hvad næste opgave mon består af. Det frigiver resurser til at udvikle sig", siger Line Leth Jørgensen og tilføjer, at undervisningsmaterialet er det samme som i den almene klasseundervisning, så eleverne får det to gange.

"Vi kan selvfølgelig ikke udrydde alle problemer i 0. og 1. klasse, for vi kan ikke fjerne elevernes ordblindhed. Men vi kan forhindre det i at bryde ud hos nogle af de elever, som er disponeret med en svag fonologi. De andre kan vi give strategier til, hvordan de griber læsning og skrivning an, så deres problemer bliver mindre".

Elever får Vaks-undervisning i 3. og 4. klasse

Erfaringen fra sidste år er, at den supplerende undervisning gør eleverne så dygtige, at de oplever, at de kan mestre det at læse, når de begynder i 1. klasse. Det åbner for et nyt hold med de elever, som ligger svagest i 1. klasse.

"Vi screener alle elever med DVO i slutningen af 2. klasse, og de, der scorer lavest her, tilbyder vi Vaks-undervisning i 3. klasse. Når vi screener igen i slutningen af skoleåret, er nogle vokset ud af vanskelighederne, mens andre fortsætter med Vaks i 4. klasse", fortæller Line Leth Jørgensen.

Den nationale ordblindetest brugs med varsomhed

Den nationale ordblindetest spiller ingen rolle i forhold til skolens indsats på de yngste klassetrin, da den først kan bruges fra slutningen af 3. klasse. Men også her er Line Leth Jørgensen varsom med at ty til den.

"Vi sætter som regel først ind med den nationale test, når eleverne er færdige med VAKS, for så ved vi, at det ikke er manglende undervisning, som er skyld i deres vanskeligheder. Desuden er testen svær, og jeg vil nødig have, at eleverne knækker halsen på den".

Alligevel er hun glad for testen.

"Nogle af de elever, jeg tester med andre test, er klokkeklare, mens andre har en mudret profil, fordi de kan løse nogle opgaver, men ikke alle de andre. Her er det rart med en overordnet test, som viser, at de er ordblinde", siger Line Leth Jørgensen, der bruger den nationale test til at sørge for, at de ordblinde elever får en it-rygsæk.

Du kan læse Hillerødholmskolens vejledning om dysleksi via linket til højre for artiklen.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 11. artikel i temaet:

Læs mere

Hillerødsholmskolens vejledning omdysleksi

Powered by Labrador CMS