”Lærerne kommer til at stå i nogle dilemmaer med den her gruppe børn og unge, fordi flygtningebørnene ofte er plaget af forskellige traumer, ikke kan koncentrere sig og måske er kommunikationen med børnenes forældre vanskelig, blandt andet på grund af sprog”, lyder det fra lektor ved Københavns Universitet Signe Smith Jervelund.

Flygtningebørn på svenske skoler klarer sig bedre end på danske skoler

Flygtningebørnene i de danske folkeskoler klarer sig dårligere end flygtningebørnene i de svenske folkeskoler. Det tyder på, at der er behov for flere resurser til skolerne samt mere uddannelse i, hvordan lærerne skal håndtere gruppen af flygtningebørn, lyder det fra lektor.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flygtningebørn i Danmark klarer sig dårligere i folkeskolen og videre i uddannelseslivet sammenlignet med de flygtningebørn, der ankommer til Sverige. Det konkluderer en ny rapport, der også understreger, at flygtningebørn generelt klarer sig dårligere end majoritetsbefolkningen på tværs af de nordiske lande.

Og ifølge lektor hos Afdeling for Sundhedstjenesteforskning ved Københavns Universitet, Signe Smith Jervelund, peger undersøgelsens resultater på, at man som lærer står med en række problemer, når det kommer til at håndtere gruppen af flygtningebørn.

"Der sidder en masse lærere derude, der er nogle fantastiske ildsjæle og gør et kæmpe stykke arbejde. Men der er måske også mange, der ikke føler, at de har den ledelsesmæssige opbakning og resurser, som de har brug for, og ledelsen føler måske ikke, at de har kommunens opbakning til at løfte den her gruppe", siger Signe Smith Jervelund.

"Lærerne skal klædes ordentligt på og have de nødvendige resurser til at håndtere den her gruppe børn. Det er ikke nødvendigvis et problem hos den enkelte lærer. Det er nok nærmere et strukturelt problem".

Flygtningebørn mistrives i folkeskolen efter lovstramninger

Signe Smith Jervelund peger derfor på, at mere uddannelse af lærerne kan gøre det lettere for at løfte opgaven ude på landets skoler.

"Lærerne kommer til at stå i nogle dilemmaer med den her gruppe børn og unge, fordi flygtningebørnene ofte er plaget af forskellige traumer, ikke kan koncentrere sig og måske er kommunikationen med børnenes forældre vanskelig, blandt andet på grund af sprog. På en eller anden måde skal lærerne navigere i det og her kunne en form for efter- eller videreuddannelse måske hjælpe, så lærerne i højere grad bliver rustet til at håndtere denne gruppe med særlige behov", lyder det fra Signe Smith Jervelund.

Selvom undersøgelsen ikke giver direkte anvisninger eller velafprøvede indsatser, peger den ifølge Signe Smith Jervelund alligevel på, at hvis de unge flygtninges uddannelseschancer skal øges, så skal man have en mere inklusiv tilgang i skolesystemet. Lektoren pointere desuden, at der kan være forskel fra skole til skole på tværs af kommuner.

 "Det er på et lokalt niveau, at mange af de her ting fortolkes. Det betyder også, at nogle lokalmiljøer gør det super godt, og at andre lokalmiljøer ikke har fokus på det. Enten fordi de ikke prioriterer det, eller fordi de ikke har den indsigt og viden, der er brug for. De børn, der havner der, vil have ringere mulighed for at klare sig".

En generation af flygtningebørn

I rapporten fra Coming of Age in Exile har forskere på tværs af de nordiske lande undersøgt uddannelsesforholdene for flygtningebørn i norden. I undersøgelsen tager man udgangspunkt i flygtningebørn, der er kommet til Danmark, Finland, Norge eller Sverige mellem 1986 og 2005.

Af rapporten fremgår det, at størrelsen på problemerne i uddannelsessystemet for flygtningebørnene både kan afhænge af, hvilket land flygtningebørnene kommer til, hvilket land de kommer fra, og hvor gamle de var ved ankomsten.

"Det vi kan se er, at de børn, der ankommer sent i deres teenageår, klarere sig dårligere end dem, der kommer tidligt i deres liv. Så vi har altså et problem med dem, der ankommer senere, fordi de på meget kort tid skal lærer et nyt sprog, de skal gebærde sig i et nyt land og tilegne sig en ny kultur, samtidig med at de ofte har haft manglende eller afbrudt skolegang og derfor skal indhente den tabte lærdom", siger Signe Smith Jervelund.

Nu skal undervisning af flygtningebørn kortlægges

Af rapporten fremgår det også, at det største problem på vejen gennem uddannelsessystemet i Danmark er i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der er nemlig færre, der dropper ud på ungdomsuddannelserne i Sverige og Norge end i Danmark og Finland.

Ifølge Signe Smith Jervelund kan en af forklaringerne findes i, at flygtningebørnene allerede ved ankomsten kan have problemer med at indhente deres klassekammeraters niveau.

"Flygtningebørnene snubler ved ankomsten, får ikke indhentet de andre elever i klassen og så er der altså en ret stor risiko for, at de ikke fortsætter skolegangen. Dårlig integration følger jo de personer hele livet. Hvis de allerede snubler i starten, er det svært at blive integreret og bidrage positivt til det nye samfund", siger Signe Smith Jervelund.

"Uddannelsessystemet gør tingene på en bestemt måde, og hvis der så er nogen, der ikke lige passer ind, så bliver de tabt, i stedet for at gøre systemet fleksibelt".

Det mentale helbred

Rapporten peger på flere forskellige parametre, der kan gør det sværere for flygtningebørnene at brillere i deres uddannelsestid. Både i folkeskolen og på de videre uddannelsesveje. Særligt kan en af forklaringerne findes i flygtningebørnenes dårligere mentale helbred.  

"Det ser ud til, at jo ældre man er, når man kommer, des dårligere mentalt helbred har man", lyder det fra Signe Smith Jervelund.

Undervisningsminister dropper omstridt lov om undervisning af flygtningebørn

Og skolerne bliver her nødt til at løfte en ekstra opgave, lyder det fra forskeren.

"Repræsentanter fra skolevæsnet ser generelt skolen som en uddannelsesinstitution, og mange af de her børn og unge har så store mentale problemer, at hvis man kun kigger på skolen som en uddannelsesinstitution og ikke ser barnet, som det hele barn, det er, så bliver børnene tabt", lyder det fra Signe Smith Jervelund.  

"Lærerne skal have et andet blik for, hvad det er der kan være på spil, når det kommer til mulige mentale eller trivselsproblemer hos denne gruppe børn, ved at inddrage skolepsykologer og måske have en lavere tærskel for, hvornår man videresender til skolepsykologen".

Ifølge lektoren var det også noget, som lærerne i undersøgelsen anerkendte.

"Flere af lærerne i vores undersøgelse anerkender skolens rolle i forhold til at fremme unge flygtninges psykosociale trivsel, men de udtrykker samtidig et behov for mere kompetence i psykosociale spørgsmål, og netop at skolerne har et psykosocialt understøttende miljø, ser også ud til at spille en vigtig rolle for flygtningebørnene".  

Hvad Sverige kan

Et af de helt store spørgsmål efter undersøgelsen er, hvad det er de gør rigtigt i Sverige. Hvad kan den danske skole lære af de svenske skolers håndtering af flygtningebørnene?

"De unge flygtninge har langt lavere chance for at få sig en uddannelse i Danmark sammenlignet med etniske danskere, og det vil så forplante sig i en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, i forhold til integration og i forhold til sundhedsmæssige udfordringer. Og når vi kigger mod Norge og Sverige, kan vi jo så også se, at sådan behøver det jo ikke nødvendigvis at være. Så Danmark kan lære noget af Sverige og til dels Norge", lyder det fra Signe Smith Jervelund.

Giv flygtninge- og migrantelever en ordentlige start i folkeskolen.

Signe Smith Jervelund mener, at en forklaring kan handle om en generel anden tilgang til skolerne i Sverige.

"Det ser ud til, at de i det svenske skolevæsen har mere fokus på det mentale helbred end i det danske, selvom der er problemer i begge systemer. Og så er der i Sverige en lidt mere positiv tilgang til barnet. I stedet for et kritisk blik, hvor man kigger på, hvad barnet mangler og fejler, så ser det ud til, at man i Sverige har mere fokus på det positive i barnet".

Men der er altid metodiske problemer med sammenligninger, lyder det fra forskeren. Det er nemlig ikke sådan, at man kan direkte overføre erfaringerne fra andre lande til en dansk kontekst.

"Sammenligningen med de andre nordiske lande kan gøre, at vi får øje på nogle ting, som vi ellers ikke ville få øje på. Nu kan vi eksempelvis spørge os selv, hvad vi kan lærer af andre skolesystemer, som kan støtte børnene i overgangen til ungdomsuddannelser?".

OECD godkender kritiserede svenske Pisa-resultater

Læs mere

Coming of Age inExile-projektet

Powered by Labrador CMS