”Lærerne kommer til at stå i nogle dilemmaer med den her gruppe børn og unge, fordi flygtningebørnene ofte er plaget af forskellige traumer, ikke kan koncentrere sig og måske er kommunikationen med børnenes forældre vanskelig, blandt andet på grund af sprog”, lyder det fra lektor ved Københavns Universitet Signe Smith Jervelund.
”Lærerne kommer til at stå i nogle dilemmaer med den her gruppe børn og unge, fordi flygtningebørnene ofte er plaget af forskellige traumer, ikke kan koncentrere sig og måske er kommunikationen med børnenes forældre vanskelig, blandt andet på grund af sprog”, lyder det fra lektor ved Københavns Universitet Signe Smith Jervelund.

Flygtningebørn på svenske skoler klarer sig bedre end på danske skoler

Flygtningebørnene i de danske folkeskoler klarer sig dårligere end flygtningebørnene i de svenske folkeskoler. Det tyder på, at der er behov for flere resurser til skolerne samt mere uddannelse i, hvordan lærerne skal håndtere gruppen af flygtningebørn, lyder det fra lektor.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Flygtningebørn i Danmark klarer sig dårligere i folkeskolen og videre i uddannelseslivet sammenlignet med de flygtningebørn, der ankommer til Sverige. Det konkluderer en ny rapport, der også understreger, at flygtningebørn generelt klarer sig dårligere end majoritetsbefolkningen på tværs af de nordiske lande.

Og ifølge lektor hos Afdeling for Sundhedstjenesteforskning ved Københavns Universitet, Signe Smith Jervelund, peger undersøgelsens resultater på, at man som lærer står med en række problemer, når det kommer til at håndtere gruppen af flygtningebørn.

"Der sidder en masse lærere derude, der er nogle fantastiske ildsjæle og gør et kæmpe stykke arbejde. Men der er måske også mange, der ikke føler, at de har den ledelsesmæssige opbakning og resurser, som de har brug for, og ledelsen føler måske ikke, at de har kommunens opbakning til at løfte den her gruppe", siger Signe Smith Jervelund.

"Lærerne skal klædes ordentligt på og have de nødvendige resurser til at håndtere den her gruppe børn. Det er ikke nødvendigvis et problem hos den enkelte lærer. Det er nok nærmere et strukturelt problem".

Og skolerne bliver her nødt til at løfte en ekstra opgave, lyder det fra forskeren.

"Repræsentanter fra skolevæsnet ser generelt skolen som en uddannelsesinstitution, og mange af de her børn og unge har så store mentale problemer, at hvis man kun kigger på skolen som en uddannelsesinstitution og ikke ser barnet, som det hele barn, det er, så bliver børnene tabt", lyder det fra Signe Smith Jervelund.  

"Lærerne skal have et andet blik for, hvad det er der kan være på spil, når det kommer til mulige mentale eller trivselsproblemer hos denne gruppe børn, ved at inddrage skolepsykologer og måske have en lavere tærskel for, hvornår man videresender til skolepsykologen".

Ifølge lektoren var det også noget, som lærerne i undersøgelsen anerkendte.

"Flere af lærerne i vores undersøgelse anerkender skolens rolle i forhold til at fremme unge flygtninges psykosociale trivsel, men de udtrykker samtidig et behov for mere kompetence i psykosociale spørgsmål, og netop at skolerne har et psykosocialt understøttende miljø, ser også ud til at spille en vigtig rolle for flygtningebørnene".  

Hvad Sverige kan

Et af de helt store spørgsmål efter undersøgelsen er, hvad det er de gør rigtigt i Sverige. Hvad kan den danske skole lære af de svenske skolers håndtering af flygtningebørnene?

"De unge flygtninge har langt lavere chance for at få sig en uddannelse i Danmark sammenlignet med etniske danskere, og det vil så forplante sig i en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, i forhold til integration og i forhold til sundhedsmæssige udfordringer. Og når vi kigger mod Norge og Sverige, kan vi jo så også se, at sådan behøver det jo ikke nødvendigvis at være. Så Danmark kan lære noget af Sverige og til dels Norge", lyder det fra Signe Smith Jervelund.

Signe Smith Jervelund mener, at en forklaring kan handle om en generel anden tilgang til skolerne i Sverige.

"Det ser ud til, at de i det svenske skolevæsen har mere fokus på det mentale helbred end i det danske, selvom der er problemer i begge systemer. Og så er der i Sverige en lidt mere positiv tilgang til barnet. I stedet for et kritisk blik, hvor man kigger på, hvad barnet mangler og fejler, så ser det ud til, at man i Sverige har mere fokus på det positive i barnet".

Men der er altid metodiske problemer med sammenligninger, lyder det fra forskeren. Det er nemlig ikke sådan, at man kan direkte overføre erfaringerne fra andre lande til en dansk kontekst.

"Sammenligningen med de andre nordiske lande kan gøre, at vi får øje på nogle ting, som vi ellers ikke ville få øje på. Nu kan vi eksempelvis spørge os selv, hvad vi kan lærer af andre skolesystemer, som kan støtte børnene i overgangen til ungdomsuddannelser?".

Læs mere

Coming of Age inExile-projektet

Powered by Labrador CMS