Flygtninge
1   27

Flygtningebørn mistrives i folkeskolen efter lovstramninger

Ny lovgivning betyder, at flygtninge ikke længere skal integreres. De skal sendes hjem, når der er fredeligt nok i deres oprindelsesland. Uvisheden om fremtiden gør elever med flygtningebaggrund urolige og fraværende i skolen. Det påvirker også lærerne og de andre elever.

I løbet af få måneder omkring årsskiftet mistede mange elever med flygtningebaggrund motivationen og evnen til at knokle på i de danske skoler. Først kom finansloven med udlændingestramninger i slutningen af november 2018, og i februar 2019 vedtog Folketinget L 140, det såkaldte paradigmeskift. Flygtninge skal ikke længere integreres. De skal sendes hjem, når der er fredeligt nok i deres oprindelsesland, og deres ophold i Danmark er derfor kun midlertidigt og på ukendt tid.

»En pige, der godt kunne regne, kunne pludselig ikke lægge to tal sammen. Hun sad bare og stirrede på papiret«, fortæller Gro Caspersen, lærer på Nymarkskolen, Svendborgs Ungeskole.

Artiklen fortsætter under banneret

På skolen går over 600 udskolingselever, og 30 af dem er flygtet fra krigene i Syrien og Somalia og den politiske undertrykkelse i Eritrea.

Gro Caspersen forklarer, at med udsigten til at blive vist ud af Danmark har eleverne mistet motivationen til at lære dansk, til at stræbe efter gymnasiet og en videregående uddannelse og et godt job.

»Hvad skal jeg bruge dansk og høje karakterer til, hvis jeg ikke skal være i Danmark?« er et spørgsmål, hun har hørt mange gange de seneste måneder.

Uvisheden er svær at leve med

Uvisheden og angsten for det, der venter, har også fremkaldt voldsomme følelser. Børnenes tanker cirkler omkring, hvor de så skal bo, hvis de ikke skal bo i Danmark. I ruinerne i byen Idlib i Syrien måske? Der, hvor de har set deres familie og naboer blive dræbt af bomberne?

Usikkerheden får elevernes trivsel og karakterer til at rasle ned, oplever deres lærere. Flere elever glemmer at aflevere hjemmeopgaver, og snakken går på skolens gange. Børnene er mere syge, og det generelle fravær er steget på Nymarkskolen.

DET SIGER FINANSLOVEN 2019 OG L 140 OM FLYGTNINGE

• Opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil for alle flygtningegrupper fremover alene blive udstedt med henblik på midlertidigt ophold.

• Fremover skal opholdstilladelser som udgangspunkt inddrages, når beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede.

• Børns tilknytning til Danmark skal tillægges mindre betydning i sager om inddragelse af eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse.

• Kommunerne skal fremover beskrive, hvordan de arbejder med rådgivning og information om repatriering.

• Der etableres et nyt udrejsecenter på øen Lindholm for personer på tålt ophold, udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed med videre, fremmedkrigere og afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenlovgivningen, knivloven eller lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

• Tålt ophold er for udlændinge, som er udvist som følge af kriminalitet, er udelukket fra asyl eller er til fare for statens sikkerhed, men som ikke kan tvangsmæssigt udsendes, fordi de risikerer tortur eller andre former for overgreb i deres hjemland. Det ændrer dog ikke ved, at de pågældende skal udsendes, så snart det bliver muligt.

• Integrationsydelsen sænkes og ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

• Der indføres et loft over antallet af familiesammenføringer.

Kilde: Faktaark til finansloven 2019 og L 140, forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.


»Vi har elever, der er gået fra at være nysgerrige og ambitiøse med drømme om at blive pilot, ingeniør, sygeplejerske og læge til nu at være helt demotiverede. Og så er der mange rygter. 'Er det rigtigt, at vi nu skal til at betale for uddannelse?' spørger nogle elever. Jeg ved det ikke engang selv«, siger Gro Caspersen.

Lærernes frustrationer over børnenes mistede motivation og bekymringer er et samtaleemne på lærerværelset og i timerne på Nymarkskolen.

Bange for øde ø

Endrupskolen i Fredensborg har få elever med flygtningebaggrund. Alligevel påvirker det stemningen i klasser med elever med flygtningebaggrund. Derfor skrev lærer Gitte Martens Poulsen et lille læserbrev til Politiken om en elevs frygt for at ende på en øde ø. En af hendes elever med flygtningebaggrund var nemlig ved at gå op i limningen over angsten for at ende på det nye udrejsecenter Lindholm, der ligger på en ø i Stege Bugt.

»Pigen græd, og det rørte mig meget. Jeg forsøgte at forklare, at Lindholm kun er for kriminelle, men jeg følte ikke, at jeg fik beroliget hende«, siger Gitte Martens Poulsen.

Hendes unge elev har sejlet fra Tyrkiet til Europa to gange under flugten fra Syrien, og hun er rædselsslagen for vand, hvilket forstærkede hendes angst for at havne på en ø. Pigens vandskræk har Gitte Martens Poulsen oplevet både på stranden og i svømmehallen.

Ligesom Gro Caspersen oplever Gitte Martens Poulsen, at eleverne med flygtningebaggrund føler sig meget utrygge, og det smitter andre elever i klassen. De danske elever er oprørte på vegne af deres kammerater med flygtningebaggrund. En situation, de som lærere er nødt til at håndtere - og det kan være svært.

Danske elever bliver urolige

Lærerne i Svendborg har været nødt til at forholde sig til uroen, der spredte sig i klasselokalerne.

»Vi ser et udfald på undervisningsmiljøet. Usikkerheden påvirker den enkelte elev med flygtningebaggrund, men det påvirker også elever med dansk baggrund. Nogle synes, at det er svært at tale om, fordi det betyder så meget for det enkelte flygtningebarn, at nogle begynder at græde. De danske elever er kede af det, vrede og fortørnede på deres kammeraters vegne«, forklarer Gro Caspersen.

En af hendes kolleger har valgt at bruge vreden som drivkraft i undervisningen. I samfundsfag har 9. klasse arbejdet med finansloven, og eleverne har skrevet breve til statsminister Lars Løkke Rasmussen.

»Jeg finder det ekstremt bemærkelsesværdigt, hvor langt I bliver nødt til at gå for at 'bevare kulturen' og holde fast i de danske værdier«, skrev en dansk elev.

Gro Caspersen har valgt at støtte sine elever ved at tale meget med dem. »Jeg forsøger at undgå at forklejne mine elevers følelser med 'det skal nok gå'. Jeg kan jo godt forstå, at de har ondt i maven«, siger hun.

Lærere føler sig afmægtige

»Det vigtigste for en lærer er at lytte og møde eleverne i deres frustrationer og tage dem alvorligt«, mener Gro Caspersen.

Det er psykolog Else Ryding enig i. Men nogle lærere føler sig afmægtige, forklarer hun.

Som specialist i børnepsykologi og psykotraumatologi har Else Ryding forsket i flygtningebørns trivsel i folkeskolen. Hun er ikke overrasket over, at motivationen falder i takt med uvisheden.

»Børn hører og forstår alt, og det værste, der kan ske, er, at de mister håbet og fremtidsperspektivet. Børn, der lever i uvished, er ofte forvirrede. De føler, at de ikke har en fremtid. De er angste, anspændte og urolige og mister derfor hukommelsen og koncentrationen«, forklarer hun.

Hun understreger, at børn kan klare ufatteligt meget, men når de mister håbet, mister de lysten til at udvikle sig. De isolerer sig, taber tilliden til voksne og samfundet, og de risikerer at udvikle psykiske sygdomme som depression og angst.

Lærere kan skabe tryghed

Else Ryding forklarer, at lærerne spiller en meget vigtig rolle i forhold til elever, der lever med uvished og utryghed.

LÆRERE KAN HJÆLPE ELEVER MED FLYGTNINGEBAGGRUND

Lærere kan hjælpe med at regulere stress og traumer hos elever via:

• Lege, sport og øvelser, teater og drama.

• Elevsamtaler kan være en god støtte for den enkelte elev.

• Styrkelse af klassefællesskabet og klassens sociale kompetencer.

• Direkte personlig støtte.

• Forudsigelighed, struktur, konsekvens og ro. Kaos, høje råb og for mange pludselige bevægelser, afbrydelser eller ændringer kan fungere som »triggere« for traumatiserede elever og aktivere deres angst og overlevelsesreaktioner, så de bliver irriterede og aggressive eller trækker sig ind i sig selv og er mentalt fraværende.

• Inklusion af elever med flygtningebaggrund i klasserne, fordi et stabilt tilhørsforhold til en klasse modvirker, at børnene oplever sig som anderledes og isolerer sig.

• Klasseundervisning i, hvordan det er at være flygtning og barn af flygtninge, og hvordan det kan være at være traumatiseret. Det er med til at bryde den usikkerhed, manglende viden, berøringsangst og tavshed, der kan være omkring flygtninge.

Et traume er tab af selvregulering og ødelæggelse af de grænser, der beskytter et menneske mod at blive overvældet. Ved traumer hjælper hjernen personen med at overleve ved at programmere kroppen til at være parat til en trussel og fare: Pulsen stiger, hjertet hamrer, blodet strømmer til musklerne, som spændes, opmærksomheden koncentrerer sig om at opdage faresignaler, og sprogcentret lukker ned. Hvis personen ikke får brugt energien, fordi den farlige situation ikke forsvinder, eller barnet ikke oplever at blive beskyttet, kapsles energien inde i kroppen, alarmtilstanden fastholdes, nervesystemet forbliver højaktiveret, og symptomer opstår.

Kilde: Bogen »Flygtningebørn i skolen - Læring og trivsel i nye omgivelser«, Dafolo, 2017.

»Hvis lærerne ikke kan tolke og rumme børnenes symptomer, bliver børnene endnu mere ensomme. Lærerens afmægtighed kan føre til, at eleven føler sig uduelig, elendig og skyldig, og det går ud over selvværdet«, siger hun.

Lærernes fineste rolle er derfor at sørge for tryghed. »Irettesættelser får de her børn til at krybe i skjul«, siger psykologen.

Hendes recept lyder på ro i klasselokalet, forudsigelighed og et godt klassefællesskab, fordi »fællesskaber er helende, og gode kammerater betyder utroligt meget. Og så skal læreren være opmærksom og give sig tid til at snakke og lytte og vise interesse«.

Husk forældrenes uro

Lærernes kontakt med forældrene er også vigtig for flygtningebørns trivsel. Da forældrene ligesom børnene lever med usikkerheden, bekymringer og traumer, er de ikke altid i stand til at tage sig nok af deres børn.

Gro Caspersen har også her valgt den personlige vej over for bekymrede forældre. Hun besøger dem derhjemme, lytter og tager dem alvorligt.

I Fredensborg følte Gitte Martens Poulsen, at sprogvanskeligheder gjorde kommunikationen svær: »Forældrene var lige så oprørte som deres datter ved tanken om et liv på en øde ø, så vi valgte at få en tolk ud på skolen for at berolige pigen og forældrene. Jeg ved dog ikke helt, om det virkede«.

Og det er svært at indgyde håb i en situation, hvor familierne ikke aner, hvad der skal ske hvornår. Derfor foreslår Else Ryding, at man som lærer også taler med forældrene om, hvor de kan søge støtte der, hvor de nu måtte rejse hen efter deres liv i Danmark. Der kan for eksempel være organisationer og frivillige, der hjælper flygtninge med at genbosætte sig.

Hvis - når - eleverne en dag bliver udvist af Danmark, kan de sociale medier blive deres livline til de gamle kammerater i Danmark, opfordrer psykologen.

»Grupper på sociale medier kan være en god støtte for børnene. Kontakten på sociale medier gør det muligt at bevare håbet om, at flygtningebørnene en dag kan mødes med deres gamle venner og lærere igen«, siger Else Ryding.

lærere er afgørende for flygtningeunges trivsel

Et samarbejdsprojekt mellem Oasis, et privat behandlings- og rehabiliteringscenter, og Institut for Psykologi på Københavns Universitet fra 2014 viser, at:

• Unge fra flygtningefamilier oplever flere psykiske problemer end unge fra indvandrer- og danske familier. Det er vigtigt at skelne mellem flygtninge og indvandrere, fordi indvandrere flytter frivilligt fra deres hjemland til et andet land, mens flygtninge bliver tvunget til at rejse på grund af krig, forfølgelse, vold og trusler på livet.

• Næsten alle unge med flygtningebaggrund oplever stress i større eller mindre grad og lider under en række psykiske problemer.

• Samtidig oplever flere af dem, at de bliver vurderet som velfungerende af deres klasselærere. Deres psykiske vanskeligheder er altså skjult for omgivelserne.

• De unge er meget bevidste om, at skolen er vigtig for deres udvikling og fremtid.

• En god interaktion mellem lærer og den unge er betydningsfuldt for de unges oplevelse af trivsel og selvtillid.

Om projektet: Interview med 15 unge i alderen 11-17 år fra traumatiserede flygtningefamilier. Skoleledere og klasselærere blev spurgt om resurser til at støtte flygtningebørn i skolen. 332 børn på 8-18 år og børn fra flygtningefamilier, der frekventerede lektiecaféer, deltog i spørgeundersøgelser.

Kilde: Forskningsprojektet Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere. Oasis, Else Ryding og Ingrid Leth, 2014.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
168 andre er allerede tilmeldt