Dansk som andetsprog
0   10

Undervisningsminister dropper omstridt lov om undervisning af flygtningebørn

Kommunerne viser stort set ingen interesse for at bruge den omstridte lov, der siden 2016 har givet dem lov til at undervise nyankomne flygtningebørn uden om folkeskoleloven – så nu vil undervisningsministeren droppe ordningen.

Det føg med harmdirrende protester og underskriftsindsamlinger, og anklagerne om discountskole og kommunal forskelsbehandling af børn fyldte medierne i ugevis.

Men den daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) fastholdt, at det ikke var grundlovsstridigt at stille landets kommuner friere i undervisningen af det stærkt stigende antal flygtningebørn, der i kølvandet på flygtningestrømmen i 2015 havde krav på undervisning.

Derfor aftalte den daværende regering og KL i 2016 den omstridte ordning, der skulle give de pressede kommuner adgang til at oprette særlige tilbud om undervisning af de nyankomne flygtningebørn uden om folkeskoleloven. Dermed ville kommunerne få større frihed og fleksibilitet til selv at bestemme, hvordan undervisningen skulle tilrettelægges, lød det fra regeringen og KL.

Men kritikerne mente, at forslaget udelukkende havde til formål at spare penge, og at den nye "discountskole" på stribe ville sende traumatiserede flygtningebørn "uden for døren" i brud på både flygtningekonvention og børns rettigheder.

Artiklen fortsætter under banneret

Ubegrundet frygt

Men det skete ikke. For i kølvandet på den ophidsede offentlige debat har det siden vist sig, at forsvindende få kommuner overhovedet har vist interesse eller oplevet et behov for at bruge den omstridte lov.

Derfor har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et brev til medlemmerne af Folketingsets Børne- og Undervisningsudvalg meddelt, at det ikke giver mening at evaluere loven, ligesom det ikke giver mening overhovedet at opretholde ordningen.

"… og jeg agter således ikke at fremsætte lovforslag om at opretholde ordningen", lyder det fra ministeren i brevet.

Det sker efter, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har gennemført en systematisk kortlægning af kommunernes brug af ordningen. Den viser, at to kommuner i dag har etableret særlige tilbud om grundskoleundervisning, mens yderligere to kommuner tidligere har brugt ordningen. Som tidligere omtalt på folkeskolen.dk er det bl.a. Varde og Hedensted kommuner, der har gjort brug af ordningen.

"Det var meget udskældt lov. Men jeg har ingen dårlig samvittighed over at have benyttet den mulighed, for det var et knaldgodt tilbud, vi stablede på benene. Det var på ingen måde et skrabet tilbud, eller billigere - det var bare meget mere fleksibelt", har tosprogskonsulent Pernille Sejdelin fra Varde Kommune tidligere sagt til folkeskolen.dk

Mange kommuner har kopieret Hørsholm-model

Men med ministerens beslutning udløber kommunernes mulighed for at etablere særlige undervisningstilbud til flygtningebørn ved skoleårets start næste år.

"Det betyder, at eleverne i de kommunale særlige tilbud vil skulle overgå til undervisning i folkeskolen, herunder - efter omstændighederne - til andre modtagelsestilbud fra og med den 1. august 2021", fastslår undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

I brevet oplyser Pernille Rosenkrantz-Theil også, at kortlægningen også viser, at "kommunerne i begrænset omfang oplever et behov for ordningen".

En forklaring kan være, at mange kommuner siden 2016 i stedet har valgt at lade sig inspirere af den såkaldte Hørsholm-model. Den indebærer, at modtageklasserne droppes, så flygtningebørn sendes direkte i de almene klasser. Den ordning har Undervisningsministeriet godkendt som lovlig - så længe det sikres, at børnene får sproglig støtte.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
693 andre er allerede tilmeldt