Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har fået den idé at nedsætte et kanonudvalg, som skal opdatere litteraturkanonlisten. Det er en super god idé, for den er ikke blevet opdateret i 20 år, og der er mange dygtige forfattere, som ikke er med på listen. Det er for eksempel Tove Ditlevsen, Jeppe Aakjær og Halfdan Rasmussen.

Men her stopper min begejstring så. For samtidig siger ministeren, at der skal flere kvinder og nordiske forfattere med på listen, som lige nu primært gælder i gymnasiet. Læg dertil, at regeringspartnerne i Venstre ønsker udnytte lejligheden til at tilføje grønlandske og færøske forfattere til kanonen. Det har partiets grønlandsordfører, Louise Elholm, fortalt i P1 Debat.

Jeg er med på den vogn, der siger, at vi bør lære mere om Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne i skolen. Men vi skal ikke til at have deres forfattere på kanonlisten, fordi de store regeringsbærende partier, Socialdemokratiet og Venstre, i årtier har sovet i timen overfor Grønland og nu skal forsøge at gøre det godt igen, så det ligner, at danskerne ved noget om Grønland.

Så lad mig slå det helt fast: En forfatters køn eller nationalitet skal ikke have nogen som helst indflydelse på, om de skal være med på listen. Der skal absolut kun være ét kriterium: At forfatteren er virkelig, virkelig god.

Politisering af litteraturkanonen

I sin begrundelse for at ændre litteraturkanonen siger Tesfaye blandt andet: “Det er på tide at revidere kanonen, så den både afspejler vores fælles kulturhistorie og de mennesker og stemmer, den er gjort af”.

For mig er det en kringlet måde at sige, at han ønsker en nedtoning af mænd i vores litterære kulturarv, og det lugter langt væk af inklusion og mangfoldighed for mangfoldighedens skyld.

Jeg frygter, at geniale forfattere på den nuværende kanonliste vil blive ofret på et woke alter, fordi de har det forkerte køn eller den forkerte nationalitet. Jeg føler allerede, at nærmest alle de nuværende kanonforfattere er lige så uerstattelige som Grundtvig, Kierkegaard og H.C Andersen. Så hvem skal lige undværes?

Når Tesfaye og Elholm på hver deres måde politiserer litteraturkanonen og vil presse inklusion og mangfoldighed ind i den, risikerer vi at miste den fælles kulturhistorie og de mest relevante stemmer, som den er gjort af. 

Woke nonsens

Men det er desværre klassisk regeringen at famle med alt det, der holder os sammen: Store Bededag og vores nationale grundlovssikret ytrings- og forsamlingsfrihed (tænk bare på coronanedlukninger og koranloven). Og altså nu også med vores fælles litterære historie.

Derfor vil jeg bede undervisningsministeren og resten af regeringen om ikke at gamble med vores børns åndelige rigdom og kendskab til god litteratur, fordi I vil presse en politisk dagsorden ind med en bevidst inklusion af grønlandske, færøske, nordiske og kvindelige forfattere.

Det er de bedste forfattere, som kan lære eleverne mest muligt og kan sige mest om vores samfund – og derfor skal de altid vælges. Ikke på baggrund af en omgang woke nonsens.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk