Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet

Nej, nej, nej. I alt 26 gange ’nej’ til, om målene for folkeskolereformen er indfriet. Undervisningsministeren afleverer i dag den femte statusredegørelse for reformen, og den viser tilbagegang i elevernes resultater i de nationale test.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med folkeskolereformen blev det aftalt, at undervisningsministeren hvert år skal redegøre for, hvordan det går med opfyldelsen af de fastlagte mål for den folkeskolereform, som et flertal i Folketinget gennemførte i 2014. Dengang sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), at "efter tre år med den nye skole skulle man meget gerne kunne se, at det afspejler sig i de faglige resultater hos dem, der er startet i den nye skole".

Politisk debat: Kan nationale test vise om skolen er en succes?

Men præcis som sine forgængere må børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i dag konstatere, at fremgangen i de nationale testresultater er udeblevet. Faktisk er det gået tilbage i testene, mens udviklingen i de nationale trivselsmålinger står helt stille.

For femte år i træk: Ingen fremgang i elevernes trivsel 

Færre gode læsere på alle klassetrin

Det første resultatmål for folkeskolereformen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne målt i de nationale test. Men resultaterne fra dette års test viser, at andelen af gode elever er faldet i læsning på alle klassetrin og i matematik 3. klasse. I matematik 6. og 8. klasse er resultaterne på landsplan uændret, men heller ikke er målet om 80 procent nået.

Det andet nationale resultatmål er, at andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i læsning og matematik skal stige. Resultaterne fra de obligatoriske test viser, at andelen af de dygtigste elever er faldet lidt i læsning i 6. klasse, mens andelen er uændret i 2., 4. og 8. klasse, mens andelen er steget en smule i matematik på alle klassetrin.  

Det tredje resultatmål er, at andelen af elever, der er i de dårligste kategorier, skal falde. Men i stedet er andelen af dårlige læsere steget en smule i både 2., 4. og 6. klasse, og det samme gælder andelen af elever, der er dårlige til at regne i 3. klasse, mens andelen er uændret på de øvrige klassetrin.

Tilbagegangen er størst hos børn af lavtuddannede

Et mål for reformen er også, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Men faldet i andelen af elever, de er 'gode' til at læse og regne i de nationale test er dobbelt så stort blandt elever, hvis forældre ikke har nogen uddannelse efter grundskolen som blandt elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

Ministerens status: Ingen af reformens mål er indfriet 

Sidste år var det en lige så trist rapport, Rosenkrantz-Theils forgænger Merete Riisager kunne aflevere til Folketinget. Det var på den baggrund, at hun og forligskredsen tog initiativ til at justere folkeskolereformen. I dette års redegørelse bemærker Børne- og Undervisningsministeriet derfor, at folkeskoleforligskredsen  den 30. januar i år har aftalt justeringer, som bl.a. indebærer en generel afkortning af skoledagens længde for elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse og klarere rammer for at konvertere understøttende undervisning til andre indsatser. Med aftalen afsatte folkeskoleforligskredsen også midler til et kvalitetsløft af den understøtten­de undervisning, ligesom folkeskoleforligskredsen besluttede at tilføre ekstra fagtimer i historie, billedkunst samt tysk eller fransk.

Andel elever (%), som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014 - 2019)

Andel elever (%), som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019) 

Andel elever (%) med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019)

Udviklingen i elevernes gennemsnitlige trivselsscore (2014-2019)

Ved siden af statusredegørelserne om folkeskolereformens resultatmål, følges reformen også i et stort følgeforskningsprogram. Når de sidste rapporter fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen er offentliggjort, vil Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde en vidensopsamling, som forventes i foråret 2020.

"Tilbage til kerneopgaven: børnene skal lære at læse" 

 

Powered by Labrador CMS