Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet

Nej, nej, nej. I alt 26 gange ’nej’ til, om målene for folkeskolereformen er indfriet. Undervisningsministeren afleverer i dag den femte statusredegørelse for reformen, og den viser tilbagegang i elevernes resultater i de nationale test.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med folkeskolereformen blev det aftalt, at undervisningsministeren hvert år skal redegøre for, hvordan det går med opfyldelsen af de fastlagte mål for den folkeskolereform, som et flertal i Folketinget gennemførte i 2014. Dengang sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), at "efter tre år med den nye skole skulle man meget gerne kunne se, at det afspejler sig i de faglige resultater hos dem, der er startet i den nye skole".

Sidste år var det en lige så trist rapport, Rosenkrantz-Theils forgænger Merete Riisager kunne aflevere til Folketinget. Det var på den baggrund, at hun og forligskredsen tog initiativ til at justere folkeskolereformen. I dette års redegørelse bemærker Børne- og Undervisningsministeriet derfor, at folkeskoleforligskredsen  den 30. januar i år har aftalt justeringer, som bl.a. indebærer en generel afkortning af skoledagens længde for elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse og klarere rammer for at konvertere understøttende undervisning til andre indsatser. Med aftalen afsatte folkeskoleforligskredsen også midler til et kvalitetsløft af den understøtten­de undervisning, ligesom folkeskoleforligskredsen besluttede at tilføre ekstra fagtimer i historie, billedkunst samt tysk eller fransk.

Andel elever (%), som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014 - 2019)

Andel elever (%), som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019) 

Andel elever (%) med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019)

Udviklingen i elevernes gennemsnitlige trivselsscore (2014-2019)

Ved siden af statusredegørelserne om folkeskolereformens resultatmål, følges reformen også i et stort følgeforskningsprogram. Når de sidste rapporter fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen er offentliggjort, vil Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde en vidensopsamling, som forventes i foråret 2020.

Powered by Labrador CMS