Folkeskolereform
16   40

Ministerens status: Ingen af reformens mål er indfriet

Partierne bag folkeskolereformen fastlagde fire overordnede nationale mål for reformen. I dag offentliggør undervisningsministeren den fjerde årlige statusredegørelse og må for fjerde gang konstatere, at ingen af de fire mål er nået.

"Statusredegørelsen viser, at folkeskolen i skoleåret 2017/18 ikke er i mål i forhold til at indfri de fire resultatmål for den faglige og trivselsmæssige udvikling", hedder det lakonisk i den statusredegørelse, som undervisningsminister Merete Riisager i dag har afleveret til Folketinget.

"Vi er ikke lykkedes med de målsætninger, vi satte i 2013, og især ikke fagligt. De faglige udfordringer har vi stadig. Det er blandt andet det, vi forhandler om i forligskredsen: eleverne skal blive dygtige, de skal trives, og de skal have en god skoledag. Vi vil gerne justere reformen, så vi får bedre greb om fagligheden, forkortet skoledagen en smule især for de yngste, og så vil vi gerne styrke sådan noget som bevægelse og åben skole", siger undervisningsminister Merete Riisager i en kommentar.

Artiklen fortsætter under banneret

Statusredegørelsen baserer sig både på opfølgningen på de nationale mål i elevernes testresultater og i trivselmålingerne og på årets rapporter fra følgeforskningen til reformen. På basis af sidstnævnte konkluderer ministeriet, at det går fremad med at få centrale dele af folkeskolereformen til at fungere efter hensigten, men at skolerne fortsat ikke er i mål med at implementere centrale reformelementer som understøttende undervisning, åben skole, bevægelse mv.

Partierne bag folkeskolereformen fastlagde fra start, at målet om at eleverne skulle blive så dygtige som de kan, skulle indfris talmæssigt via de nationale test. Men ministeriet må konstatere, at udviklingen i elevernes præstationer i testene stort set har ligget stille, siden den seneste justering af opgørelsesmetoden for tre år siden. Og når det gælder målet om at mindske betydningen af social baggrund, konstaterer ministeriet blot, at andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik varierer, hvis man opdeler eleverne efter deres forældres uddannelsesniveau. Andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik er i gennemsnit 48 og 52 procent blandt elever, hvis forældre har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, men hhv. 87 og 91 procent blandt elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

Den lange skoledag

Det tredje resultatmål siger, at elevernes trivsel skal øges i den nationale trivselsmåling. Det er ikke sket - hverken samlet set eller på de fire forskellige trivselsindikatorer, faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Markant flere elever mener, at skoledagen er for lang efter reformen. 
I 2018 mente mere end to tredjedele af eleverne på mellemtrinnet (68 procent), at skoledagen var 'lidt for lang' eller 'alt for lang'. Det er markant flere end i 2014, hvor andelen var 41 procent. Der er dog tale om et mindre fald siden 2016, konstaterer ministeriet i statusredegørelsen.

Men: "At eleverne oplever skoledagen som for lang er ikke ensbetydende med, at de trives dårligt. Den kritiske holdning til skoledagens længde er blevet spredt ud til en meget bredere elevgruppe - også til dem, som har en ganske høj generel skoletrivsel", skriver ministeriet i redegørelsen.

Formulering om lærer-arbejdstid ændret

Ministeriet har også kigget på følgeforskningsrapporterne, der som bekendt heller ikke viser ret megen fremgang på de fire reformår. Men:

"Når man læser og vurderer resultaterne af følgeforskningen indtil nu, bør man tage i betragtning, at erfaringerne fra fx Sverige tilsiger, at man generelt må forvente, at det tager mellem 5 og 15 år, før man kan se virkningerne af en så omfattende og kompleks reform som folkeskolereformen", skriver ministeriet.

og henviser også til, at reformen blev indført sammen med to andre større og konfliktfyldte ændringer, nemlig inklusionsloven, og hvad ministeriet kalder en ny "arbejdstidsaftale" for lærerne:

"Derudover er folkeskolereformen blevet indført i en periode, som har været præget af andre forandringer på skoleområdet. For eksempel arbejder skolerne fortsat med at skabe inkluderende læringsmiljøer som følge af omstillingen til øget inklusion, som blev søsat et par år inden reformen. Desuden er en ny arbejdstidsaftale for lærerne blevet implementeret sideløbende med reformen - en proces, som har været præget af konflikt".

Tilføjet kl. 15.18:

Lærernes nye arbejdstidsregler fra 2013/14 var som bekendt ikke nogen aftale - tværtimod blev lærernes arbejdstidsaftale ved lov erstattet af nye regler, den såkaldte Lov 409. Efter at folkeskolen.dk i dag har henvendt sig til ministeriet og påpeget formuleringen om 'ny lærerarbejdstidaftale', har Undervisningsministeriet rettet i statusredegørelsens tekst. Nu står der:

"Derudover er folkeskolereformen blevet indført i en periode, som har været præget af andre forandringer på skoleområdet. For eksempel arbejder skolerne fortsat med at skabe inkluderende læringsmiljøer som følge af omstillingen til øget inklusion, som blev søsat et par år inden reformen. Desuden er der med L 409 blevet indført nye arbejdstidsregler for lærerne sideløbende med reformen - en proces, som har været præget af konflikt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ