"Jeg vil nu drøfte analysens resultater med universiteterne og professionshøjskolerne, så forskningsinstitutionerne bliver bedre til at målrette, omsætte og formidle viden til skoleområdet", siger forskningsminister Esben Lunde Larsen.

Ny undersøgelse: Skoleforskningen kommer ikke ud til lærerne

Forskernes pædagogiske viden skal ud til lærerne. Det er dem, der skal bruge den i klasselokalet. Det har politikerne krævet i årevis. Det sker bare ikke, viser en ny undersøgelse. Forskerne skriver i stedet artikler til andre forskere i internationale tidsskrifter. Det har politikerne nemlig også – paradoksalt nok - sagt, at de skal gøre.

Publiceret

Seks anbefalinger

Forum for Koordination afUddannelsesforskning anbefaler:

1. Videnproduktion: Forskningen bør være rettet modudfordringer og problemstillinger på grundskoleområdet samt ilærerprofessionen og pædagogprofessionen på kort og langsigt.
2. Interaktion og samarbejde: Samspillet mellemprofessionshøjskoler, universiteter, øvrige videninstitutioner,skoler og kommunale forvaltninger bør styrkes.
3. Forskningformidling: Der bør sættes strategisk ogsystematisk ind for at fremme formidling af forskning gennem øgetanerkendelse af formidlingsopgaven.
4. Videnkultur i folkeskolen: Videnkulturen i folkeskolen børudvikles. Det indebærer, at kommunale forvaltninger, skoleledere ogpædagogisk personale i højere grad opsøger og anvenderforskningsviden.
5. Professionsuddannelsernes videngrundlag: Koblingen mellemvidenproduktionen og uddannelserne på professionshøjskolerne børstyrkes, så ny viden integreres i grund, efter- ogvidereuddannelsen af lærere og pædagoger.
6. Remediering: Det er vigtigt at remediere viden, så denmålrettes de relevante institutioner, skoler og kommunaleforvaltninger.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ny pædagogisk forskning skal ud til lærerne. Sådan har et slogan lydt i Undervisningsministeriet i de senere år. Det sker bare ikke, viser en ny undersøgelse fra Rambøll.

Undersøgelsen viser således, at "omfanget af vidensspredningen generelt er begrænset og i vidt omfang foregår i lukkede cirkler, hvor producenter og brugere sjældent har en direkte kontakt og udveksler viden".

Når forskningen ikke kommer ud på skolerne, skyldes det primært, at forskerne skriver til hinanden, ikke til lærerne. Det gør de, fordi det er dét, de bliver målt på. Afhandlinger publiceret i internationale fagtidskrifter giver nemlig flere point i universitetsinstituttets regnskab.

"De eksisterende professionelle og økonomiske incitamentsstrukturer på området tilskynder vidensproducenterne til at fokusere på publicering af forskningsartikler i internationale tidsskrifter", skriver Rambøll således i rapporten. Og forsætter:

"Styrken af incitamenterne varierer mellem producenttyperne, men generelt understøtter de ikke eller kun i begrænset grad en praksisrettet formidling af forsknings- og udviklingsviden".

Forskningsforum: Bryd de lukkede cirkler

Forskningsforum: Bryd de lukkede cirkler

Rambøll har lavet undersøgelsen for Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, som består af repræsentanter fra universiteter, professionshøjskoler og analyseinstitutter samt folkeskolens parter, herunder Danmarks Lærerforening, BUPL, KL og Skolelederforeningen.

På baggrund af undersøgelsen har forrummet formuleret en række anbefalinger, der - hvis de følges - kan medvirke til, at nu pædagogisk forskning kommer ud i klasselokalerne.

Én af anbefalingerne går på, at forskningsinstitutionerne skal bryde med de lukkede cirkler, hvor videnspredning fortrinsvist sker med andre forskere.

Nyhedsmedier formidler forskning til lærerne

Nyhedsmedier formidler forskning til lærerne

Som det er i dag får lærerne i hovedsagen deres forskningsviden fra medier som folkeskolen.dk og bladet Folkeskolen, viser undersøgelsen.

"Ifølge netværksanalysen er medierne den eneste aktør, der ofte modtager viden fra de vidensproducerende miljøer og samtidig fungerer som en videnskilde for skolelederne og det pædagogiske personale", står der således i rapporten.

Nye kanaler må findes, mener undervisningsminister Ellen Trane Nørby:

"Lærere, skoleledere og forvaltninger skal i højere grad have adgang til ny viden, hvis de skal lykkes med at skabe en bedre skole for alle børn. De skal kende til nye måder at gøre tingene på, og de skal kunne trække på andres erfaringer, så de ikke skal opfinde den dybe tallerken selv hver gang", siger hun.

EMU som forskningsformidler

EMU som forskningsformidler

Selv peger Ellen Trane Nørby på, at en videreudvikling af 'EMU, Danmarks Læringsportal' - hvor lærerne i forvejen kan hente inspiration til undervisningen - kan være en del af løsningen.

Men ministeren understreger, at opgaven kun kan løses i et bredt samarbejde mellem ministeriet og folkeskolens parter - blandt andet igennem Kvalitetsforum for Folkeskolen, som ministeren oprettede i september 2015.

Kvalitetsforum for Folkeskolen erstatter det tidligere Partnerskab for Folkeskolen, som blev nedsat i forbindelse med folkeskolereformen af tidligere undervisningsminister Christine Antorini.

Det nye forum skal blandt  andet komme med konkrete forslag til ministeren og folkeskoleforligskredsen om folkeskolens udvikling.

Forum for Koordination af Uddannelsesforskning er etableret i Uddannelses- og Forskningsministeriet i et tæt samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det blev nedsat i 2013 i forlængelse af folkeskolereformen.


  

Powered by Labrador CMS