Forskning

”En del af problemet handler jo om en samfundsstruktur, som kan være svær at ændre i folkeskolen, men jeg tænker, at lærerne nu kan være opmærksomme på det”, fortæller Karin Biering i forbindelse med en ny undersøgelse, der påviser en sammenhæng mellem børns sociale status og stress.
”En del af problemet handler jo om en samfundsstruktur, som kan være svær at ændre i folkeskolen, men jeg tænker, at lærerne nu kan være opmærksomme på det”, fortæller Karin Biering i forbindelse med en ny undersøgelse, der påviser en sammenhæng mellem børns sociale status og stress.

Børn med lav social status i samfundet og klassen er mere stressede

En ny undersøgelse viser en sammenhæng mellem lav social status i klassen og stress. Forskningen peger også på, at familiernes sociale status i samfundet påvirker børnenes stress-niveau. Lærerne skal måske have in mente, at de her elever er belastet af deres sociale status, lyder det fra en af forskerne bag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Karakterpres og 12-talspiger. Sådan lyder forklaringer på stress blandt børn og unge oftest, men nu peger ny forskning på at barnets og familiens sociale status også kan have en påvirkning på stressniveauet blandt folkeskoleelever.

"Der er nogle tydelige sammenhænge mellem, hvordan man opfatter sig selv socialt, både i samfundet og i ens skoleklasse, og de stresssymptomer, man rapporterer", fortæller seniorforsker Karin Biering.

"Når man læser om stress i medierne, så er det jo tit historien om karakterpresset på eleverne. I den her undersøgelse prøver vi at tage det ud af det, så vi kan få indblik i den sociale status som en anden faktor, der kan medvirke til stress hos eleverne".

Karin Biering er en af de forskere som har hjulpet til med undersøgelsen fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning og forskningscenter for unges arbejdsliv (Foca). Og ifølge seniorforskeren peger undersøgelsen på, at det særligt er hierarkiet i klassen, der påvirker børnenes stressniveau.

"Det er den sociale status på skolen, der har den stærkeste sammenhæng med stress. Deres egen placering i klassen har altså en lille smule mere betydning end deres families sociale status i samfundet, selvom deer for begge dele ses en sammenhæng", siger Karin Biering.

"Vi bilder os jo ind, at vi lever i et ligestillet samfund i Danmark, men i virkeligheden har det her med den sociale status en kæmpe betydning for mange ting, og jeg synes faktisk, at det er lidt overraskende, at det også er så vigtigt for stressniveauet blandt eleverne".

Forskel på drenge og piger

Undersøgelsen bekræfter også, at 9.-klasses-pigerne i højere grad end 9.- klasses-drengene oplever en sammenhæng mellem den sociale status og deres oplevelse af stress.

"Helt generelt rapporterer piger og kvinder et højere stressniveau. Det er der ikke noget revolutionerende eller nyt i, men her kan vi også i vores undersøgelse se, at sammenhængen mellem stress og social status er en lille smule stærkere blandt pigerne end for drengene, og det viser, at betydningen af den sociale status er højere for pigerne", fortæller Karin Biering.

"Det er tit fortællingen, at det er 12-talspigerne, der er stressede, hvor man vægter karaktererne, som det der giver stress i ungdommen, men det er det ikke kun. Den sociale status er også en vigtig ting at tage højde for".

Læs mere

Forskningsartikel: Subjective social status is animportant determinant of perceived stress among adolescents: across-sectional study

Powered by Labrador CMS