Fravær
1   41

Børns Vilkår: Sæt tidligt ind over for fravær

Ny rapport opfordrer lærere til at tale med eleverne om deres fravær, inden det vokser dem over hovedet og til at huske, at børn med skolevægring stadig skal inddrages i klassefællesskabet. Lærere skal også lytte til børnenes forslag til, hvordan de kan hjælpes.

"Skolen skal tage ansvaret på sig og ikke individualisere problemerne", siger seniorkonsulent i Børns Vilkår Bente Boserup. Hun er en af dem, som står bag rapporten 'Skolens tomme stole' om elevers bekymrende skolefravær. Rapporten er blandt andet baseret på interview med børn, der lider eller har lidt af skolevægring.

"Vi har for eksempel talt med en pige, som ikke kunne klare larmen i sin klasse", fortæller Bente Boserup. "Så fik hun først et høreværn, hun kunne tage på, og da det ikke var nok, fik hun et bord udenfor klasseværelset, hvor hun kunne sætte sig, når det blev for meget. På den måde blev larmen gjort til hendes problem, selv om det jo lærerens ansvar at holde ro. Og hvis læreren ikke kan det, skal ledelsen sørge for, at han får hjælp til det. Det kan ikke være en løsning at sende hende, der ikke larmer, udenfor".

Artiklen fortsætter under banneret

Lærernes vurdering tæller mere end forældrenes

Lærernes vurdering er den mest udbredte metode til at identificere og handle på elever med skolefravær, viser en analyse fra 2017 fra Institut for Menneskerettigheder. I den undersøgelse angiver 78 procent af grundskolelederne og 71 procent af skolelederne på specialskoler, at de primært lægger lærernes vurdering til grund for, om der skal handles på en elevs skolefravær. Skolederne i undersøgelsen er også blevet bedt om at vurdere, hvor udbredt det er at reagere på baggrund af forældrenes bekymringer, hvilket kun knap 45 procent af de adspurgte ledere gør.

Det er problem ifølge rapporten, ikke mindst fordi Børns Vilkårs egen undersøgelse blandt godt 1.500 elever i 5. og 8. klasse viser, at kun 16 procent af dem ville henvende sig til deres lærer, hvis de var kede af at gå i skole. Derimod ville 66 procent af de adspurgte elever tale med deres forældre om det.

Glem om fraværet er lovligt eller ej

Rapporten 'Skolens tomme stole', som bliver offentliggjort i dag, er blevet til i samarbejde mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden. Målet med rapporten er at sætte fokus på problemet med elever med meget skolefravær, og ikke mindst på, at en tidlig indsats virker.

Årsagerne til skolevægring er mange og komplekse, men det står fast, at et højt skolefravær kan have alvorlige konsekvenser, både for elevernes trivsel og deres faglige niveau. En ny forståelse af, hvad der er bekymrende skolefravær kan hjælpe med at sikre tidlig opsporing.

"Vi skal holde op med at skelne mellem lovligt og ulovligt fravær, og vi skal heller ikke stirre os blinde på en bestemt procentsats", siger Bente Boserup. Rapporten peger på, at fokus på det samlede fravær og på fraværsmønstre giver bedre muglighed for tidligt at identificere elever, der er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær. Noget af det skolen skal være opmærksom på er sygefravær, antallet af fraværsperioder og søskendes fravær. Selv små ting, som at eleven ofte kommer for sent eller helt bliver væk fra bestemte fag, kan være et faresignal.

"Noget af det, vi har opdaget er, at lærerne meget sjældent inddrager børnene, og der gælder i alle faser af skolefravær", siger Bente Boserup. "Og det er en skam, for ved at spørge til, hvorfor de har været væk, også selv om det kun er en dag eller to, kan man som lærer få indblik i så mange ting, der sker i børnegruppen. En har måske ondt i maven, fordi der er konflikter pigerne imellem eller andre trivselsproblemer. Så i stedet for at slå det hen som noget pjat og pylren, så skal man lytte til børnene".

Bente Boserup ved godt, at det i en travl skolehverdag kan virke tidskrævende at spørge ind til elevernes syge- og fraværsdage, men hun mener, at den tid er godt givet ud.

"Hvis det kommer dertil, hvor barnet slet ikke kan komme i skole, kommer man jo hurtigt til at bruge mindst ligeså meget tid på møder med forældre, PPR og forvaltning", siger hun.

Eleven må ikke blive usynlig

"Vi hører desværre at elever, der havner i langvarige forløb, hvor de ikke, eller næsten ikke, kommer i skole, ja, de elever føler sig glemt af klassefællesskabet", siger Bente Boserup. "Her kan lærerne virkelig gøre en forskel, for vi ved at læreren betyder så meget for elevens trivsel".

ELEVFRAVÆR

I skoleåret 2018/2019 havde 14,2 pct. af eleverne i folkeskolen et højt skolefravær på mere end 10 pct. Det svarer til mere end 20 skoledage. Til sammenligning var fraværet i gennemsnit 5,8% blandt alle skoleelever i skoleåret 2018/2019.

Der er flere ting, skolen og læreren kan gøre for at hjælpe eleven tilbage, konkluderer rapporten. For det første kan læreren tale med klassen om årsagen til elevens fravær - selvfølgelig efter aftale med elevens selv og forældrene. Børn, der har været fraværende fra skole, fortæller i rapporten, at deres klassekammerater sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten af deres fravær, eller at der opstår rygter om, at de pjækker.

Hvis der i klassen er åbenhed omkring årsagerne til den skolevægrende elevs fravær, bliver der også mulighed for, at klassefællesskabet kan bruges som et støttende netværk, der kan holde kontakt til eleven i fraværsperioder og for eksempel lave legeaftaler eller hjælpe med lektier.

Rapporten 'Skolens tomme stole' peger desuden på, at en del børn med skolevægring savner, at deres lærere rækker mere ud. Et af de børn, der er interviewet til rapporten, Line, fortæller, at lærerne har sendt lektier og opgave, som hun skulle gennemføre derhjemme. Men hun har savnet, at de spurgte til hende. "Der er ikke nogen af dem, der skriver, og håber jeg har det godt. De skriver bare: "Hej, hvis du orker det, kan du så tage den her test?""

"Lærerne skal forstå, at der er intet, de her børn hellere vil end at komme tilbage til skolen", understreger Bente Boserup. "Børnene oplever det som en stor skam, at de ikke kommer afsted. Læreren kan gøre en stor forskel i forhold til at få de fraværende børn tilbage i klassen. En af måderne er at indgå fleksible særaftaler, for eksempel om ikke at have fuldt skema eller ikke få lektier for. Lyt til børnenes egne ideer til, hvad det skal ske for at gøre det lettere at komme tilbage. De har ofte rigtig gode forslag ".

Det betyder også meget, at skolens voksne har positive forventninger til dem. Amira på 16 år har haft et skolefravær på op til 75 procent. Hun fortæller i rapporten, hvordan hendes lærers små tiltag har hjulpet hende:

"Min dansklærer, hun har lige taget mig fra det der valgfag efter skole, og det er jo obligatorisk. Men hun har taget mig fra, fordi hun siger: 'Jeg vil gerne have, at du kommer afsted, fordi du har de her gode karakterer, og jeg ved, du godt kan, så hvis det hjælper, så behøver du ikke starte igen'. Så det er rigtig rart, og det har hjulpet rigtig meget. Hun tror på, at jeg kan. Og så er det også det, du ved, hun tror på mig, og det er første gang i lang tid, at en folkeskolelærer har troet på mig ikke? Nu skal jeg vise hende, at jeg godt kan".

 Amiras forløb er desværre ikke enestående, siger Bente Boserup.

"Vi ser desværre ofte forløb, hvor børn ikke kommer i skole i flere år. Vi voksne skal til afklaringssamtaler og så videre, hvis vi ikke kommer på arbejde i en måned på grund af sygdom eller stress. Børnene kan få lov til at sidde hjemme, overladt til youtube og computerspil, måned efter måned. Det er helt urimeligt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ