Fravær
11   65

Elev med skolevægring: Larmen i klassen blev til mit problem

13-årige Esther er så småt ved at blive sluset ind i skolen igen efter et årelangt skolevægringsforløb. Hun ville ønske, hendes gamle lærere havde fokuseret på at skabe bedre trivsel i klassen frem for at bede hende tage høreværn på, når larmen blev for meget.

"Det var ikke mig, der var problemet, men det var mig, som skulle løse det" siger 13-årige Esther om det forløb, der endte med at føre til at hun ikke kom i skole i to år. I dag er hun kommet i et nyt skoletilbud, men hun kan stadig ikke overskue at have mere end otte timers undervisning om ugen eller have kontakt til sine tidligere klassekammerater.

Når hun skal fortælle om sin tidligere skole, er det larmen, hun vender tilbage til gang på gang. Der er massive problemer med klassens trivsel og der er ofte udskiftning i lærerstaben og mange vikarer. Det kommer til udtryk i uro i timerne, som igen fører til, at Esther lider af hovedpine og ikke kan magte at være i klassen. Så hun får et høreværn, hun kan bruge, når det bliver for meget. Det er bare ikke nok.

Artiklen fortsætter under banneret

BØRNS VILKÅR: LYT TIL ELEVERNE

Børns Vilkår udgav tidligere på ugen rapporten 'Skolens tomme stole' om skolefravær. En af rapportens konklusioner er, at elever med bekymrende skolefravær ikke inddrages nok, når der skal laves planer for at begrænse fraværet eller få dem tilbage i skolen efter en periode med skolevægring.

Læs rapporten her.

 "Så fik mit eget lille bord, og så blev der sat sådan nogle skærme op, så hvis jeg ikke havde lyst til at være i timen, så kunne jeg sidde der", fortæller hun.

"Jeg har også siddet i timerne med jakke på og hætten trukket godt ned. Og så hvis jeg overhovedet ikke havde lyst til at være i timen, så kunne jeg gå udenfor lokalet og sidde. Lærerne sendte nogle af de andre elever ud for at se til mig, men jeg havde slet ikke overskud til at tale med dem. Så de synes bare jeg blev mere om mere mærkelig. Men det var deres løsning".

Halvandet år udenfor klasselokalet

Det ville være rart, hvis de havde set på hele klassen og på, hvorfor der var så meget larm og uro, siger hun.

"I stedet blev det til, at jeg skulle fortælle dem, hvad der var galt. Ellers kunne de ikke hjælpe mig, sagde de. Men jeg var kun ti år, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det, ud over at jeg fik hovedpine af larmen. Det blev ligesom mit ansvar at løse problemet og det kunne jeg ikke. Det var også som om det var de andre børn, der skulle tage sig af mig, når jeg sad udenfor klasseværelset i stedet for læreren. Og mine forældre fik ikke at vide at jeg sad derude nærmest hele tiden. Jeg tror heller ikke, skolelederen vidste det".

Efter halvandet år, hvor Esther godt nok mødte op skolen næsten hver dag, men tilbragte det meste af tiden uden for klasseværelset, fik hun og hendes forældre nok. Hun blev flyttet til en lille friskole hvor hun gik i nogle måneder, men selv om det gik bedre i starten, endte hun med at bryde sammen og ikke kunne komme af sted om morgenen. I to år gik hun ikke i skole, men blev undervist lidt hjemme. Dels af sin mor, dels af en lærer som kommunen stillede til rådighed. Nu er hun i gang med et indslusningsforløb på en anden lokal folkeskole og det har hun været siden foråret. Forløbet blev kompliceret af corona-nedlukningen i foråret, men det er ikke den eneste grund til, at det trækker ud.

Få lektioner og enorm træthed

"Jeg går i skole et par timer hver dag og jeg er lige begyndt også at være med i frikvarterne" fortæller Esther. "Men selv om det er så lidt, så er jeg vildt træt, når jeg kommer hjem. Så det er helt sikkert at jeg ikke kan klare mere lige nu".

Grunden til at hun overhovedet har mod på at komme af sted om morgenen er, at hendes nye lærere lytter til hende og tager de nødvendige hensyn.

"For eksempel er der en regel om, at mobiler skal låses inde i skoletiden. Men det er en stressfaktor for mig", fortæller Esther.

"Jeg har brug for at vide at jeg kan ringe til min mor eller far, hvis jeg får lige pludselig får behov. Det er mine lærere heldigvis med på, så nu har vi aftalt at jeg godt må have min mobil i tasken, bare jeg ikke sidder og ser video og den slags i timerne. Og det har jeg heller aldrig gjort".

Esther har desuden fået lov til at blive væk fra timerne, hvis der skal være vikar og indtil videre har hun ingen af de fag, der er nye på hendes klassetrin, for eksempel fysik/kemi. Men hun har en aftale med skolen om, at hun får undervisningsmaterialet med hjem, så hun stille og roligt kan sætte sig ind i faget, før hun skal dukke op til timerne i det.

Undgår gamle venner

Der er lang vej endnu, før Esther kommer ud på den anden side. Hun undgår stadig sine gamle lærere og klassekammerater, hvis hun ser dem på gaden, og optrapningen mod fuldt skema må tage den tid, det tager. Det er ikke ualmindeligt at det tager lige så lang tid at oven på igen, som skolevægringsforløbet har varet, viser Børns Vilkår-rapporten.

Fagligt er Esther heldigvis stadig godt med, fortæller hun, men hun skal genlære de sociale kompetencer, som hun ikke har brugt så meget gennem de sidste år.

"Man kan ikke bare starte på en frisk", siger Esther.

"Det var det, jeg prøvede, da jeg skiftede til friskolen, og så blev det hele bare værre, selv om det faktisk var en god skole og en meget lille klasse. Jeg havde bare ikke overskuddet til at være i skolen, jeg havde brug for at være herhjemme i min lille boble. Det har jeg stadigvæk, men nu kan jeg godt klare at være en lille smule i skolen".

Esther til Pernille: Tag ikke børnepengene

Esther har en besked, hun gerne vil give til undervisningsministeren:

"Jeg har hørt, at hun vil gøre sådan, at forældrene til elever med for meget fravær bliver trukket i børnepengene" siger hun.

"Det er en meget, meget dårlig ide. Tænk på det pres, det lægger på børnene, hvis de bliver nødt til at tage i skole, ellers mister deres forældre penge! Du kan ikke straffe nogen for ikke at have det godt - det giver hverken en bedre skolegang eller et bedre hjemmeliv".

Esther hedder ikke Esther i virkeligheden. Hun og hendes forældre har ønsket, at hun skal være anonym, og det har Folkeskolens redaktion valgt at efterkomme, da hun fortsat er sårbar, og vi vurderer, at man som lærer kan få noget ud af at læse om hendes oplevelser, selvom det netop blot er hendes oplevelser, og vi ikke har mulighed for at høre skolernes version. Redaktionen kender Esthers rigtige navn.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ