Uddannelsesvejledning
0   21

Undersøgelse: Parathedsvurdering gør ikke de unge mere uddannelsesparate

Halvdelen af vejlederne og en tredjedel af lærerne mener ikke, at uddannelsesparathedsvurderingen i sin nuværende form bidrager til at gøre flere unge uddannelsesparate.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en vurdering af, om elever i grundskolen har forudsætningerne for at kunne begynde på en ungdomsuddannelse. Den blev vedtaget i 2009 i forbindelse med Ungepakken og er ændret flere gange siden - blandt andet med indførelse af faste karakterkrav. Eva har fulgt UPV'en siden 2014 og udarbejdet flere undersøgelser om den. Målet med UPV'en var, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle gennemføre en ungdomsuddannelse. Men nu viser en ny undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (Eva) at den ikke fungerer efter hensigten.

Halvdelen af de adspurgte elever oplever ikke, at UPV'en har hjulpet dem, og fire ud af ti af de elever, der har fået stemplet "ikke-uddannelsesparat" ser ikke UPV'en som en hjælp.

Undersøgelsen er både kvantitativ og kvalitativ.

Regeringen: Slut med UPV

Af forståelsespapiret mellem regeringspartiet Socialdemokratiet og støttepartierne Radikale, SF og Enhedslisten fra juni 2019 fremgår det, at regeringen vil afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse samt styrke vejledningsindsatsen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har dog ikke ønsket at stille op til et interview om planerne i dag.

Bruges til at motivere

Artiklen fortsætter under banneret

Mange lærere bruger UPV'en til at motivere eleverne i 8. klasse til at gøre en ekstra indsats. De fortæller, at de fx er hårdere i deres vurdering af eleverne i 8. klasse end i 9. klasse.

"Lærere og vejledere fortæller, at de vurderer eleverne relativt hårdt i 8. klasse for at give eleverne tid og mulighed for at blive uddannelsesparate. Lærerne bruger dermed UPV'en til at "skubbe" de elever, der har brug for det, i den rigtige retning, inden de går ud af 9. klasse", siger Sita Michael Bormann, der er projektleder på Eva-undersøgelsen.

For mange elever virker det at få et skub. To tredjedele af de elever, der blev vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse mener, at UPV'en har givet dem lyst til at yde en ekstra indsats. Over halvdelen af de ikke-uddannelsesparate elever mener, at UPV'en har gjort dem mere afklarede om, hvad de kan og vil i forhold til at vælge uddannelse, men samtidig oplever de, at UPV'en stresser dem, og at den giver dem et stempel, som det er svært at ændre. Omkring en tredjedel af de ikke-uddannelsesparate elever fortæller, at de er blevet direkte demotiverede.

Et stempel som ikke-uddannelsesparat er meget voldsomt og kan virke statisk og begrænsende for eleven, står der i undersøgelsen.

Men der er også en del elever, der fortæller, at de er i tvivl om, hvorvidt de er vurderet uddannelsesparate eller ej. Her beskriver undersøgelsen, at det er vigtigt, at der sker en mundtlig tilbagemelding til elev og forældre sammen med den skriftlige.

Hvis skolen har et fælles sprog og fælles procedurer om UPV, fremmer det oplevelsen for elever og forældre. Men det har alle skoler ikke, fremgår det af undersøgelsen.

Mange ikke-uddannelsesparate på nogle skoler

Halvdelen af de elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate, oplever, at ingen gør noget særligt for så at hjælpe dem til at blive uddannelsesparate. Flest fortæller, at de får en individuel samtale. På nogle skoler bliver iværksat særlige praktikforløb, brobygning og gruppesamtaler.

Antallet af elever, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, er steget fra skoleåret 2016/17 til 2018/19. Antallet varierer meget fra skole til skole. På 7 procent af skolerne har man over 59 procent i 9. klasse, der har fået at vide, at de er ikke-uddannelsesparate.

Nogle elever går videre i 10. klasse, hvor de så erklæres uddannelsesparate og en mindre gruppe elever er alligevel i gang med en ungdomsuddannelse to år efter de har forladt skolen.

Meningerne om uddannelsesparathedsvurderingen er mildt sagt delte. Det motiverer nogle elever i 8. klasse, men flere skoler efterlyser intensive tiltag til at gøre eleverne parate til en ungdomsuddannelse.

UPV'en øger mange elevers oplevelse af stress og præstationsangst. En tredjedel af eleverne oplever det stressende i høj eller i nogen grad. Både de elever, der erklæres parate og dem, der erklæres ikke-uddannelsesparate fortæller, at processen stresser dem. Det er en dårlig oplevelse, og motivationen falder også for en del af de ikke-uddannelsesparate elever.

En elev er i undersøgelsen citeret for at sige: Jeg kan godt bruges til noget i samfundet.

En vejleder fortæller i undersøgelsen, at de oplever især piger, som ikke er parate af sociale og personlige årsager. De har høje karakterer men er pressede, og vejlederne ved ikke, hvad de skal gøre ved dette.

En forælder siger, at det virker stigmatiserende på eleven - det er flovt og pinligt at være "ikke-uddannelsesparat".

I undersøgelsen er beskrevet en klasse, hvor eleverne før UPV'en skrev en liste over de elever, de mente, ville være ikke-uddannelsesparate.

Meget delte meninger

Lærere, skoleledere og vejledere er meget delte i deres vurdering af UPV'en, og de fortæller, at elever med særlige behov kommer i klemme.

Mange efterlyser vejledning til de elever, der bliver erklæret uddannelsesparate. Det er kun de ikke-uddannelsesparate elever, der får vejledning i dag, men rigtig mange understreger, at også uddannelsesparate elever har brug for at få en vejledningssamtale, blive afklarede og få noget hjælp.

Lærerne fortæller, at karaktererne betyder mest i UPV'en, men at de sociale og personlige kompetencer er en god anledning til samtale med eleverne om samarbejde, respekt, tolerance og ansvarlighed. Det sværeste for lærerne at vurdere er elevernes praksisfaglighed, fortæller flere i undersøgelsen.

Samarbejdet mellem lærere og vejledere fungerer godt på skolerne. Det fortæller 95 procent af lærerne. Og vejlederne fortæller, at de løbende sparrer med lærerne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
413 andre er allerede tilmeldt
Netværk for UU-vejledere

NYHED! Vidste du, at du lige nu læser på Folkeskolens nye faglige netværk for UU-vejledere?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

 

 

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.