Alexander von Oettingen betragter sagen som afsluttet, men kan stadig undre sig over, at der ikke er brug for en professor i pædagogik på Aarhus-delen af det, der er kendt som Danmarks Pædagogiske Universitet.
Alexander von Oettingen betragter sagen som afsluttet, men kan stadig undre sig over, at der ikke er brug for en professor i pædagogik på Aarhus-delen af det, der er kendt som Danmarks Pædagogiske Universitet.

Professor: Alexander von Oettingen ville have været en stor gevinst for DPU

En mærkværdig og fem år gammel sag om, hvordan DPU først tilbød Alexander von Oettingen et professorat i pædagogik og siden - uden forklaring – trak tilbuddet tilbage, trækker tråde til en vedvarende kritik af DPU for at svigte pædagogikkens udvikling.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lektor i pædagogisk filosofi, Thomas Aastrup Rømer, er hverken kendt som den store diplomat eller for at bøje nakken og holde sin kæft.

Alligevel gav det anledning til løftede øjenbryn og snak i krogene, da han før sommerferien i sin blog fandt det passende at sammenligne DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet - med et østeuropæisk transportfirma.

Ikke så meget på grund af sprogbrugen, men mere fordi Thomas Aastrup Rømer dermed løftede en flig af sløret for en sandfærdig historie om et DPU-professorat, der først blev tilbudt til en anerkendt og kvalificeret ansøger - hvorefter DPU få dage efter løb fra det hele uden nærmere forklaring. Hidtil havde historien kun været kendt på rygteplanet af de få, men det viser sig nu, at sagen trækker tråde helt frem til i dag og kan bruges af de kritikere, der ikke tøver med at beskylde DPU for at svigte det traditionelle, forskningsmæssige ansvar for pædagogikkens udvikling - til fordel for begejstring for både læringsmål, folkeskolereform og konkurrencestat.

"Absurd behandling af et andet menneske"

"Absurd behandling af et andet menneske"

Og så er vi dér, hvor Thomas Aastrup Rømer bruger udtrykket "østeuropæisk transportfirma" om DPU.

"Hvilken absurd behandling af et andet menneske. Der er forskellige årsager til, at jeg synes, det er et stort problem. Der er selvfølgelig det rent moralske aspekt. Alexander von Oettingen fik stillingen tilbudt og var i fuld gang med at træffe alle de praktiske foranstaltninger, der følger med et jobskifte - og må så simpelthen aflevere sin stilling igen. Sådan kan man jo ikke behandle en person", siger Thomas Aastrup Rømer.

Han finder det ligeledes absurd, at DPU efter først at have ansat Alexander von Oettingen nåede frem til en konklusion om, at det er i modstrid med instituttets strategi at have et professorat i pædagogik.

"Det må være den mest barokke og ukvalificerede begrundelse i dansk pædagogiks historie nogensinde. Det svarer jo til, at det vil være ustrategisk at oprettet et professorat i økonomi på økonomisk institut", siger han.

Eller som han tidligere har skrevet i sin blog: "En sådan uretfærdighed kan man kun gennemføre, hvis man har en ideologisk dagsorden. Og denne 'ideologiske dagsorden' var i dette tilfælde et 'strategisk' opgør med pædagogik, orkestreret af DPU og Aarhus Universitet i en eller anden symbiose".

MSO-professorater i stedet for

MSO-professorater i stedet for

Kort tid efter at Alexander von Oettingen fik at vide, at han alligevel ikke skulle være professor i Aarhus, oprettede DPU i stedet nogle såkaldte MSO-professorater, som er mere strategiske og tidsbegrænsede.

"Det betyder så, at der ikke er nogen til at varetage pædagogikkens interesser i landet (i Aarhus, red.). Det gør lærere selvfølgelig hver dag i klasseværelserne, men på det mere overordnede niveau er der ikke. I nyere tid er der ikke etableret et professorat i pædagogik her i landet, og på det principielle plan får det den betydning, at der mangler et forskningsmæssigt ansvar for pædagogikkens udvikling. Et ansvar, som ikke er strategisk, et ansvar, som ikke er universitetslederes og reformers - men som alene har fokus på pædagogikkens historie, tradition og vidensudvikling. Og problemet bliver ikke mindre med den regering, vi har nu, - som ikke er så interesseret i pædagogiske og dannelsesmæssige spørgsmål. Så er der intet forskningsmæssigt udgangspunkt, hvor man kan holde fast i det pædagogiske", siger Thomas Aastrup Rømer.

Prorektor ved UC Syd, Alexander von Oettingen, supplerer:

"Hvis jeg ser på de skolepædagogiske udfordringer, vi har i dag, der både retter sig mod det didaktiske felt og mod lærernes professionalitet, så har vi mere end nogensinde brug for en pædagogisk forskning. På professionshøjskolerne er vi i gang med at diskutere, hvilket vidensgrundlag læreren står på, lærernes autoritet og ikke mindst, hvordan vi bygger bro mellem uddannelsen, skoleudvikling og didaktisk og pædagogisk forskning. Det er meget spændende og perspektivrige diskussioner, som netop viser behovet for en meget mere samlende pædagogisk og didaktisk forskning i Danmark", fastslår han.

Håb om at det bliver en sag for bestyrelsen

Håb om at det bliver en sag for bestyrelsen

Thomas Aastrup Rømer oplyser i øvrigt, at han cirka en gang om året skriver til dekanen på DPU og rektor ved Aarhus Universitet for at gøre opmærksom på sagen og hele problematikken.

"Så siger rektor, at han vil snakke med dekanen, og derefter siger dekanen så, at den er afsluttet"

Så nu har Thomas Aastrup Rømer kontaktet tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen, der sidder i Aarhus Universitets bestyrelse, og håber, at han vil rejse sagen i bestyrelsen.

Læs mere

Thomas Aastrup Rømers blog

Powered by Labrador CMS