DPU
11   18

DPU har udfaset skolefagene

Kritikken går helt tilbage til DPU’s oprettelse: På Danmarks Lærerhøjskole blev der forsket og undervist i samtlige 14 skolefag, på DPU sker det kun i dansk, matematik og musik. Men DPU er ikke kun lærernes universitet, pointerer DPU’s leder.

Skolefagligheden spiller en langt mindre rolle på DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse), end den gjorde på Danmarks Lærerhøjskole (DLH) - blandt andet fordi skolefagene gradvist er blevet udfaset: På DLH var der forskning og undervisning i 14 skolefag. På DPU bliver der i dag kun forsket og undervist i tre skolefag: dansk, matematik og musik. Dertil kommer fagdidaktik i materiel kultur.

Udfasningen af skolefagene er i mange skolefolks øjne beklagelig - og også besynderlig.

Artiklen fortsætter under banneret

Da loven om DPU blev vedtaget for snart to årtier siden, var et af kravene, at skolefagene skulle ligge øverst på det nye universitets prioriteringsliste: »Danmarks Pædagogiske Universitet vil som en af sine hovedopgaver også have fagdidaktisk forskning i relation til folkeskolens fag«, står der i lovbemærkningerne. Alligevel blev skolefagene sat hen i et hjørne på det nyfødte universitet, oplevede skolefolkene. »Til os fra den gamle lærerhøjskole, der forskede og underviste i folkeskolens fag og deres didaktik, oprettede rektor Institut for Curriculum. Instituttet blev somme tider kaldt 'elefantkirkegården', for det var rektors helt åbenlyse politik, at fagdidaktikken og skolefagene så vidt muligt skulle udfases«, fortalte lektor i dansk Mads Haugsted til folkeskolen.dk i 2013.

FAKTA OM DPU

DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) er et institut ved Aarhus Universitet og udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Institutionen opstod i 2000, da regeringen omdannede Danmarks Lærerhøjskole (DLH) til Danmarks Pædagogiske Universitet. I 2007 blev DPU fusioneret med Aarhus Universitet som Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Han beklagede samtidig tabet af undervisningen og forskningen i didaktik inden for samtlige folkeskolens fag, selv de mindste som for eksempel fransk, og »de forskellige blomstrende miljøer i centre som for eksempel billedkunst. De blev bare nedlagt«.

Før skiftet fra DLH til DPU i 2000 var der 15 forskere alene på dansk, i 2013 var antallet halveret, og i dag er der blot 17 forskere på hele afdelingen for didaktik, som altså nu består af bare dansk, matematik og musik samt materiel kultur.


Et blomstrende miljø forsvandt

Gitte Holten Ingerslev, der var kollega med Mads Haugsted, har også været vidne til nedlæggelsen af DLH, der stod i et kritisk vadested i 1998, da hun blev ansat. I en kommentar på folkeskolen.dk skriver hun:

»En stor problematisk evaluering havde tydeliggjort, at der måtte ske ændringer på DLH, som siden 1950'erne havde været det store omdrejningspunkt for forskning og udviklingsarbejde og både uddannelse og efter- og videreuddannelse af folkeskolens lærere. Der var årskurser på hel- og deltid samt korte kurser for tusindvis af folkeskolelærere hvert år, og desuden var der kandidatuddannelser i næsten alle skolens fag kombineret med psykologi og pædagogik. I sammenhæng med DLH lå Danmarks Pædagogiske Bibliotek og Center for Børnelitteratur. Alt i alt en stor, blomstrende og i alt væsentligt velfungerende virksomhed, der nød international anerkendelse«.

Evalueringen havde blandt andet vist, at kun fem procent af artiklerne fra DLH-forskerne blev publiceret i internationale fagfællebedømte tidsskrifter. Det gjorde indtryk på den daværende SR-regering, der var rystet over, at Danmark i 1994 placerede sig i bunden af en international læsetest.

Den pædagogiske forskning i Danmark måtte hurtigst muligt op på et internationalt niveau, mente regeringen og nedlagde DLH og oprettede DPU. »Det er visionen, at universitetet - gennem opbygning over en årrække - skal blive et internationalt førende universitet«, skrev politikerne således i bemærkningerne til lovforslaget om DPU i 2000.

Haarder ville ændre DPU's kurs

Når en lektor eller professor inden for skolefagenes didaktik holdt op, blev der ifølge Mads Haugsted ikke ansat en ny, men en filosof, en sociolog eller en antropolog. Nye forskningsgrene og kandidatuddannelser, der ikke umiddelbart havde meget med folkeskolens undervisning at gøre, blev etableret i det nye pædagogiske universitet straks fra starten: pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk filosofi.

At DPU således var på kurs væk fra folkeskolen, bekymrede Bertel Haarder (Venstre), der var blevet undervisningsminister i 2005. Han troppede derfor op på DPU for at tale med universitetets rektor Lars-Henrik Schmidt.

»Bertel Haarder legitimerede sin indblanding i, hvad DPU foretog sig, med, at han havde aftalt den med videnskabsminister Helge Sander. Desuden mente han, at det at være undervisningsminister var lig med at være storforbruger af de forskningsresultater, som DPU producerede«, skrev Lars-Henrik Schmidt i sin årsberetning.

Bertel Haarders besøg førte ikke til en kursændring på DPU, og i 2013 forsøgte han sig med et nyt fremstød, nu som oppositionspolitiker. Sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremsatte han »Forslag til folketingsbeslutning om forskning og efteruddannelse inden for grundskolens fag«.

I 2007 havde VK-regeringen fusioneret DPU med Aarhus Universitet for at »skabe et stærkere forsknings- og uddannelsesmiljø«, skrev Bertel Haarder i beslutningsforslaget, men forskningen og undervisningen i skolefagene var ikke blevet styrket på DPU, tvært­imod: I løbet af 2009 og 2010 var der kun to studerende, der havde taget kandidatgrad i fagdidaktik i matematik, 14 i musik og 17 i dansk. Til sammenligning havde hele 279 studerende taget kandidatgrad i pædagogisk psykologi i løbet af de samme to år, 160 var blevet kandidat i pædagogisk sociologi og 111 i pædagogisk antropologi.

Bertel Haarder foreslog derfor, at SRSF-regeringen skulle evaluere, i hvilken udstrækning intentionerne med fusionen var indfriet. I evalueringen skulle også indgå en bredere vurdering af universiteternes samlede varetagelse af forskning og videreuddannelse inden for grundskolens fag med henblik på at forberede en styrkelse af den skole- og uddannelsesrelevante forskning og sikre et systematisk løft af lærernes kompetencer i grundskolens fag.

Bertel Haarders ønske var, at DPU blev en overbygning på læreruddannelsen for dygtige lærere, der gerne ville efteruddanne andre lærere som en slags lærervejledere eller undervise lærerstuderende, og i et interview til folkeskolen.dk citerede han professor Jørn Lund for ordene: »Lærerne havde et universitet, det har de ikke mere«. »Det siger kort og klart, hvad problemet er«, fastslog Bertel Haarder.

Beslutningsforslaget kunne ikke samle et flertal i folketingssalen.

Ikke kun lærernes universitet

DPU's nuværende retor, Claus Holm, be­grunder udfasningen af de fagdidaktiske kandidatuddannelser med, at politikerne med oprettelsen af DPU helt bevidst rykkede rundt på efter- og videreuddannelsen af lærerne.

Han peger på, at der i bemærkningerne til DPU-loven står, at behovet for at kvalificere sig inden for et bestemt fag eller fagområde fremover i vid udstrækning kan »tilgodeses af de kommende CVU'er (de nuværende professionshøjskoler, red.) igennem etablering af relevante diplomuddannelser for pædagoger, lærere med videre. Der vil dog stadig være mulighed for at gennemføre en folkeskolevendt fagdidaktisk kandidatuddannelse ved DPU, hvor den færdige kandidat vil kunne ansættes som lærer ved CVU'er, men også som for eksempel kommunale, amtslige eller ministerielle konsulenter«.

Men der stod også i loven, at »Danmarks Pædagogiske Universitet som en af sine hovedopgaver også vil have fagdidaktisk forskning i relation til folkeskolens fag?

»Ja, det er rigtigt. Og baggrunden for de fagdidaktiske kandidatuddannelser, som tæller dansk, matematik, materiel kultur og musik, var - og er - at en hovedopgave for DPU var at gennemføre fagdidaktisk forskning og undervisning i relation til folkeskolens fag«, siger Claus Holm og fortsætter:

»Men samtidig fremgik det klart af lovgivningen, at det i relation til efter- og videreuddannelse var sådan, at de daværende CVU'er skulle overtage Danmarks Lærerhøjskoles forpligtelser til efter- og videreuddannelse af lærere til og med diplomniveau. Forventningen var - og er - sagt på anden vis, at professionshøjskolerne kan klare efter- og videreuddannelse i relation til lærere og pædagoger i forhold til skolens fag gennem etablering af diplomuddannelser, mens DPU skal tage sig af et begrænset antal fagdidaktiske uddannelser«.

»Det fremgik også af det lovbeskrevne mandat, at DPU ikke mere alene var lærernes universitet. Det var et universitet, der også skulle give andre faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse - og akademiske bachelorer - mulighed for at tage en kandidatuddannelse, der var relevant for såvel det offentlige som det private arbejdsmarked«, tilføjer han.

Lærere uddanner sig til akademikere

I 2017 var cirka 20 procent af de optagne studerende på DPU læreruddannede, 45 procent var pædagoguddannede, og 15 procent havde en anden mellemlang videregående uddannelse. Cirka 25 procent havde en akademisk bachelorgrad, oplyser DPU.

»Kandidatuddannelserne i pædagogisk psykologi, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi, generel pædagogik, pædagogisk filosofi og uddannelsesvidenskab er ikke alene meget velbesøgte uddannelser, de - og det er nok så vigtigt - har også stærk relevans i kommunerne«, pointerer Claus Holm.

»En stærk dokumentation herfor fik vi i 2018. Ved hjælp af en særkørsel fra Danmarks Statistik fandt vi ud af, at akademikere med baggrund i lærer- eller pædagoguddannelsen er blandt tidens allermest efterspurgte, når kommunerne rekrutterer. Det vil i praksis sige kandidater fra DPU, Aarhus Universitet«.

DPU's leder mener, at en stor del af de dygtige praktikere fra skoler og dagtilbud efterhånden er blevet til dygtige akademikere på det kommunale arbejdsmarked.

»De gør en værdifuld forskel, når de arbejder på eller med vores skoler, dagtilbud, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og så videre. DPU's kandidater forlader ikke uddannelsessystemet, daginstitutioner, folkeskoler med videre, de kvalificerer disse mere end nogensinde før«, siger Claus Holm.

Set med Danmarks Lærerforenings øjne er det imidlertid »virkelig skidt for skolen, at den fagdidaktiske forskning på DPU er svundet så meget ind, for skolens kerneopgave er fagene, og hvor foregår den forskning så henne?« spørger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg.

Hun mener, at det er et »kæmpe problem«, at DPU glider væk fra folkeskolen og lærerne.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ