En pris i formidling det højeste man kan opnå, når man arbejder med pædagogisk forskning, siger en beæret Alexander on Oettingen.

Alexander von Oettingen får pris af sit forlag

Gyldendal Uddannelse uddeler hvert år en pris til en eller flere af forlagets forfattere, som har ydet en særlig indsats på deres fagområde. I år gik prisen til Alexander von Oettingen. Prisen blev uddelt ved en reception torsdag eftermiddag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Professor: Alexander von Oettingen ville have været en stor gevinst for DPU

"Jeg er enorm beæret og stolt over at have fået formidlingsprisen. Når man kommer fra den pædagogiske forskning med særlig vægt på skole, undervisning og dannelse, er en pris i formidling det højeste man kan opnå. På et vist punkt er pædagogik formidling af det, vi tillægger betydning i samfundet og i tilværelsen. Formidling af det, der er væsentligt at forstå og lære", sagde dr. pæd., prorektor ved UC Syd, Alexander von Oettingen, da han torsdag eftermiddag modtog Gyldendals Formidlingspris for sit forfatterskab.

Hvorfor holder vi  egentlig skole?

Senest har han udgivet debatbogen 'Pissedårlig undervisning' med forord af Knud Romer, der har fået meget opmærksomhed og skabt en del diskussion, blandt andet her på folkeskolen.dk

Professor kritiserer von Oettingen-bog: Selvmodsigende

Udover æren består Gyldendals Formidlingspris af 25.000 kroner, som von Oettingen fik overrakt af Hanne Salomonsen, direktør i Gyldendal Uddannelse.

Anmeldelse: Pissedårlig undervisning