Birgitte Terkildsen foreslår at man benytter lejligheden til at få eleverne op af stolene og få noget kropslighed ind i dramalæsningen.
Birgitte Terkildsen foreslår at man benytter lejligheden til at få eleverne op af stolene og få noget kropslighed ind i dramalæsningen.

Drama kan give mere leg i danskfaget

Drama er et krav i prøveopgivelserne. Men der er ingen grund til, at det ender som ‘skal-opgave’. Det er en fantastisk mulighed for at få kropslighed, langsomhed og leg ind i danskfaget, siger danskkonsulent og lærebogsforfatter Birgitte Therkildsen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kom lidt sent til lærerne, da de for to år siden i marts måned fik at vide, at drama var gået fra at være et 'eventuelt' til et 'skal' i opgivelserne til den mundtlige prøve i dansk.

"Det var lidt "hovsa", at man fik det at vide så sent, og det har nok desværre betydet, at mange lærere nu tænker på det som noget, man bare skal have overstået. Det er virkelig ærgerligt, for drama kan en hel masse i danskfaget, som vi trænger til i folkeskolen", siger Birgitte Therkildsen.

"Jeg kan mærke, når jeg holder kurser om drama i dansk, at lærerne er sultne efter ideer til, hvordan de integrerer det i stedet for bare at få det overstået. Når man først får talt om mulighederne for nærlæsning, og hvordan man kan holde det op imod hurtigheden i sociale medier, så kan de virkelig se, hvad det kan".

Man kan ikke læse drama hurtigt, man er nødt til at fordybe sig, for alt står mellem linjerne. Det er ikke sværere end andre tekstformer, men det er mere uvant både for elever og lærere, forklarer hun.

"Det kræver selvfølgelig også, at man arbejder med forforståelsen, at de bliver fortrolige med fagbegreber som regibemærkninger, dramaturg, akter og så videre, og hvordan man navigerer i den type tekster. Så begynder man at læse replikkerne og få overblik over handling og tidsforløb. Derefter kommer man tættere på rollerne og problemstillinger. Og så er der til sidst samme vurdering og perspektivering, som ved andre typer tekster".

Læs mere

Birgitte Therkildsens blogom danskfaget på folkeskolen.dk/dansk

Powered by Labrador CMS