Mundtlige prøver
0   5

Lærer og censor om mundtlig dansk: Man kan mærke på eleverne, at det har betydning

I disse dage går 9. klasse for første gang til egentlig eksamen i mundtlig dansk. Folkeskolen.dk/dansk har talt med en lærer og en censor. En af årets ændringer skabte ekstra travlhed, men gav mening. Og de kan godt mærke på eleverne, at det nu er alvor med prøven.

Det er blevet ekstra alvorligt for 9.-klasserne, når de afslutter deres fag i folkeskolen. Et gennemsnit under 4 eller et gennemsnit i dansk under 2 kan betyde et farvel til den ønskede plads i gymnasiet. Janus Neumann og Sidse Olsen har begge 9.-klasser, der skal op i dansk på Skovshoved Skole i Gentofte Kommune i år. Janus Neumann har været ude som censor og skal selv have elever op i næste uge, og Sidse Olsen har haft sine elever oppe i mandags.

Det har ikke fyldt meget for de to lærere, at det er blevet en eksamen. Men det har det for eleverne.

"Jeg har ikke selv tænkt så meget på det. Men det har helt klart betydet noget for eleverne. De ved godt, at det er alvor på en anden måde. Også fordi de får et brev fra gymnasiet, hvor der står, at de er optaget - forudsat at de beholder deres gennemsnit. Det er ret stort for dem", fortæller Sidse Olsen.

Det er et større pres og særligt for dem, der i forvejen har det svært i faget og ligger på vippen.

Artiklen fortsætter under banneret

"På den anden side betyder det også, at de tager det mere seriøst. Jeg har tidligere haft elever, der var ligeglade med prøven, fordi de vidste, at de allerede var kommet ind. Det betyder noget, at det ikke bare er en træning", siger Sidse Olsen.

Første eksamen skal helst være et skulderklap

Det gik godt for Sidse Olsens elever, så er der var ikke tilfælde, hvor hun selv blev konfronteret med, at den karakter, hun skulle give, var afgørende for elevens fremtid. Men kommer hun til at stå i situationen, vil hun bestemt overveje det kraftigt.

"Jeg er meget modstander af, at man skal 'lære dem noget' ved, at de så ikke kommer i gymnasiet. Ligesom jeg heller aldrig synes, at det har været okay at dumpe dem, med mindre de absolut intet siger. Det er en af deres første oplevelser med eksamen, og det skal være en god oplevelse. Jeg har ikke prøvet det endnu, men hvis jeg stod i en situation, hvor en karakter fra eller til gjorde den store forskel, så vil jeg overveje det nøje. Det synes jeg, man bør".

UDDANNELSESPARAT I 9. KLASSE:

 

  • Du har mindst 5.0 i gennemsnit af dine standpunktskarakterer, hvis du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx). 
  • Du har mindst 4.0 i gennemsnit af dine standpunktskarakterer, hvis du ønsker en 2-årig gymnasial uddannelse (hf-eksamen)
  • Du har mindst 2.0 i gennemsnit af dine standpunktskarakterer i hvert af fagene dansk og matematik, hvis du ønsker en erhvervsuddannelse, herunder en eux.
  • Du skal også have de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
  • Elever skal op i alle de syv obligatoriske prøvefag, som er fem bundne fag og to udtræksfag. 

Kilde: ug.dk

Janus tænkte ikke et sekund på det, da han var ude som censor i sidste uge.

"Det var slet ikke inde i mit tankesæt omkring det her. Jeg gik op i at bedømme den enkelte elev og gøre det fair. Men det er klart, at det altid er en forhandling, og hvis man fx er fifty-fifty, om det skal være den ene eller anden karakter, så har jeg den personlige holdning, at der ingen grund er til at trække ned".

Han mener ikke, at det burde være sådan, at man sidder og overvejer, hvilken betydning karakteren har for elevens fremtid, for hvis man skal have det perspektiv på, så er det ikke længere en vurdering af elevens præstation. Så rækker det ud over prøven.

"Men jeg vil ikke stå her og sige skråsikkert nej, hvis læreren fortalte mig, at vi ødelagde noget for elevene ved at give 00 i stedet for 2. Min holdning er, at det er 9. klasse, og prøverne skal i videst muligt omfang give et skulderklap og en viden om, at systemet vil en det godt og ikke spænder ben. De elever, hvor det kan komme på tale, har oftest benspænd nok i forvejen, så der er ingen grund til at føje til mængden".

Svært at holde øje med alle ændringer

De to lærere har undervist i dansk i henholdsvis 15 og 17 år og haft et antal klasser til afgangsprøve og været ude som censorer, så danskprøven var ikke ny for dem.

"Det er jo en relativt kompleks prøve, som stiller høje krav til elevernes evne til at analysere fortolke og perspektivere, og som ligger godt for de middelgode og dygtige elever, som også kan få ekstra hjælp hjemme. Men sådan har den jo været i en del år efterhånden. Det, der kan være komplekst som lærer og censor er, at der løbende kommer små ændringer i prøvevejledningen, og der skal man altså holde sig til fadet for at fange det hele", siger Janus Neumann.

De ændringer, der kunne mærkes i år var dels, at eleverne i år kun skulle perspektivere ind i fordybelsesområdet og ikke som tidligere til tre tekster fra fordybelsesområde, pensum og noget helt udenfor. Dels at der skulle være drama og to multimodale tekster. Og så blev det anbefalet fra UVM's side at sende .

"De havde smidt en sætning ind om, at det fra ministeriet kraftigt anbefales, at man sender opgivelser til censor, inden klassen trækker. Den ændring var helt ny, så vi fik lidt travlt, da vi opdagede det. Men til gengæld var det det værd, for der var en anden ro, når eleverne trak, fordi man vidste, at grundlaget var i orden - også med censor".

Det giver mening at sende tidligere til censor

Sidse Olsen oplever ændringerne på samme måde. Men skal virkelig være opmærksom for at følge med, og det med at sende opgivelserne til censor tidligere kom lidt bag på hende.

"Der var et par uger, hvor vi var lidt pressede, også fordi der af andre årsager var et emne, vi ikke havde nået igennem, inden de skulle trække. Det var eleverne lidt pressede over, fordi der så stod tekster på pensumlisten, som de ikke kendte. Og det betød så, at der var nogle, der ikke var så interesserede i det emne, da vi gennemgik det, fordi de vidste, at de ikke skulle op i det".

Men hun synes, det giver virkelig god mening, at man sender teksterne til censor tidligere. Hun har tidligere oplevet, at det som censor kan være svært at kontakte læreren, hvis der er noget, der ikke helt stemmer i opgivelserne. Det bliver der bedre tid til fremover, og det er mere oplagt at gøre, når det er før, eleverne har trukket.

Og nu hvor det hele er vel overstået, er hun bare glad og stolt over sine elever.

"Det gik rigtigt fint, de klarede sig supergodt alle sammen, og jeg var helt enig med censor, så det var en rigtigt god oplevelse i år".

Janus Neumann blogger på folkeskolen.dk om dansk, historie og samfundsfag:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.440 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
111 andre er allerede tilmeldt