Dansk
0   27

Med »Skam« ejer eleverne undervisningen

På Skorpeskolen i Helsingør har dansklærer Trine Ferdinand haft stor succes med at integrere den norske ungdomsserie »Skam« i undervisningen. Engagementet i klassen er højt som aldrig før, og dansklæreren har udarbejdet en pædagogisk vejledning til serien.

Isak sidder i cowboybukser, hættetrøje og en mørkeblå kasket med supermandsmotiv. Hans dagdrømmende øjne følger dårligt med i biologiundervisningen, og lærerinden går hen til ham for at få hans opmærksomhed. Fokus er imidlertid 30 centimeter længere nede end hendes øjne. Seeren må gå ud fra, at læreren ser sur ud, for vi ser aldrig andet end hendes barm.

»Det er Isaks synspunkt. Han fokuserer ikke på hende, men på hendes bryster, og det er måske, fordi han prøver at tvinge sig selv til at være tiltrukket af kvinder«, lyder det fra en gruppe, der har fået til opgave at analysere hovedpersonen i »Skam«, sæson tre, fra mandag klokken 10 til klokken 15.

Artiklen fortsætter under banneret

I 8.x på Skorpeskolen i Helsingør er eleverne på anden måned i færd med at analysere karakterer og fortolke symboler i den norske ungdomsserie »Skam«. Selvom dansklæreren Trine Ferdinand er voksen, er hun så fascineret af serien, at hun ikke kun har brugt den i sin egen danskundervisning, men har valgt at udarbejde en pædagogisk vejledning til serien. Ud over at være lærer er hun nemlig også danskkonsulent ved Center for Undervisningsmidler. Vejledningen er blevet til i samarbejde med danskkonsulenterne Thomas Ais Christensen og Dorte Mortensen.

Er de ægte?

»Skam« havde tv-premiere i september 2015 i Norge og følger en gruppe gymnasieelever i Oslo. Den handler om usikkerhed og skam og alle de ting, unge tumler med. De troværdige samtaler mellem karaktererne foregår både i skolegården og på de sociale medier. Messenger-samtalerne kan man følge på skærmen, og man bliver næsten i tvivl om, hvorvidt personerne er ægte eller fiktive.

»Serien virker autentisk, og det langsomme tempo giver plads til at tænke over dialogerne. På den måde tror jeg, at eleverne gennem arbejde med »Skam« kan blive klogere både på sig selv og på verden. Den handler om identitet, men også alvorlige emner som religion og seksualitet bliver præsenteret på en autentisk, tankevækkende og nærværende facon«, siger dansklæreren.

Da serien havde premiere på tredje sæson, var tre ud af ti seere danske. Derfor var læreren hurtig til at udnytte det »Skam«-momentum, som for første gang længe har skabt interesse for norsk sprog og kultur i danske klasseværelser. Det er en del af de Fælles Mål i 7.-9. klasse, at eleverne får viden om norsk og skal kunne kommunikere med nordmænd.

»Det kommer af sig selv, at eleverne får en fornemmelse for sproget. De har kommunikeret med rigtige nordmænd inde i Facebook-gruppen »Kosegruppa DK«, hvor både danske og norske fans er meget aktive. Det er sjovt at se, hvordan norsk pludselig er blevet cool. De unge bruger pludselig udtryk som 'kødder du?' eller 'serr!' (seriøst!), når de taler sammen«, siger Trine Ferdinand.

Lærere og elever kan se »Skam« via mitcfu.dk. Her kan man også finde den pædagogiske vejledning, som består af refleksionsspørgsmål til eleverne og ideer til, hvordan læreren kan inddrage »Skam« i danskundervisningen.

Ikke bare en supermandskasket

Isak var kun en birolle i de første to sæsoner af »Skam«, men det primære fokus i tredje. Han er homoseksuel og kæmper med at acceptere, at han er anderledes.

»Isak prøver at virke mandig. Han gør meget ud af at klæde sig som de andre fyre, og han har også en supermandskasket på, så han virker ekstra drenget«, lyder det fra gruppen ved den elektroniske tavle.

»Supermandskasketten symboliserer måske, at han prøver at være en rigtig mand?« spørger Trine Ferdinand. Gruppen tøver og påpeger, at det ikke bare er en supermandskasket:

»Han vil gerne virke maskulin, men det er en drenget kasket på den ironisk sjove måde. Så det er ret overskudsagtigt af ham at tage den på«, svarer de.

To verdener mødes

Trine Ferdinand har været imponeret over elevernes evne til at få øje på de intertekstuelle referencer, mens de har arbejdet med »Skam«. Hun nævner, at musikken, tøjet og slanget - selvom det er på norsk - er tættere på elevernes virkelighed end hendes egen.

»Eleverne er lynhurtige til at afkode de mange referencer til musik, serier og film, som jeg ikke kender særlig godt. Og det gør det ekstra sjovt at arbejde med, fordi de har ejerskab over teksten. Jeg kan til gengæld åbne deres øjne for referencer til ældre tekster, som de ikke kender. På den måde udvider vi hinandens forståelse«, siger Trine Ferdinand.

I dag er eleverne delt op i grupper, hvor de har lavet små film og præsentationer af en karakter. Andre dage har eleverne lavet »fanfiction«, som de kalder »Skam Tv«, hvor de debatterer seriens problemstillinger på en talkshowagtig måde. 8.x har også sin egen »Kosegruppa«, som er navnet på danske »Skam«-fans' side på Facebook. Det har været centralt for Trine Ferdinand at udarbejde en lærervejledning, der tager udgangspunkt i elevernes oplevelse af serien og samtidig tilgodeser kravene i Fælles Mål.

»Jeg synes, det er vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes møde med »Skam« og anerkende deres oplevelse og viden om det at være ung i dag. Mange af opgaverne i vejledningen handler om at reflektere over de pauser og huller i handlingen, som seerne selv skal fylde ud, og lade dem give deres fortolkning et både sprogligt og visuelt udtryk«.

Realityvirkemidler 
skaber indlevelse


En gruppe har fået opgaven at filme en fortsættelse af anden sæson på iPad. I sidste afsnit flyttede William og Noora til London, og det er her, gruppen tager til. Vi forlader det grå klasseværelse i Helsingør og træder ind på det britiske historiske kvindemuseum, hvor selvstændige Noora fordriver sin tid. Hun er blevet træt af sin arbejdsnarkoman af en kæreste og finder sig en ny flirt i den kvindelige museumsguide. Det er i hvert fald, hvad gruppen fra 8.x synes er det mest sandsynlige scenarie. Caroline T er 14 år og stor fan af, at serien er kommet ind i klassen.

»Vi fik anden sæson for i vinterferien, og det er nok ikke altid, jeg husker at lave lektier, men det gjorde jeg i hvert fald her. Jeg synes, hele handlingen er meget realistisk, for eksempel den måde, de skriver sms'er og taler med hinanden på«, siger Caroline T, og Trine Ferdinand er enig:

»Som i danske teenageres liv spiller de sociale medier en stor rolle i serien, og karakterernes dilemmaer bliver udfoldet i et univers, der minder om de unges egne, selvom de i serien er noget ældre end elever i 8. klasse. Man kan klart mærke på elevernes motivation, at de føler sig knyttet til serien på en særlig måde«, siger Trine Ferdinand.

Pigerne bryder med fordomme

Den sorte bomuldshijab indrammer det vinterblege ansigt, og kun de lyserøde kinder bløder kontrasten mellem hud og klæde op. Vigga retter irriteret på tørklædet, der klør, men hun tager det ikke af. I dag må man ofre sig for undervisningen, og hun vil ligne hovedpersonen Sana. Det er en af de sidste dage med undervisning i »Skam«, og Vigga har ligesom sine klassekammerater ladet dagens outfit inspirere af serien.

Sana er den eneste muslim i pigekliken og er en bundløs brønd af modne refleksioner over de uheldige situationer, alle undtagen hende selv tilsyneladende, roder sig ud i.

»Første gang jeg så serien, tænkte jeg, at den er cool på en skandinavisk måde. Pigerne er selvstændige og en modsætning til den måde, kvinder tit bliver portrætteret på i amerikanske serier. Pigerne i serien åbner horisonter og bryder fordomme, og derfor burde alle unge mennesker se den«, siger Trine Ferdinand.

»Skam«-ordbog


Dritkul = Skidesejt

Kødder du? = Laver du sjov?

Serr = Seriøst

Vors = Forfest

Krangle = Skændes

Lure på = Spekulere

Klein = Forlegen/utilpas

Sådan laver du god »Skam«-undervisning

1. Lad eleverne se serien derhjemme. Du kan som lærer tildele klassen tv-udsendelser via mitcfu.dk, så de blot logger på der og ser den når og hvor som helst (kræver, at skolen har tv-abonnement).

2. Opret en »kosegruppa« på Facebook til klassen, hvor de kan dele deres tanker om serien, mens de ser den derhjemme.

3. Arbejd ikke nødvendigvis med alle sæsoner. Man kan godt følge handlingen uafhængigt. Tag udgangspunkt i en episode i starten og slutningen af en sæson, så karakterernes udvikling træder frem.

4. Lad analysen dreje sig om hovedpersonen og dennes kæreste. Derved ligger fokus på deres følelsesliv, holdninger, relationer og udvikling. Det er vigtigt for særligt drengene, at der er fokus på karakterer af begge køn.

5. Lad eleverne udtrykke deres fortolkning gennem fanfiction, hvor de digter videre på de tomme pladser i fortællingen. Det øger både motivationen og det faglige udbytte. Derved bruger de deres viden om karaktererne og de filmiske virkemidler. Lad dem også begrunde deres valg.

Om »skam«


»Skam« havde tv-premiere i september 2015 på Norsk Rikskringkasting (NRK), hvor man kunne se den med norske undertekster. Serien er skabt af Julie Andem og følger en gruppe gymnasieelever i Oslo. Danskere kan ikke længere se »Skam« på NRK. I efteråret købte DR rettighederne til »Skam«, og man har indtil nu kunnet se serien på DR3. Den mulighed slutter snart. Lærere på skoler med det rette abonnement kan se »Skam« på mitcfu.dk. Sæson fire udkommer i løbet af foråret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.252 andre er allerede tilmeldt