Simon og Freja fra Østerhåbskolen i Horsens fortæller om klima ved deres fællesfaglige prøve i 2016.
Simon og Freja fra Østerhåbskolen i Horsens fortæller om klima ved deres fællesfaglige prøve i 2016.

Evaluering: Elever oplever at lære mere i fællesfaglige naturfagsforløb

40 procent af eleverne vurderer, at de lærer mere i naturfag, når de arbejder fællesfagligt, og de synes, det er mere interessant. Men lærerne er udfordrede på deres faglige kompetencer i fællesfaglige forløb, hedder det i en evaluering af den fællesfaglige prøves betydning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleverne foretrækker gruppeprøven i naturfag frem for prøve i de enkelte fag. Mange lærere er også glade for den fælles prøve, men den giver også anledning til bekymring. 74 procent af lærerne i en ny evalueringsrapport fortæller, at de er udfordret på deres faglige kompetence. Undervisningsministeriet har fået Rambøll til at udarbejde evalueringen i et følgeforskningsprojekt om den fælles naturfagsprøve og dens betydning for fagenes indhold og form.

Det er svært at se de store sammenhænge, effekter og udvikling, da det er en rapport efter kun ét års erfaringer med den fælles gruppeprøve, men der er tydelige tendenser. I alt har 342 repræsentativt udvalgte skoler medvirket i evalueringen, og lærere på syv skoler er blevet interviewet.

Tidsmangel til enkeltfagene

29 procent af lærerne mener ikke, at den fælles gruppeprøve er en god ide. Over halvdelen af lærerne er positive overfor den. Men den giver anledning til mange bekymringer hos lærerne. De oplever at mangle faglige kompetencer, beskriver både lærere og censorer.

Bekymringerne går på, at der bliver for lidt tid til det enkelte fag. Især i biologi og geografi oplever lærerne, at de får for lidt tid til den enkeltfaglige undervisning. Størstedelen af deres timer er gået til fællesfaglige projekter, og det giver blandt andet problemer, fordi der ikke er sammenhæng mellem gruppeprøven og de enkeltfaglige digitale prøver. De digitale prøver tester især elevernes faglige viden, mens gruppeprøven især tester deres anvendelse af kompetencer. Eleverne skal jo også kunne klare de digitale udtrækningsprøver godt, siger lærerne om problemet.

Fysik/kemi-lærerne er generelt mindst positive overfor den fælles prøve. Fysik/kemi er i forvejen det fag, der har største status hos eleverne, og i evalueringsrapporten står, at en gruppe lærere anser det fællesfaglige arbejde for ødelæggende for faget og fagligheden.

"Typisk for disse lærere er et traditionelt fagsyn, hvor faglig forståelse og begrebsstruktur fylder mere end naturfaglige kompetencer og almendannelse på tværs af fagene. I et interview på en skole italesættes det også som et spørgsmål om, at lærere ikke tør afgive kontrol og overgå til en elevcentreret undervisning. Relativt set er der en overrepræsentation af fysik-/kemilærere i denne gruppe", skriver evaluatorerne.

Det fællesfaglige er svært, men kan læres

Lærerne driver arbejdet

Skolelederne mener i rapporten, at lærerne er højt fagligt kvalificerede, men kun 13 procent har linjefag i alle tre naturfag, og tre procent af dem har slet ikke linjefag i nogle af naturfagene.

Over halvdelen af skolelederne fortæller, at skolen har en strategi for kompetenceudvikling af lærerne, men kun 20 procent af naturfagslærerne siger, at de har fået supplerende kompetenceudvikling. 71 procent af naturfagslærerne efterspørger ifølge evalueringen kompetenceudvikling på området.

På de skoler, hvor ledelsen har prioriteret det fællesfaglige naturfagsarbejde, er der færre bekymringer hos lærerne, viser rapporten. Her har ledelsen fx prioriteret skemaændringer i naturfagene, nye materialer og sørget for at der er stillet lokaler til rådighed.

Kun lidt over en tredjedel af skolelederne har arbejdet med at implementere den fælles naturfagsprøve fx ved at udarbejde en handleplan. Oftest er arbejdet uddelegeret til en "forandringsagent" blandt lærerne. Det giver det problem, at læreren ikke har den formelle funktion og beslutningskompetence.

Evaluatorerne skriver: "forberedelsen af implementeringen af den nye prøve er i høj grad blevet overladt til lærerne. Både de kommunale skoleforvaltningers og skoleledelsernes høje grad af delegering af ansvar kan være problematisk på de skoler, hvor der i lærergruppen er skepsis i forhold til den nye fælles prøve og de fællesfaglige forløb".

Eleverne skal undersøge selv

På størstedelen af skolerne har man gennemført fire fællesfaglige forløb i naturfag på 9. årgang, viser rapporten. I forvejen har kun få skoler haft tradition for et samarbejde mellem de tre naturfag.

Evaluatorerne skriver også, at undervisningen i de tre fag kun i begrænset omfang benytter sig af muligheden for at gennemføre praktiske undersøgelser i lokalområdet. I selve prøven viser eleverne ofte deres perspektiveringskompetence og kommunikationskompetence, men undersøgelses- og modelleringskompetencerne indgår kun sjældent i prøven.

I rapporten beskrives forskellige anbefalinger - fx et kort informationsmateriale til skoleområdet i de kommunale forvaltninger og et inspirationsmateriale målrettet skolens ledelse. Heri skal det begrundes hvorfor og på hvilken måde skolens ledelse kan tage ansvar for at udvikle den naturfaglige kultur, sikre et godt skema, der understøtter fællesfaglige forløb, sikre en organisering, der understøtter fælles forberedelse i naturfagsteamet og sikre linjefagsdækning i eksaminationen. Også et inspirationsmateriale med gode eksempler på fællesfaglige forløb til underviserne bliver anbefalet af evaluatorerne.

Læs mere

Evalueringsrapporten (pdf)

Powered by Labrador CMS