Censorer

folkeskolelærer i tomt lokale med borde stillet klar til eksamen
Signe Woxen oplever, at hun ofte kommer hjem med inspiration til sin egen undervisning, når hun har været censor.

Lærere er begejstrede - og bruger alt for meget tid: ”Censorrollen gør mig dygtigere”

Over halvdelen af de lærere, som i disse dage er censorer ved elevernes afgangsprøver, bruger mere tid, end de får løn for. Alligevel siger ni ud af ti i en ny undersøgelse, at de er glade for opgaven. Signe Woxen kalder den ’’et frisk pust’’ til sin lærergerning.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Man får inspiration og faglig udvikling”. ”Man bliver skarp på krav og får inspiration til egen undervisning”. ”Det giver stort perspektiv på min egen skole og egen praksis”.

Sådan svarer lærere, når de bliver spurgt om, hvad det er, de godt kan lide ved at være censorer. I en ny undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen fortæller 92 procent af de lærere, der har været kommunal censor inden for de seneste tre år, at de har oplevet censorrollen som positiv eller meget positiv. Samme svar lyder fra 85 procent af de lærere, der er udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet som beskikkede censorer.

En af lærerne i undersøgelsen er Signe Woxen, som underviser i dansk og engelsk i 10. klasse på Tingagerskolen i Ringe. Hun oplever, at hun ofte kommer hjem med inspiration til sin egen undervisning.

”Som censor bliver jeg inspireret til mit fag i forhold til både pensum, didaktik og kommunikationen med eleven. Det kan være både tekster og billeder. Oplevelserne som censor har 100 procent været med til at forme mig professionelt, især i mine første år som censor”, siger Signe Woxen.

Rollen giver et friskt pust til en rutinepræget hverdag. Som censor kan hun udfolde og udvikle sig på andre måder, end hun kan i sine daglige team.

”Jeg oplever nye ting og bliver konfronteret på andre måder. Jeg har arbejdet sammen med mine teamkolleger i ti år, så der kan hurtigt komme en forudindtagethed i dagligdagen”, siger Signe Woxen.

I Danmarks Lærerforening nikker formand for overenskomstudvalget Morten Refskov genkendende til lærernes entusiasme for censoropgaven. 

”Som censor får du mulighed for at sparre og videndele med kolleger, du får inspiration til dit fag, og du får samtidig mulighed for at give eleverne en god oplevelse med at gå til eksamen. Det er helt klart noget af det, der motiverer”, siger han.

Kommunale censorer mangler tid

Der er to typer af censorer i folkeskolen. Kommunale censorer, som er lærere, der som en del af jobbet i udskolingen er mundtlige censorer på andre skoler i nærområdet. Og statsligt beskikkede censorer – til mundtlige eller skriftlige prøver – udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet.

Lærerne i undersøgelsen udtrykker samme begejstring for de to typer af censorarbejde. Det giver inspiration, variation og ny viden. Men et frisk pust betyder ikke et pusterum, for censoropgaven tager meget tid. 

De beskikkede mundtlige censorer kan forvente at bruge højst fire arbejdsdage per prøvetermin eksklusive forberedelse, oplyser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Som almindelig kommunal censor ved de mundtlige prøver får man ikke ekstra løn, men man kan få ekstra forberedelsestid. Hvor meget varierer fra skole til skole. 

Om undersøgelsen

Fagbladet Folkeskolen har i samarbejde med Danmarks Lærerforening gennemført en undersøgelse af lærernes oplevelser af arbejdet som censor i perioden 6. til 18. marts 2025. 1.276 lærere har besvaret undersøgelsen.

I alt har 557 af de adspurgte i undersøgelsen svaret ja til, at de inden for de seneste tre år har varetaget opgaven som censor og/eller eksaminator ved afgangsprøver i folkeskolen.

Og halvdelen af lærerne i undersøgelsen, som har været ude som kommunal censor inden for de seneste tre år, fortæller, at censorrollen kræver mere tid end den, de har fået tildelt.

”Jeg bruger langt mere tid til at forberede mig som censor end den tid, der reelt bliver givet til det”, fortæller en censor i undersøgelsen. Og en anden supplerer: ”Der er ikke sat tid nok af til den grundighed, eleverne fortjener”. 

Oveni ligger censorarbejdet samtidig med, at lærerne har travlt med at forberede og gennemføre afgangsprøver for deres egne klasser. 

”Det er en opgave, der altid ligger på et træls tidspunkt, selv om den er på opgaveoversigten fra årets start. Det er jo ikke, fordi man mangler arbejde som dobbelt klasselærer, teamkoordinator og koordinator for diverse andre ting”, fortæller en lærer i undersøgelsen.

lærer og censor Signe Woxen
Det er ikke altid, at den tildelte tid til at forberede censorjobbet slår til, fortæller lærer Signe Woxen.

Signe Woxen har som regel to engelskhold og et danskhold oppe til mundtlig eksamen hvert år, hvilket betyder, at hun skal være censor cirka tre gange. På skolen, hvor hun arbejder, bliver lærerne tildelt 15 timers forberedelsestid til hvert censorat.

Der er dog stor forskel på, hvor meget forberedelsestid hver prøve reelt kræver. Signe Woxen fortæller, at mundtlig dansk er langt mere tidskrævende end mundtlig engelsk, så hun bruger noget af forberedelsestiden fra engelsk på at forberede prøven i dansk.

”Jeg har en følelse af, at det går nogenlunde lige op. Men det er jo ikke alle, der har det privilegium. Det kommer an på, hvilke fag man underviser i”, siger hun.

Beskikkede skal sikre ensartethed

Beskikkede censorer er erfarne censorer, som har ansøgt og er blevet indstillet af deres skoleledere og derefter udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet til at varetage opgaven. De er censorer ved mundtlige prøver i andre dele af landet for at sikre ensartethed i prøveafholdelserne på landsplan.

En af dem er Birgitte Therkildsen, som har været beskikket censor til skriftlige og mundtlige prøver gennem 25 år. Hun valgte i sin tid at blive beskikket censor for at holde sig ajour med opgavetyper, opgaveformuleringer og de øvrige forhold omkring prøverne.

”For den mundtlige censurs vedkommende handler det om et godt samarbejde med lærere, indblik i opgivelser og danskfaglige tilgange og så selvfølgelig mødet med eleverne i prøvesituationen. Samlet set giver det mig overblik og mulighed for at videreformidle det – både form, indhold, muligheder og udfordringer – på kurser og i andre faglige sammenhænge”, siger hun.

Jeg får mulighed for at få et indblik i andres valg af metoder og materialer. Derudover kommer man ud og møder sine kolleger og ser andre skoler. Det kan jeg rigtig godt lide, da det giver et stort perspektiv på sin egen skole og egen praksis.

Lærer i undersøgelsen

Som beskikket censor ved hun allerede, hvilke skoler hun skal være censor på i marts, modsat de kommunale censorer, der først får besked i slutningen af april, når fagene er blevet udtrukket.

”14. marts tog jeg kontakt til den lærer, som jeg skal være ude hos i år. Fordi hun ikke har prøvet det før, har vi haft nogle gode samtaler og skrevet frem og tilbage. Hun sender oversigter og forslag, og jeg kommenterer”, fortæller hun.

Forskellig forberedelsestid

Beskikkede mundtlige censorer modtager heller ikke ekstra løn, men ministeriet dækker udgifter til hotel og transport i forbindelse med prøver andre steder i landet plus et lille beløb til småudgifter og et beløb til kost. Birgitte Therkildsen undrer sig over, hvor forskelligt det er fra kommune til kommune, hvor mange timer der er afsat til censoropgaven ved de mundtlige prøver. 

”Der er nogle uretfærdigheder i tidsfordelingen, som kommer af, at det er lokalt bestemt, og at antallet af eksaminationer per dag er forskelligt. Danmarks Lærerforening har ikke gjort så meget for, at det skal være fælles, så det bliver aftalt lokalt. Jeg synes ikke, at det er retfærdigt alle steder”, siger Birgitte Therkildsen. 

Hos Danmarks Lærerforening understreger formand for overenskomstudvalget Morten Refskov, at fagforeningen gerne ville fastlægge centrale bestemmelser for arbejdstiden som censor.

blyanter og viskelæder ligger på papir

”Når vi ikke har et centralt fastsat timetal på opgaverne som censor, handler det om, at visiden 2013 har mødt en arbejdsgiver, der overhovedet ikke har været interesseret i centrale bestemmelser på arbejdstiden”, siger han og fortsætter:

”Vi har i Danmarks Lærerforening naturligvis haft stor interesse i, at det her bliver fastsat centralt, men det er arbejdsgiversiden som sagt ikke interesseret i”.

Lønnen lod vente på sig

De beskikkede skriftlige censorer modtager betaling svarende til, hvor mange besvarelser de bedømmer, ud fra en rettenorm, og de beskikkes for en periode på tre år. Men heller ikke den opgave er der reelt tid nok til, fortæller lærerne i undersøgelsen. 

”Retteopgaven som beskikket skriftlig censor kan ikke varetages forsvarligt med den nuværende akkord”, skriver en censor.

Dertil kommer, at der sidste år var problemer med udbetalingen af løn, og nogle af de beskikkede censorer fik først løn midt i september, hvor de tidligere har fået den 1. eller 15. juli. Forsinkelsen skabte utilfredshed blandt de beskikkede censorer, hvilket også er tydeligt i undersøgelsens besvarelser. Som en af lærerne fortæller: 

”Jeg er stoppet som skriftlig censor, da det simpelthen er et for bøvlet system, når man skal indberette løn og så videre”. 

Det er en måde at udvikle sig på, som man ikke kan gøre til daglig i sit eget team. Når man er ude som censor, åbner der sig en ny og større verden i forhold til det fag, man underviser i.

Lærer i undersøgelsen

Hos Danmarks Lærerforening fortæller Morten Refskov, at de beskikkede skriftlige censorers løn fremover forventes at komme mellem september og oktober. 

”Det væsentlige i den forbindelse er, at der er klare linjer, så lærerne ved, hvornår de får betaling for det arbejde, de har udført”, siger han.

Censorrollen er blevet vigtigere

Generelt er formålet med censorer, at de skal fungere som kvalitetskontrol og sikre retfærdige og ordentlige eksaminer, fortæller lektor på Via UC Solveig Troelsen, som har skrevet ph.d. om den skriftlige afgangsprøve i dansk.

”Eksaminators rolle under en mundtlig eksamen er at sørge for, at eleven får mulighed for at vise, hvad han eller hun kan. Censors opgave er at holde øje med, at det sker, og at alle regler overholdes”, fortæller hun.

Tidligere vurderede både læreren og en censor elevernes aflevering til afgangsprøven. Hvis de ikke var enige, skulle læreren tage kontakt til censor for at votere. Men siden 2016 har det udelukkende været en beskikket censor, der bedømmer de skriftlige opgaver.

”Der har været utrolig meget kritik af den ordning, fordi den er ekstremt upålidelig. På trods af at karaktererne er fuldstændig afgørende for elevernes fremtidsmuligheder”, siger Solveig Troelsen.

Hun mener, at censorrollen er blevet gradvist vigtigere, i takt med at afgangsprøverne har fået større betydning for elevernes uddannelsesmuligheder.

Frem til 2006 var afgangsprøverne ikke obligatoriske, og en egnethedsvurdering afgjorde, om eleverne kunne komme ind på en gymnasial uddannelse efter folkeskolen.

Men med skolereformen i 2015 blev det for første gang prøveresultatet, der afgør, om eleverne kan starte på en ungdomsuddannelse.

Og en politisk aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse har vedtaget, at eleverne fra 2030 skal opnå et gennemsnit på 6 i de afsluttende standpunktskarakterer og til prøverne for at være egnet til STX.

Når Solveig Troelsen har talt med fokusgrupper af censorer, har hun været overrasket over, at de ikke føler større pres over, at karakteren har afgørende betydning for elevernes fremtidsmuligheder.

”De synes, at det er alvorligt og vigtigt, men de synes faktisk ikke, at det er skræmmende”, fortæller Solveig Troelsen.

Lærer på Tingagerskolen Signe Woxen oplever heller ikke, at der er lagt yderligere pres på censorerne.

”Jeg har i hvert fald ikke haft en oplevelse af, at vi nu skal tænke mere over, hvilke karakterer vi giver. Jeg tror heller ikke, at eleverne er blevet mere opmærksomme på karakterer. Det har de altid været”, siger hun.

Kommunale og beskikkede censorer

En censors rolle er først og fremmest at sikre, at eksamen forløber efter reglerne, så eleverne får en retfærdig eksamination. Der findes to typer censorer:

Kommunale censorer: Kommunale censorer er lærere, der som regel selv skal have en klasse op til eksamen det år. De indgår i en kommunal censorring, hvor de bliver udsendt til en anden skole i kommunen. Det kaldes en ring, fordi skolerne som udgangspunkt skal sørge for, at to lærere ikke bliver censorer for hinanden. De kommunale censorer bedømmer kun mundtlige eksaminer. 

Statsligt beskikkede censorer: Den anden type censorer er erfarne censorer, som har ansøgt, er blevet indstillet af deres skoleleder og udpeget af Børne- og Undervisningsministeriet til at bedømme enten mundtlige eller skriftlige prøver. De er altid censorer i andre landsdele, end hvor de selv underviser.

For at blive beskikket censor skal lærerne have undervist i faget i minimum tre år og inden for de seneste tre år have ført en klasse til afgangsprøve. De kan deltage i et årligt kursus for beskikkede censorer. Formålet med de beskikkede censorer er at sikre ensartethed i prøveafholdelserne på landsplan. Statsligt beskikkede censorer beskikkes i en periode på tre år.