"Det står på side et i grundbogen for fagfolk, at piger med aspergers har en særlig evne til at tilpasse sig. Derfor snyder de deres omgivelser", siger Lise Barnby-Sørensen.
Skolevægring: Skolen forstår ikke vores datters kognitive problemer
11-årige Lulle har Aspergers, ADHD og et højt sygefravær. Det Centrale Handicapråd anbefaler, at stat, kommuner og skoler belyser, hvad der ligger bag, når inkluderede elever som Lulle ikke magter at deltage i undervisningen, men det er svært at få skolen i tale, oplever hendes mor. Hun mener, at skolen savner viden.
Kommunen taber med et brag iAnkestyrelsen
Trods struktur og hjælpeskemaer mangler Lulle overblik til atblive færdig om morgenen, så hun kan komme i skole til tiden. LiseBarnby-Sørensen og hendes mand søgte derfor i foråret sidste år omtabt arbejdsfortjeneste i fem timer om ugen, så moren kan aflevereLulle i skole.
Forældrene søgte efter en paragraf i serviceloven om, atforældre til børn, som har en betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne kan få tilskud til pasning. Men selv omLulle har diagnoserne ADHD, Aspergers Syndrom og NLDudviklingsprofil, afviste Egedal Kommune ansøgningen. Kommunenmente ikke, at der er tale om betydelige og varigt nedsattefunktionsevner.
Forældrene klagede til Ankestyrelsen, og her tabte kommunen medet brag. Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse, fordi der ikkeer tvivl om, at Lulle er omfattet af målgruppen til den pågældendeparagraf. Det sker med henvisning til en diagnostisk udredning fraen privatpraktiserende speciallæge. Han beskriver Lulle som enpige, der har specifikke kognitive vanskeligheder, især i forholdtil at overskue, organisere og effektuere forløb på det mentaleplan. Hun har endvidere angst i forhold til at være alene.
Ikke desto mindre mente kommunen, at Lise Barnby-Sørensen oghendes mand har ansvaret for at guide og tilrettelægge en såstruktureret morgen, at Lulle har mulighed for selv at tage iskole. Kommunen vurderede, at forældrene kunne indøve strukturen isommerferien. Deter Ankestyrelsen ikke enig i.
"Vi finder derimod, at det som følge af Lulles nedsattefunktionsevne er nødvendigt, at der er en forælder hjemme hos hendeom morgenen, så hun ikke selv skal tage i skole. Vi lægger hertilvægt på, at selv for 11-årige børn uden funktionsnedsættelse er detet stort ansvar selv at skulle tage i skole", skriver Ankestyrelseni sin begrundelse for afgørelsen.
Afgørelsen faldt i december 2015, og Egedal Kommune skalundersøge, om farens arbejdstider gør det muligt for ham at hjælpeLulle i morgentimerne. Ellers har moren ret til kompensation fortabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft, fra ansøgningenblev indgivet midt i april sidste år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når inkluderede elever ikke kommer i skole, skal skolen følge målrettet op og finde ud af, hvad der ligger bag. Det anbefaler Det Centrale Handicapråd, som i sidste uge udgav sin årsrapport. Rådet er bekymret, fordi der er flere eksempler på skolevægring, især blandt elever med autisme.
"Lulles fravær er dybt bekymrende, og det er vigtigt, at vi får en dialog med skolen om årsagen. Det har vi forsøgt på siden sommeren 2014, men både skolen og PPR synes, at Lulle trives. De siger, at hun er glad og ligetil. Der er en afgrund til forskel i vores opfattelse af hende", siger moren.
Skolegangen fungerede fint indtil 3. klasse
Skolegangen fungerede fint indtil 3. klasse
Lulle har aspergers og ADHD. Hun har gået i almindelig børnehave og i almen skole siden 0. klasse. Det fungerede godt indtil 3. klasse, men i dag har hun et fravær på over 20 procent.
"Vi har fået at vide, at vi skal rette op på fraværet, men det ville være frygteligt for Lulle, hvis vi bare sendte hende i skole. Hun vil gerne gøre, som der bliver sagt, og derfor ser hun ud til at fungere godt. Men hun er på konstant overarbejde i skolen, så hun bliver udtrættet, stresset og angst, og hun får ofte massiv hovedpine. Hun går hverken amok eller er flabet i skolen. Hun vender det indad. Men herhjemme har hun nedsmeltninger", siger Lise Barnby-Sørensen.
PPR-psykologen vurderer, at "Lulle trods sine diagnoser tilsyneladende klarer sig forbavsende godt i skolen". Han mener derfor ikke, at hun har behov for specialpædagogisk bistand, og at hun kan lære og trives i det nuværende tilbud. Men hendes skolegang bør være præget af forudsigelighed, struktur og synlig tydelighed i både faglig som social indsats, lyder hans anbefaling.
Forældrene har givet fuldmagt til, at skoleleder Poul Sjøstrøm fra Toftehøjskolen må udtale sig om Lulles skoletilbud, men det ønsker han ikke. Han vil derfor ikke uddybe, hvordan skolen vil honorere psykologens anbefaling. Men han siger, at skolen følger psykologens anbefalinger.
"Hvis Lulle skal have overskud til at lære, har hun brug for konkrete opgaver, som er tilpasset hende. Hun kan ikke løse abstrakte opgaver, men med den rette støtte kan hun blive i klassen. Og det er på høje tid at sætte ind. Lulle går i 5. klasse, så det begynder at knibe med tiden til at rette op på det faglige", siger Lise Barnby-Sørensen.
