Specialundervisning
1   384

Handicapråd efterlyser større fokus på mislykket inklusion

Når inkluderede elever nægter at komme i skole, skal der følges målrettet op på problemet, mener Det Centrale Handicapråd, som udgiver sin årsrapport i dag. Her anbefaler rådet, at både undervisningsminister, kommuner og skoler følger systematisk op på dårlige eksempler på inklusionen og belyser, hvad der er gået galt.

Der er adskillige eksempler på skolevægring blandt børn med autisme. Det har Landsforeningen Autisme dokumenteret i sine undersøgelser, og Folkeskolen har også beskrevet problemstillingen. Børnene magter ikke de rammer, som de bliver tilbudt, når kommuner og skoler stræber efter at inkludere dem i almene klasser. I de værste tilfælde bliver forældrene truet med sanktioner, fordi kommunen tror, at de holder deres børn hjemme med vilje.

Artiklen fortsætter under banneret

Det reagerer Det Centrale Handicapråd nu på. Rådet udgiver sin årsrapport i dag, og et af kapitlerne handler om inklusion i folkeskolen og om at følge målrettet op på problemerne.

Rådets anbefalinger

Det Centrale Handicapråd anbefaler, at:

  • Stat, kommuner og skoler følger tæt op på inklusionsindsatsen med det perspektiv, at mistrivsel og for lidt læring altid er uacceptabelt. Der skal reageres med handling på de problemer, der viser sig.
  • Regeringens serviceeftersyn eller en selvstændig fokuseret undersøgelse afdækker, hvad der går galt i inklusionen af de grupper af børn, hvor der viser sig særlig store udfordringer. Så kommuner og skoler kan sætte systematisk ind med de rigtige tilbud til hvert enkelt barn.
  • Der også er en vedvarende opmærksomhed på specialtilbuddene, så kvaliteten der bliver fastholdt og udviklet.

"Vi ved, at en gruppe af børn med autisme har mødt så massive problemer, når de bliver inkluderet, at nogle ikke kommer i skole. Det er alvorligt, og vi kan ikke udelukke, at der også er andre børn, som ikke får tilgodeset deres behov på den enkelte skole", siger rådets fungerende formand, Annemette Ruth.

Der skal gås i dybden med enkeltelever

Som noget nyt kommer handicaprådet med anbefalinger i sin årsrapport. Om inklusion anbefaler rådet, at stat, kommuner og skoler følger tæt op på inklusionsindsatsen med det perspektiv, at mistrivsel og for lidt læring altid er uacceptabelt. Derfor skal der reageres med handling på de problemer, der viser sig.

"Det er vigtigt, at vi får konkret viden om, hvad problemerne handler om. Derfor er man nødt til at tage fat i den enkelte sag og finde ud af, hvad der er gået galt", siger Annemette Ruth.

Rådet opfordrer Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at lave en systematisk undersøgelse, som også omfatter individniveau. Det kan enten ske som en del af regeringens eftersyn af, hvordan det går med inklusionen, eller som en selvstændig undersøgelse.

"I normale undersøgelser trækker man de store linjer ved at tale med skoleledere og lærere, men her opfordrer vi til, at man også ser på det enkelte individ, der hvor det er gået galt. Ikke nødvendigvis på hvert eneste barn, for man skal gøre det i et omfang, som er til at håndtere. Vi har ingen grund til at tro, at det er gået galt for tusindvis af elever, men det er nærliggende at finde nogle eksempler og gå i dybden med dem", siger Anne Mette Ruth.

Ikke nok at se på, om pengene følger barnet

Det Centrale Handicapråd håber, at ekspertgruppen bag serviceeftersynet selv tager problemet med skolevægrende elever op.

"Professor Susan Tetler sidder både i handicaprådet og i serviceeftersynets referencegruppe, og hun tager vores synspunkt med ind i ekspertgruppen. Men derfor kan vi godt kommunikere det ud i offentligheden, for det kan ikke understreges for tit, at der også bør være fokus på denne del af inklusionen. Undervisningsministeren er meget optaget af, om pengene følger med børnene fra specialtilbuddet og ud i almenskolen, men det kan vi ikke nøjes med. Det er vigtigt, at man også går ser på det enkelte barn og tager fat der, hvor det er gået galt", siger Annemette Ruth.

Skoler kan lave deres egne undersøgelser

Det behøver ikke være handicappet, som er årsag til, at det mislykkes at inkludere en elev. Det kan være den måde skolen og kommunen håndterer ordningen på. Derfor anbefaler rådet, at skoler og kommuner laver deres egne undersøgelser, hvis de har inkluderede elever med skolevægring.

"Hvis jeg var skoleleder for børn, som ikke kommer i skole, ville jeg prøve at finde ud af, hvorfor de bliver væk. Det behøver man ikke en stor forkromet undersøgelse til, for man kan tage fat i den enkelte sag og belyse, hvad der er gået godt og skidt. Hvis vi kan få den slags resultater frem i lyset, vil der være noget at lære", siger Anne Mette Ruth.

Skolen skal tilpasse rammerne til børnene

Rådets bekymring er, at børn mistrives i inklusionens hellige navn, fortsætter den fungerende formand.

"Det skal børn ikke tåle, så der skal findes en løsning i de tilfælde, hvor det er gået galt. Tidligere måtte elev og forældre tilpasse sig skolen, og hvis de ikke kunne det, måtte de finde en anden skole, eller også gjorde skolen det måske for dem. Nu skal skole og kommune tilpasse rammerne til børnene, og det skal de måske vænne sig til. Vi er nødt til at justere til, så alle børn kan trives, samtidig med at de bliver udfordret. Derfor må en skoleundersøgelse gå i dialog med lærere, pædagoger og forældre, om der er ting i skolens rammer, som stiller sig i vejen for, at en elev kan blive inkluderet".

Specialtilbuddene må ikke blive glemt

Det Centrale Handicapråd vil ikke kun have fokus på de tilfælde, hvor inklusionen er kørt af sporet. Rådet anbefaler også, at der sker en vedvarende opmærksomhed på specialtilbuddene, så deres kvalitet bliver fastholdt og udviklet.

Det Centrale Handicapråd

  • Det Centrale Handicapråd rådgiver regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet.
  • Det Centrale Handicapråd skal vurdere samfundsudviklingen set i lyset af FN's handicapkonvention og have et mere specifikt fokus på udvalgte aspekter af konventionen. Inklusion, tilgængelighed og bekæmpelse af fordomme er centrale opgaver for rådet.
  • Rådet er uafhængigt og består af en formand og 16 medlemmer. De fleste medlemmer er indstillet af forskellige organisationer, og alle bliver udpeget af social- og integrationsministeren.

"Man risikerer at glemme den gruppe, der er tilbage i specialtilbuddene, når et stort antal elever flyttes til almenskolen, men det er vigtigt, at de elever, der er tilbage, også har et godt tilbud. Der er risiko for, at det går ud over specialskolernes faglighed, når både børn, lærere og penge overgår til almenskolen. Så bliver det stramt for specialtilbuddene, men deres elever skal ikke lide under, at almenskolen inkluderer en større del. Det bør undervisningsministeren kigge på".

Annemette Ruth er med på, at inklusion er i fokus for tiden, og hun håber, at regeringens serviceeftersyn kommer med gode eksempler på, hvad der skal til for at lykkes. Men man må stadig ikke glemme specialtilbuddene.

"Det sender vi en lille løftet pegefinger om i vores årsrapport", siger Annemette Ruth.

Du kan læse årsrapporten via linket til højre for artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.307 andre er allerede tilmeldt