Specialundervisning
7   862

Kommuner truer med at tvangsfjerne skolevægrende elever med autisme

Landsforeningen Autisme får henvendelser fra et stigende antal forældre, som kan dokumentere, hvordan deres kommuner truer med forskellige sanktioner. Ofte sker det i forbindelse med, at deres barn ikke har været i skole i flere måneder. Hverken undervisnings- eller socialministeren vil gøre noget ved problemet.

Forældrene bliver truet, fordi de efter kommunens opfattelse mangler forældreevne og vilje til at samarbejde. I de mest grelle eksempler har kommunerne truet med tvangsfjernelse, hvis forældrene ikke følger kommunens anvisninger om for eksempel at tvinge deres barn i skole.

Det skriver Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, i en fire sider lang redegørelse til Folketingets socialudvalg.

Artiklen fortsætter under banneret

Konflikterne mellem forældre og kommuner begynder et helt andet sted end hos forældrene, vurderer Landsforeningen.

Kommunale sanktioner

Ifølge Landsforeningen Autisme spænder de kommunale sanktioner fra:

  • Forældrepålæg, hvor kommunen typisk pr. brev forlanger, at forældrene tvinger barnet til at møde op på skolen.
  • Undersøgelse af forældreevne, som kommunen sætter i gang for at signalere, at forældrene øjensynligt ikke evner at være forældre, når de ikke kan få deres barn i skole.
  • Trusler om at fjerne økonomisk bistand.
  • Trusler - og i værste tilfælde - gennemførelser af tvangsfjernelser.

"Skolevægringen udvikler sig typisk, fordi kommunen har placeret barnet eller den unge i et skoletilbud, hvor der hverken er tilstrækkelig specialviden eller resurser og rammer til at favne børn og unge med autisme. Vi kan dokumentere, hvordan forældre har kæmpet i månedsvis for at få et egnet skoletilbud til deres barn", skriver Heidi Thamestrup.

Konflikterne bunder i manglende viden hos kommunerne

Foreningen vurderer, at konflikterne opstår, fordi mange kommuner mangler nuanceret viden om autisme, og/eller fordi man ønsker at spare penge på kort sigt og derfor presser eleven med autisme ind i et skoletilbud uden den nødvendige specialpædagogiske erfaring, ro og struktur.

"Konflikten eskalerer typisk, når eleven ikke har været i skole gennem flere måneder. Så sætter kommunen forskellige tiltag i gang, som har til formål at presse forældrene til at tvinge deres barn i skole, selv om barnet på dette tidspunkt ofte har udviklet lavt selvværd, stress og i værste fald også psykiatriske tillægsdiagnoser som generaliseret angst eller depression efter måneders fejlplacering, isolation og manglende undervisning", uddyber Heidi Thamestrup.

Omfanget af sager er steget it takt med inklusion

Der kan være mange forklaringer på, at kommuner gør, som de gør, men Heidi Thamestrup ser et generelt mønster med flere centrale forklaringer.

Kommune ignorerede psykologens anbefaling

Landsforeningen Autisme har konkrete eksempler på forældre, der har følt sig nødsaget til at købe advokatbistand for at forhindre en tvangsfjernelse.

Det gælder for eksempel en mor, der i foråret fik besked fra kommunen med post i e-boks om, at hendes søn på 11 år ville blive tvangsfjernet, så snart man havde fundet et egnet bosted.

Drengen har autisme og gik i en folkeskole. Han havde ikke modtaget undervisning i otte måneder. Når moren forsøgte at få ham i skole, gik han i panik og gjorde fysisk modstand.

Beslutningen om tvangsfjernelse blev truffet til trods for, at en af landets mest autismespecialiserede psykologer i flere omgange skriftligt havde frarådet en tvangsfjernelse.

"Vi har sagsakter, hvor psykologen direkte skriver, at det ville være kommunalt omsorgssvigt at gennemføre tvangsfjernelsen fra moren, der er drengens vigtigste tilknytningsperson. Psykologen konkluderede også - efter at have superviseret moren over længere tid - at moren er fuldt egnet til forældrerollen. Kommunen havde selv hyret psykologen til opgaven, men valgte at ignorere konklusionerne", skriver foreningens formand Heidi Thamestrup i en redegørelse til Folketingets socialudvalg.

Da advokaten begyndte at deltage i møderne med kommunen, droppede den lynhurtigt at tvangsfjerne drengen.

"Vi ser i flere sager, at så snart forældrene tager et menneske med ekspertise i autisme med til møderne, så finder kommunen ud af, hvor lidt den ved om autisme. I sagen med den 11-årige dreng, endte det med, at han fik et specialtilbud", siger Heidi Thamestrup til folkeskolen.dk.

Specialskoler oplever også skolevægring, men de griber ikke til trusler, siger autismeforeningens formand.

"Når en specialskole konstaterer skolevægring, skynder den sig at sætte tiltag i værk, som kan få eleven tilbage i skole, mens man i sagerne med truslerne om forældrepålæg og tvangsfjernelse skyder skylden over på forældrene", siger Heidi Thamestrup.

"Omfanget af sager er steget i takt med, at flere børn med autisme er forsøgt inkluderet i folkeskolen, og i en tid da kommunerne skal spare. Dertil kommer, at kun få kommuner har fået oparbejdet den nødvendige specialviden om autisme, som lå i amterne før kommunalreformen". 

Kommuner afviser at rådføre sig medl VISO

Efter kommunalreformen var det meningen, at VISO skulle være den ekspertinstans, som borgere og kommuner kunne trække på i tvivlsspørgsmål. Men Landsforeningen Autisme har eksempler på, at kommuner afviser at deltage i sager, hvor en borger har bedt om VISO's vurdering.

"Vi frygter, at afvisningerne kan skyldes, at kommuner vil undgå, at VISO foreslår en specialiseret indsats, som koster mere på kort sigt", skriver formanden.

Landsforeningen Autisme anbefaler, at en kommune skal konsultere VISO og følge anbefalingerne herfra, før den anvender så indgribende foranstaltninger som forældrepålæg, undersøgelse af forældreevne og tvangsfjernelser.

"Hvis en kommune negligerer VISO's anbefalinger, bør opgaven overgå til regionerne", lyder foreningens opfølgende anbefaling.

Socialministeren peger på strenge krav

Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl har bedt både undervisningsminister Christine Antorini (S) og socialminister Manu Sareen (R) om at kommentere henvendelsen. De mener begge, at de nuværende regler er tilstrækkelige.

Manu Sareen understreger i sit skriftlige svar, at der er strenge krav til, hvornår kommunerne kan iværksætte tiltag uden forældrenes samtykke.

"Der kan alene træffes afgørelse om forældrepålæg efter serviceloven, hvis barnets eller den unges udvikling er i fare, og dette beror på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Der skal desuden foreligge oplysninger, for eksempel om at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at indehaveren af forældremyndigheden nægter at samarbejde om løsningen af problemet", svarer Manu Sareen.

Ved afgørelser om anbringelser uden for hjemmet uden samtykke skal der være en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, tilføjer han.

Hvert femte VISO-forløb handler om autisme

Autismeforstyrrelser er et af de områder, hvor der hyppigst efterspørges viden fra VISO, og at langt hovedparten af henvendelserne kommer fra kommuner, oplyser Manu Sareen.

"Sammen med udviklingshæmning er autismeforstyrrelser også blandt de områder, hvor VISO hyppigst iværksætter specialistforløb. Således blev der i 2013 igangsat 310 specialistforløb om autismeforstyrrelse, svarende til cirka hver femte af alle forløb. Jeg har således tillid til, at systemet er bygget op, så det på én gang sikrer både barnets eller den unges bedste såvel som familiens retssikkerhed, og jeg mener derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for yderligere tiltag på det sociale område i forhold til de rejste spørgsmål", konkluderer socialministeren.

Skole og forældre har pligt til at samarbejde

Christine Antorini peger på, at forældrene både har mulighed for at få rådgivning og for at klage.

"Forældre til elever i folkeskolen kan henvende sig direkte til VISO om vejledende specialrådgivning", skriver undervisningsministeren i sit svar.

I den øvrige del af det tre sider lange svar skriver hun generelt om reglerne for undervisningspligt, inklusion og specialundervisning. Hun nævner blandt andet, at forældrene skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten og "ikke må lægge hindringer i vejen herfor".

"Folkeskolelovgivningen bygger grundlæggede på et samarbejde mellem skolen og forældrene og med inddragelse af barnet. Ved skolevægring er der derfor en gensidig forpligtelse for både skole og forældre til at samarbejde om og medvirke til, at barnet genoptager skolegangen".

Hvis vanskelighederne med skolevægring er så omfattende, at de ikke kan løses i et samarbejde, skal den kommunale forvaltning, pædagogisk psykologisk rådgivning og socialrådgivere med flere inddrages, tilføjer Christine Antorini.

Handicapordfører havde håbet på dialog

Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti undrer sig over, at de to ministre ikke vægter brevet fra autismeforeningen højere.

"Det er et alvorligt brev, så jeg havde håbet, at ministrene havde taget kontakt til autismeforeningen for at få en dialog om problemerne. Disse børn er syge, så det er fuldstændig absurd at tale om forældrepålæg og tvangsfjernelse, fordi de har svært ved at komme i skole. De har brug for hjælp i stedet for trusler", siger handicapordføreren, som vil overveje, hvordan hun kan råbe ministrene op.

Ministrene bør søtte en undersøgelse i gang

Christine Antorini og Manu Sareen befinder sig meget langt fra virkeligheden, mener autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup.

Landsforeningens anbefaler

Det er vigtigt, at kommunerne bruger de mindst indgribende løsninger, mener Landsforeningen Autisme, som blandt andet har disse anbefalinger:

  • Inden en kommune anvender så indgribende foranstaltninger som forældrepålæg, undersøgelse af forældreevner og tvangsfjernelser, skal VISO først konsulteres og deres anvisninger være fulgt.
  • Hvis kommuner negligerer VISO's anbefalinger, bør opgaven overgå til regionerne.
  • Det skal gøres mere attraktivt for kommunerne at samarbejde med regioner, der har bevaret eller udbygget deres viden om autisme. Autisme er for komplekst et felt til, at man kan forvente, at små kommuner kan løse opgaven selv.
  • Kommunerne må sikre, at der er kvalificeret personale på alle skoler, som kan understøtte inklusionen.

"De kunne have taget vores henvendelse alvorligt og sat en undersøgelse i gang, men det er som om, at de ikke vil forstå problemet", siger hun.

Heidi Thamestrup har siddet i Ankestyrelsen i fire år og har foreslået, at styrelsen undersøger det materiale, kommunerne anskaffer inden en tvangsfjernelse. Om det sker, er ikke afgjort.

"Det kan godt være, at et barn skal fjernes, men det skal ske på et ordentligt grundlag, hvor man er nødt til at undersøge barnet nærmere for at se, om det har brug for særlige foranstaltninger, så man er sikker på, at barnet får den rigtige behandling", siger Heidi Thamestrup.

Læs autismeforeningens redegørelse og svarene fra Christine Antorini og Manu Sareen via linkene til højre fra artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.587 andre er allerede tilmeldt