Talblindhed
3   32

Nu er talblindhedstesten udviklet - mest til 4. klasse

Ansatte på DPU og Professionshøjskolen Absalon står bag de første forskningsbaserede testmaterialer for talblindhed i Danmark. Folkene bag de nye test understreger, at materialerne bør afprøves i praksis over nogle år.

Det er Undervisningsministeriet, der har iværksat arbejdet med de nye test for talblindhed. Det skete på baggrund af en politisk aftale i 2013 mellem Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti.

Ministeriet skrev i 2014, at mellem 15 og 17 procent forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og fra satspuljen i 2012 var der afsat midler til tidlig indsats i forhold til ordblindhed, talblindhed og sprogforståelse.

Folkene bag den nye test understreger dog, at der ikke internationalt er konsensus om, hvor stor en andel elever, der med rette kan angives som talblinde. Der eksisterer ikke én manual eller én anerkendt metode til at identificere de elever, der har vanskeligheder og som kan betegnes som talblinde. Derfor har de udviklet et testbatteri med flere faser - både test og samtale til at identificere elever med talblindhed. Og de understreger, at der kan være mange grunde til vanskeligheder med matematik - psykologiske, sociologiske, didaktiske og neurologiske. Så dette projekt retter sig imod at identificere de 1-2 procent af eleverne, der kan betegnes med talblindhed og ikke mod de 15 til 17 procent, der forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder.


Et testbatteri i fire dele

Artiklen fortsætter under banneret

Projektets definition lyder: Talblindhed/dyskalkuli er en læringsudfordring, der er påvirket af en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse, som kan have forskellige udtryk, men som ikke primært kan forklares på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning, psykologiske eller sociologiske årsager. Talblindhed omfatter vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder.

Testen består af fire dele: en observationsguide til 2.-4. klasse, en digital test med vejledning henvendt til 4. klasse, en samtaletest med manual og elevark til 4. klasse og en generel kognitiv PPR-udredning.

Udviklerne taler om et testbatteri med fire tragte. Første tragt har formålet at identificere elever, der kunne have tegn på talblindhed. Her vil omkring 15 procent på landsplan blive identificeret.

Samtalen er tredje tragt, og her vil cirka 3 procent blive identificeret med vanskeligheder i 4. klasse. Resten er ikke talblinde. PPR kommer ind som fjerde tragt. Her er formålet, at PPR afgør, om de identificerede elever har andre vanskeligheder. Derefter vil 1-2 procent være tilbage, og de betegnes som talblinde.

Når testen finder sted i 4. klasse, så skyldes det, at det stod i kravet fra Undervisningsministeriet. Men folkene bag mener også, at det kan være et udmærket tidspunkt, da det er svært at diagnosticere børn tidligere.

Meget forskellige vanskeligheder

"Egentlig talblindhed er en læringsudfordring, der er påvirket af en neurologisk udviklingsforstyrrelse. Eleverne har meget store vanskeligheder med tal og størrelser og ved at fastholde grundlæggende regnefærdigheder", siger Lena Lindenskov, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun står sammen med Katrine Kirsted, Peter Allerup og Bent Lindhardt bag den rapport, der er en del af projektet. Desuden har Michael Wahl Andersen, Pernille Pind og Lisser Rye Ejersbo medvirket ved udarbejdelsen af testmaterialet. (tilfæjet 4/6, red.)

"Det drejer sig om elever, der har meget svært ved simple beregninger, men som muligvis ingen problemer har med geometri eller undertiden endog meget abstrakt matematik", fortæller lektor Bent Lindhardt fra Professionshøjskolen Absalon.

"Et godt eksempel er en ung studerende, som jeg mødte i forbindelse med projektet. Hun havde meget svært ved at lægge 7 og 9 sammen i hovedet, men hun havde på samme tid ingen problemer med at forstå forholdsvis avanceret matematik som trigonometriske funktioner, og hun kunne diskutere abstrakte matematiske sammenhænge".

Han nævner, at talblindhed er et relativt nyt forskningsområde, og at det er omkring 20 år bagud i forhold til et område som dysleksi. Matematikvejledere og lærere står ofte og mangler viden og gode testværktøjer til at kunne støtte børn og unge i matematikvanskeligheder.


Testen bør testes nogle år

Det nye testbatteri har været afprøvet på mange elever, og folkene bag testen har undervejs i arbejdet talt med mange lærere og matematikvejledere.

"Vi har en gennemprøvet testudgave. Men netop fordi forskningsområdet er i en rivende udvikling, og der heller ikke eksisterer sikre standardiserede internationale test, man kan læne sig op ad, anbefaler vi kraftigt, at testudgaven afprøves yderligere de næste par år, og der indhøstes flere danske erfaringer og resultater," siger Lena Lindenskov.

"Der er så at sige brug for en national drøftelse af talblindhed. Lærerne skal få større viden om, hvordan talblindhed viser sig, og hvordan der kan sættes ind, før det hele udrulles som en fuldgyldig national test", mener hun.

Bent Lindhardt fortæller, at det undervejs i projektet blev meget tydeligt, at en digital kvantitativ test ikke kunne stå alene. Derfor er der et samtaleled i testen, hvor matematikfaglige personer kan få mulighed for at få uddybet elevens præstationer. I testen oplevede de elever, der er velbegavede og som derfor skabte kompenserende strategier, når de blev testet. Graden af deres vanskeligheder indenfor matematikken kan man først fange ved en samtale med dem.

Også dårlige testresultater af helt andre grunde kan fanges ved en samtale. For eksempel oplevede de en elev, der klarede den digitale test rigtig dårligt. Det viste sig i samtalen, at eleven var udsat for voldsom mobning og generelt havde det dårligt i skolen. Derfor magtede han slet ikke testen den dag.

 

Foreslår vejledende test

Bent Lindhardt fortæller, at testen fra deres side er færdig. Nu er det op til Undervisningsministeriet, hvad der videre skal ske.

"Vi er sikre på, at der findes elever, der er talblinde. Men vi foreslår at man laver testen vejledende i stedet for diagnostisk, fordi det er så ungt et forskningsområde. De elever, vi prøver at finde her, har specifikke matematikvanskeligheder. De kan måske læse på et meget højt niveau og klarer sig godt på mange andre områder, men de kan ikke lægge 7 og 9 sammen. Sådan er der nogle, der har det, og det ser man også i hele den internationale forskning", siger Bent Lindhardt.

Han fortæller, at for eksempel ordblindetesten inddrager de generelle indlæringsvanskeligheder, hvor folkene bag talblindhedstesten har valgt at finde de elever med specifikke indlæringsvanskeligheder indenfor tal og matematik, mens andre elever - udover de talblinde - kan have generelle indlæringsvanskeligheder.

Undervejs i arbejdet med talblindhedstesten har de talt med mange unge og voksne, der har oplevet matematikvanskeligheder.

"De fortæller, at de føler sig forkert placeret. At mange tænker, at de er dumme eller dovne. Det er ikke tilfældet. Vi har talt med nogle, der for eksempel kan beskrive en lignings løsning uden at kunne gøre det i praksis. De talblinde beskriver, at de selv har måttet opbygge deres viden om matematik, og det sker ofte meget figurativt. Jeg talte med en, der ikke kunne sit eget personnummer, men ved at tegne nogle ikoner for hvert tal - for eksempel en måne, en bølget streg osv - så kunne vedkommende lære sit eget personnummer".

Bør belyses mere

Der er mange områder indenfor talblindhed, der har brug for ekstra forskning. Bent Lindhardt fortæller, at nogle kan have problemer med arbejdshukommelsen, men at man ikke kan sige at alle i matematikvanskeligheder har det. Der ses også en overhyppighed for at ordblinde kan have talblindhed, selv om sprog og talbehandling foregår forskellige steder i hjernen. Der er i det hele taget meget indenfor talblindhed og matematikvanskeligheder, som forskerne ved meget lidt om.

"Et af de mindst belyste områder er, hvad man så gør for at hjælpe dem, der lider af talblindhed. Her kan vi antyde nogle veje, men der er brug for mere erfaring. Det er ikke evidensbaseret", siger Bent Lindhardt.

Talblinde tæller til alt, fortæller Bent Lindhardt. For eksempel er det medfødt at man kan se antal på 3-4 uden at tælle. Det kan dyr også, og vi kan overskue mængder uden at tælle dem - se om noget er større end andet, men det kan talblinde ikke nødvendigvis.

"En del af det man måler med den digitale test er elevernes evne til at se antal på 3-4 uden at tælle samt om eleverne kan  sammenligne størrelsen på to mængder uden at tække elementerne. De talblinde kan også have problemer med at koble antal til symbol. Hvis de ser 7 prikker, kan de have svært ved at forbinde det til symbolet/tallet 7". (rettet 4/6, red.)

Talblindhedstesten er udarbejdet med henblik på elever i 4. klasse, men forskerne peger på, at testen bør udvikles, så den også kan bruges i udskolingen og blandt voksne.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.851 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.016 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen