Blog
0   410

Talblinde Johan bliver kassemester

Abonner på nyt om Lisser Rye Ejersbo i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vi tager hul på et nyt år og i den forbindelse vil jeg forny denne blog ved at inddrage mine gode kolleger på skift og dermed undersøge, hvordan matematikundervisning og -læring spiller sammen med andre forskningsperspektiver. Min første gæst er Helle Rabøl Hansen. Helles aktuelle forskning drejer sig om, hvad der skaber skolelyst og skoleulyst. En af Helles centrale pointer er at en langt overvejende del af eleverne er læringsparate og dermed også matematikparate, men det er ikke nødvendigvis det samme som, at man kan finde mening med undervisningen.

Matematik er ikke en ensom ø blandt andre i den fagopdelte skole, at mestre matematik drejer sig ikke kun om at løse pragmatiske matematikopgaver, men også at kunne overskue en problemstilling, at kunne vælge mellem hensigtsmæssige strategier og kunne vurdere konsekvenser af ens valg. Nogle af disse matematiske kompetencer kræver også sociale logikker og mestringer. Det handler for eksempel om, hvordan elevernes egne matematikudregninger kan deles med de andre kammerater og dermed vise flere læringsveje i elevhøjde.

 

Peer-learning

Peer-learning er en metode, hvor eleverne vurderer hinandens arbejde og giver hinanden berigende feedback. Derved kommer de til at virke som peers for hinanden

Artiklen fortsætter under banneret

Peer-learning som en lærerkompetence beriger således både afsender som modtager. Og netop peer-learning er et af de kendemærker, som Helle Rabøl Hansen indlæser i sit begreb fællesskabende didaktikker. Et begreb der er inspireret af situeret læringsteori (Lave & Wenger 1991) og som samtænker skolens kerneopgave med visioner om inkluderende skolepraksisser.  Her bliver engagement og meningsfuldhed relevante medbegreber for at få undervisning til også at blive læring. Med andre ord kan man sige, at undervisning er et tilbud om læring, men først der, hvor pensum giver mening og gør den lærende engageret, ja her, opnås mestringer og dermed udvikling – altså læring.

 

Anvendt i matematikundervisningen

Johan hedder en elev fra Helles empiri. Johan har ikke taget 9. klasses afgangseksamen, for han nåede at blive smidt ud af skolen på grund af pjæk og skolehærværk. De karakterer Johan nåede at få i 9. klasse lå mellem 00 og 4. I de fleste fag fik Johan karakteren 2 - også i matematik. Johan fortæller, at han ofte fik at vide i skolen, at han var en form for ”talblind”. Da Johan bliver smidt ud, får han tid og mulighed for at lægge sine kræfter i organiseret kriminalitet. Han bliver aktiv i en gruppe af unge, der sælger hælervarer og her får Johan opgaven som ”kassemester”, fordi de andre i gruppen synes, han er god til regnskaber. Så hvad er Johan? ”Talblind” i skolen – eller bare uengageret?

 

Fortolkning

Ser vi bare på Johan som elev, får vi øje på en skoleutilpasset elev, som tilsyneladende ikke mestrer talarbejde særlig godt. Den nemme forklaring kan være talblindhed, så kan man som lærer tillade sig ikke at forvente så meget. Når Johan tilsyneladende kan levere varen som kassemester i gruppen, er det måske fordi, det giver mening at gøre sig umage. Så talblind er han selvfølgelig ikke, snarere motiveret for at kunne mestre en meningsfuld opgave.

 

Og hvad kan vi i folkeskolen bruge historien om Johan til?

Vi kan gøre os umage med at forstå, hvad der er på spil. Vi kan gøre os umage med at organisere undervisningen og finde måder at få faglighed og emotioner til at spille sammen i form af fællesskabende didaktikker. I rækken af blogs har jeg tidligere givet eksempler på, hvordan man kan skabe fællesskaber, der samtidig styrker en stærk faglighed: fællesskabende didaktikker. Det handler om, hvordan man organiserer undervisningen. Rollespil i forskellige afskygninger kan være meget inspirerende, opgaver med let indgang, men højt til loftet i form af mulige spørgsmål, der kan stilles til opgaven, er også en mulighed. En tredje indgang er at arbejde målrettet med at skabe skolelyst hos de elever, der er godt på vej ud i skoleligegyldighed og/eller skolevrede. Her foreslår Helle i sin nye bog Parentesmetoden, at man finder forcer hos de skoleutilpassede. Finder ud af hvad de kan og interesserer sig for og derefter transformerer disse forcer til fælles undervisningsbidrag til glæde for hele klassen. Fællesskabende didaktikker er altså ikke et hvilket som helst fællesskab. Det er et fællesskab om noget fagligt, som eleverne er engagerede i at ville løse.

Tak til Helle Rabøl Hansens for at være dagens bloggæst.

Referencer:

Hansen, H.R. (2015). Parentesmetoden. København. Dafolo Forlag.

Lave, J. & E. Wenger (2003). Situeret Læring. København: Hans Reitzels Forlag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.010 andre er allerede tilmeldt