Ordblind/læsesvag
0   12

Tips: Sådan støtter du ordblinde i sprogfagene

Hjælp eleven til at opdage sine egne strategier fra tidligere sprogtilegnelse, lær eleven selv at forstå og anvende egne strategier for læse- og skriveteknologier og gå i dybden med få tekster. Sådan lærer ordblinde elever bedst sprog, siger en ekspert.

Der findes ikke en standardskabelon, man som sproglærer kan bruge for at stilladsere undervisningen til ordblinde elever, for der findes lige så mange former for ordblindhed og strategier til at takle den, som der findes ordblinde.

Men i sidste instans handler det om, at eleverne skal lære at bruge hjælpemidler til at lytte sig til ord og derefter udtale dem og anvende dem mange gange i sætningskonstruktioner.

Artiklen fortsætter under banneret

"Øvelse gør, at eleverne ikke er bange for at sige ordene højt, og det vil samtidig hjælpe nogle elever til at skrive bedre, fordi de så bedre kan indtale til tale-til-tekst-apps og -programmer", siger Anja Bols Slåttvik, som er koordinator for HF-forløb for ordblinde og lektor på læreruddannelsen i Nørre Nissum. 

Træk på tidligere sprogtilegnelse

For at indrette sprogundervisningen bedst muligt til den enkelte, handler det som sproglærer om først og fremmest at finde ud af, hvordan den enkelte elev selv afkoder ord og tilegner sig sprog. Sprogtilegnelse fremmes af at trække på elevens tidligere erfaringer.

"Hvis man kan trække på erfaringer fra, hvordan de har lært at begå sig på deres modersmål, så er man et godt stykke ad vejen. Derudover handler det også om metasproglighed, altså at eleven bliver gjort opmærksom på små facetter af sproget. Det kan være ordstillinger, endelser på ord og så videre", siger Anja Bols Slåttvik.

Lær eleverne at forstå læse-/skriveteknologier

Hun mener, at mange af læse-/skriveteknologierne er rigtig gode, men at det er en misforståelse, at sproglærere selv skal være eksperter i brug af programmerne for så at instruere eleverne i at anvende dem. Det tager for lang tid, eleverne lærer mindre af det, og der kommer nye programmer hele tiden, lyder det. Desuden bør eleverne være blevet instruereret i brugen af LST, inden de kastes ud i dem i undervisningen.

"Jeg hører ordblinde sige, at de ikke fik meget hjælp i skolen, fordi læreren ikke forstod LST-programmerne, og det synes jeg, er en misforståelse. Læreren skal hellere bruge tid på at give eleven tid og plads til selv at finde ud af, hvordan LST-programmerne virker for ham eller hende, så den ordblinde selv kan lære at forstå, hvordan de virker", siger Anja Bols Slåttvik.

"Det gør man ved at spørge ind til, hvad det lige er ved det det her staveprogram, som eleven ikke forstår. Det skal læreren være lydhør over for, så man kan forstå, hvor det driller". 

Det er ifølge sprogkoordinatoren vigtigt, at sproglærere sørger for, at undervisningstekster er tilgængelige på det digitale bibliotek Nota eller på anden måde er digitaliserede. Meget sprogindlæring kommer nemlig ved at læse og at lytte, og de ordblinde har selvsagt problemer med at læse, men der kan de bruge LST meget aktivt.

"Dermed hjælper man ordblinde elever med at balancere mellem at få hjælp og selv at kunne arbejde sprogligt  grundigt. De kan med læse-/skriveteknologi læse lige så hurtigt som os andre, men det må ikke blive på bekostning af detaljegraden. Eleven skal ikke selv sidde og scanne tekster. Tekster skal være OCR-behandlede. Det er selvfølgelig ret basalt, men ikke desto mindre vigtigt", siger Anja Bols Slåttvik.

Vær opmærksom på slagside ved LST-programmer

Der kan være udfordringer forbundet med at bruge LST-programmerne, når teksterne bliver læst op af en person, der har engelsk som modersmål.

"Det gode ved at lytte til en native speaker er, at man får den rette intonation ind, men det betyder så også, at det kan lyde som sammenhængende tale, der kan snuppe nogle stavelser og udtalelser, og det kan betyde, at elever kan have svært ved at høre, hvordan ord skal staves. Derfor er de nogle gange dårligt hjulpet af oplæsnings-staveprogrammmer, og derfor er det vigtigt, at de også går fra at lytte til at tale".

Tur at gå i dybden med få tekster

Ifølge Anja Bols Slåttvik rimer god sprogundervisning på at gå i dybden med få tekster frem for at præsentere elevnerne for en masse tekster, som kun berøres overfladisk.

"Man skal som sproglærer turde sige, at vi skal ikke nå hele bogen igennem. Vi skyder os selv i foden ved at skøjte for hurtigt hen over tekster i stedet for at gå grundigt ned i en tekst, så eleverne får øje på, hvad ord betyder", siger hun.

Når der er fokus på færre tekster, er det også lettere for læreren at gennemskue, hvis en ordblind elev står af på en tekst.

"Nogle har så svært ved at følge med, at de flygter fra en tekst i stedet for at prøve at forstå den. Det er en meget naturlig strategi, når noget bliver for udfordrende". 

Engelsk i indskolingen før ordblindescreening

Det er ifølge Anja Bols Slåttvik omkring 3. eller 4. klassetrin, at lærerne kan begynde at se tydelige tegn på, hvilke elever der er udfordret i at læse, stave og skrive.

På det tidspunkt er eleverne blevet undervist i engelsk i 3-4 år, men det har ikke stor betydning for engelsktilegnelsen, at eleverne ikke screenes tidligere.

"Begynderundervisningen i engelsk er meget mundtligt baseret, så det er begrænset, hvad man skal skrive i de første par år. Det handler mere om, hvad eleverne kan høre og få ind ad den vej", siger hun. 

Forskel på sprogene

Det er meget forskelligt, hvordan sammenhængen er mellem tale og skrift i de sprog, der undervises i i skolen. Engelsk skiller sig ud sammen med fransk ved, at der er langt fra udtale til stavemåde, mens tysk er lettere.

"Bogstaver og lyd hænger ikke sammen i de to fag, så hvis man er ordblind på den måde, at man arbejder med bogstavlyd, så er man dårligt hjulpet. Arbejder man til derimod med med større bogstavenheder, altså at man husker bogstavkombinationers udtale som i for eksempel endelsen -tion, så er det faktisk nemmere at læse engelsk end at læse dansk. Hvor svært det er, handler om den taktik, som den enkelte elev bruger i sprogtilegnelsen", siger Anja Bols Slåttvik.

Siden Ordblindetesten blev indført i februar 2015, er ca. 40.000 elever blevet erklæret ordblinde på baggrund af testen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.333 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.547 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.861 andre er allerede tilmeldt