Blog
0   576

HELP for a START

Abonner på nyt om Marshall i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg har lige været på kursus. Det var ret interessant. Det var noget med lyd og stavelser på engelsk. Hvorfor er det vigtigt i engelsk?

Engelsk og ordblinde er besværligt. Det har jeg erfaret gennem mange klasser, der har været i overbygningscyklussen. Indsatsen overfor dem har meget afhængig af de ressourcepersoner, der har været på skolen.

Hvem ved, hvad man gør med en dyslektisk elev? Det er et grundspørgsmål både i dansk og engelsk. Jeg har ikke mødt særligt mange, der har kunnet give mig svaret. Det er lidt beskæmmende. Jeg havde for et par år siden en elev, der var stærkt nederlagspræget, da han havde fået at vide at han var uintelligent, når han var ordblind. Det var ret besværligt at give ham nogle succesoplevelser i engelsk. Han troede simpelt hen ikke på, at han kunne noget, og var normalt begavet.

I forbindelse med den elev gik jeg i gang med at undersøge hvordan man kan undervise ordblinde elever i engelsk. Der er nærmest ingen undervisningslitteratur på dansk på området. Det er der derimod på engelsk.

I 1930’erne havde to amerikanske forskere og undervisere på Columbia Universitetet udviklet en metode til at hjælpe ordblinde med det engelske sprog. Det er Orton-Gillingham Metoden. Det er en fonetisk multisensorisk struktureret metode til at lære ordblinde at takle det engelske sprog.

Artiklen fortsætter under banneret

Den teoretiske baggrund er der en svensk ordblindelærer, der hedder Malin Holmberg, der har lavet et undervisningsmateriale ud fra, "Help Start". Det er bearbejdet til dansk brug af Lise Marie Nyrop, der er Cand. Mag. i Audiologopædi og Engelsk.

Det var Lise Marie, jeg var til kursus hos på Københavns VUC. Vi var to fra engelskvejledere fra Aalborg Kommunes folkeskoler, resten af de 8 deltagere var undervisere på VUC fra forskellige steder.

Det er ret tankevækkende, at der ikke er større fokus på, hvordan man får de lyd/stave problemer, der er i engelsk behandlet på en bedre måde i folkeskolen. Jeg har den holdning, at en større opmærksomhed på fonetik og ortografi fra den almindelige engelsklærers side, vil kunne løfte og kvalificere undervisningen til elevernes bedste.

Eksempelvis er der seks forskellige stavelsestyper på engelsk. Det er da oplagt at det bliver en del af indskolingselevernes legebaserede undervisning, så de automatisk får en bedre forståelse for sammenhængen mellem lyd og skrift.

Hvorfor skal eleverne i engelsk lære om fonetik og ortografi?

Det er fordi, engelsk er et af de mindst lydrette sprog. Det er mindre lydret end dansk, som volder danske elever problemer nok. Lise Marie sagde, at der er 26 bogstaver på engelsk, men 110 måder at udtale dem på. Der er voldsomt mange engelske hjemmesider om emnet.

Det er derfor, vi som sproglærere skal interessere os for dette. Vi bliver bedre ved at kende til det og vores elever bliver dygtigere, alle sammen.

Link til SPF-Herning, Help Start

www.spf-herning.dk/product/help-start-vejledning-4460/

En videnskabelig artikel om emnet

Dal, Michael; Arnbak, Elisabeth; Brandstätter, Hans (2005): Dyslexic students and foreign language learning in Austria, Denmark and Iceland. Iceland University of Education, Research Centre.

PWSM

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.612 andre er allerede tilmeldt