"I mit møde med madkundskabslærere på efteruddannelse og i udviklingsprojektet møder jeg mange folkeskolelærere, som overhovedet ikke føler sig klædt på til at undervise i madkundskab som afgangsprøvefag efter sommerferien", lyder det fra Malis Ravn.

Opråb: Styrket praksisfaglighed kræver efteruddannelse

Skolerne er slet ikke klar til, at alle elever i 7. klasse efter sommerferien begynder på deres praktisk-musiske afgangsprøvefag, lyder opråbet fra en lektor i madkundskab. Flere bakker op.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bliver loven om styrket praksisfaglighed i folkeskolen vedtaget, skal alle elever, der begynder i 7. klasse efter sommerferien, vælge et toårigt valgfag i enten håndværk og design, billedkunst, madkundskab eller musik, som de skal til afgangsprøve i.

Lovforslaget L126 er endnu ikke vedtaget, men er en del af den aftale, som regeringen sammen Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF indgik i november om erhvervsuddannelserne.  Men undervisere på læreruddannelsernes praktisk-musiske fag og formænd for fagenes faglige foreninger advarer om, at det kræver både efteruddannelse og planlægning, hvis styrkelsen af fagene skal blive en succes.

Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag 

"Jeg vil opfordre kommuner og professionshøjskoler til hurtigt at få planlagt, hvordan lærerne kan klædes bedst muligt på til de nye opgaver. Det vil blive en ny og stor opgave at styrke praksisfagligheden i folkeskolen at få de politiske intentioner omsat til praksis, derfor skal der blus på skolerne nu!", skrev adjunkt og underviser i madkundskab på læreruddannelsen i Roskilde Malis Ravn i et indlæg på folkeskolen.dk i går:

Debat: Skolerne er ikke klar til de politiske ambitioner om styrket praksisfaglighed i folkeskolen 

Opråbet kom i går, fordi Undervisningsudvalget i Folketinget havde lovforslaget på dagsordenen.

"I mit møde med madkundskabslærere på efteruddannelse og i udviklingsprojektet møder jeg mange folkeskolelærere, som overhovedet ikke føler sig klædt på til at undervise i madkundskab som afgangsprøvefag efter sommerferien.  Det er derfor vigtigt, at skolerne nu skrider til handling og skaber gode rammer for at lærerne kan planlægge de nye fag, og skolerne får opgraderet faglokaler og indkøbt materialer og læremidler", skriver Malis Ravn.

Musiklærerforeningen: Svært start for nye valgfag

Og hun er ikke alene om at være bekymret. Formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen mener, at der er meget pres på, hvis lærerne skal være klar til at undervise i det nye to-årige valgfag. Skoler har kunnet tilmelde elever til en frivillig prøve i valgfaget musik, men kun få skoler har tilmeldt elever, og Karen Johansen er usikker på, om nogen overhovedet har taget prøven.

Her er partiernes forslag til styrkelse af de praktisk-musiske fag 

"Problematikken ligger i, at faget ikke er beskrevet. Det er utroligt vigtigt, at lærerne kender vejledningen og ved hvilke mål, der er for fagene. Det gør vi ikke nu. Vi står over for en fagfordeling, og spørgsmålet er, om man som lærer tør byde ind på sit fag som prøvefag i udskolingen. Nogle vil tænke, at hvad nu, hvis jeg skal have elever til en prøve, som jeg ikke er klædt på til", siger Karen Johansen.

Musiklærerforeningen har spurgt Undervisningsministeriet, om der bliver sat penge af til kompetenceudvikling i forbindelse med styrkelsen af de praktisk-musiske fag.  

"Svaret var, at det gør der ikke. Ikke særskilt til valgfag. Pengene skal tages fra den almindelige kompetenceudvikling. Og fristen til at sikre kommpetencedækning er jo med det nye folkeskoleforlig forlænget med fem år, så jeg tror ikke, der bliver sat noget særligt af til at efteruddanne lærerne til de praktisk-musiske fag".

Karen Johansen mener også, at det har alt for lange udsigter med at få vejledningerne til de nye fag færdige.

"De sidder lige nu og omskriver vejledninger til valgfagene.  Det sidste, jeg har hørt er, at det skal være klart 19. april. Men det er alt for sent. Det giver simpelthen et stressmoment hos lærerne. Og der kommer også til at være skoler, der slet ikke kan oprette de valgfag, for hvem skal undervise i det? Derfor kan konsekvensen godt være, at nogle steder bliver fag flyttet til erhvervsskolerne. I musik kan jeg forestille mig, at man trækker mere på musikskolen - men de er heller ikke uddannet til at føre elever til prøve".  

Musiklærere mangler efteruddannelse

Også formand for den nationale faggruppe for musik i læreruddannelsen Jesper Juellund Jensen er bekymret.

"Der har været mulighed for at have valgfag i musik før. Men det her et nyt fag, og det har et anderledes indhold. Det er en blandet skare af musiklærere på skolerne, og der vil være mange skoler, hvor faget vil blive en kæmpe udfordring", siger han og forklarer, at musik er et af de fag, hvor det er svært at få uddannede lærere.

Han understreger, at et nyt valgfag vil kræve efteruddannelse:

"Det er ikke billigt at lave den her undervisning, og det er meget af elevernes tid, man lægger beslag på, så det ville være meget ærgerligt, hvis lærerne ikke bliver uddannet til det", siger han.  

Han frygter, at der endnu er et stykke vej, før musiklærerne står forrest, når kommunerne skal fordele efteruddannelseskronerne.

Kommunerne bliver nemlig forpligtet til at tilbyde eleverne håndværk og design i udskolingen, mens de kan vælge, om de vil tilbyde madkundskab, billedkunst og musik.

"Jeg er bange for, at kommunerne kun vælger at tilbyde håndværk og design, så eleverne faktisk ikke får de muligheder, som er politikernes intention", siger han.

Et kursus kan gøre billedkunstlærerne klar til afgangsprøver

Også formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen mener, at hvis elevernes praksisfaglighed skal styrkes, så kræver det efteruddannelse til lærerne.

Billedkunstforening: Ærgerligt at H&D rangeres højere end de andre praktisk-musiske fag 

"Efteruddannelse i de praktisk-musiske fag er underprioriteret. Der må afsættes midler til, at lærerne kommer på efteruddannelse. Madkundskab har haft mulighed for at tage elever til prøve, men billedkunst og musik har aldrig haft prøver i faget. Folk skal finde ud af, hvordan man kan gå til prøve i det. Der kommer en prøvevejledning, men det kræver også efteruddannelse for at lærerne kan finde ud af, hvad prøven går ud på", siger Lykke Andersen, som dog mener, at det godt kan nås.

"Hvis man kan få lov til at komme af sted på et kursus, så tror jeg godt, man kan blive klar til det".

Hun opfordrer til, at skolerne ikke sætter erhvervsuddannelserne til at stå for billedkunst i folkeskolen.

"Der er to forskellige måder at arbejder med det her på, og der er ingen tvivl om, at vi kan og rigtig gerne vil arbejde med de her valgfag".