Lærerliv
12   210

Lærer siger op på grund af de dårlige forhold i folkeskolen

"Jeg kan ikke længere se børnene i øjnene og bilde mig selv ind, at det er bedre, at jeg er der, end at jeg ikke er der. Med min tilstedeværelse godkender jeg de tilstande, som de skal gå i skole under. Og det kan jeg ikke", skriver lærer Pernille Kepler i sin opsigelse.

Hun blev lærer som 34-årig og har arbejdet i folkeskolen i 21 år - de seneste 9 år på Hedehusene Skole i Høje-Taastrup Kommune, hvor hun også er tillidsrepræsentant. Men fra 1. januar er det slut. Ikke fordi hun er træt af eleverne eller kollegerne - tværtimod er hun meget ked af at skulle sige farvel til dem - men hun har overvejet det i halvandet år og kan ikke længere klare at møde uforberedt op, fordi hun ikke har forberedelsestid nok, kan ikke længere klare nedskæringerne og vilkårene - og vil ikke sætte ambitionerne længere ned.

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg kan ikke lykkes med opgaven under de forhold, der er", siger Pernille Kepler til folkeskolen.dk.

Det er et samspil af manglende tid, resurser og manglende tillid. At lærerne ikke længere regnes for professionelle medarbejdere, der skal høres.

"Jeg må møde uforberedt op, da jeg ikke har forberedelsestid nok, jeg får ikke faglig udfordring, fordi jeg ikke har tid til at følge med i alt det nye indenfor biologi, geografi og matematik. Jeg føler, at jeg bliver dummere og dummere. Så skal vi brandslukke overfor eleverne hver dag. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal lukke de huller, som kommunen og regeringen laver, og jeg vil ikke bruge min fritid på at lukke de huller", siger hun.

I sin opsigelse nævner hun alle de mange tiltag, der er sket i folkeskolen de senere år. Hun remser op: folkeskolereform, portefølje, Cooperative Learning, inklusion, trivselsundersøgelser, Pisa-undersøgelser, A08, nationale test, færre forberedelsestimer - og så videre derudad...

Penge er ikke svaret i sig selv

Pernille Kepler mener ikke, at flere penge er nok. Hun fortæller om 11 millioner kroner fra A.P. Møller fonden, som Høje-Taastrup Kommune har fået til udvikling, hvor alle skolens lærerne og pædagoger blev samlet og skulle høre, hvordan man arbejder projektorienteret og innovativt. (rettet kl. 15.40)

"Det kan rigtig mange af os godt i forvejen. Nogle vil måske gerne lære mere om det, men vi andre ville gerne lære noget andet. Det kræver mere differentierede kurser. Men det betyder også mere, at ledelsen har hjertet på rette sted. At man som lærer føler sig set, hørt og at man ved, at lederen har ens ryg. Det betyder noget. Men i dag er skoleledere mest administrative".

Hun fortæller om generelt trætte elever, der ikke bliver mødt med det, de har brug for. Som hun skriver i opsigelsen: "så ser jeg det ene barn efter det andet, som ikke får den hjælp, de har brug for. Der er forsømte børn, børn med særlige udfordringer, børn med haltende modersmål og dårligt udviklet ordforråd, socialt belastede børn, fagligt udfordrede børn og børn, der bare er anderledes end de andre anderledes børn. (…) børn, som skolen kender godt, men som stadig ikke får tilstrækkelig hjælp".

Fordi der ikke er råd.

Hvordan burde folkeskolen se ud, hvis du kunne bestemme?

"Så ville der i hver klasse være et passende antal elever - mellem 16 og 22 alt efter elevgruppen. Der ville ofte være to lærere på i undervisningen. Der ville være materialer nok og eleverne ville ikke være her på skolen i 35 timer om ugen. Hvis de skulle være her sent, så skulle det være i ordentlige rammer med kreative fag mellem klokken 13 og 15. At skulle lære engelske verber eller ny matematik så sent giver ingen mening. Eleverne er for trætte", siger Pernille Kepler.

Flere er rejst

Pernille Kepler er ikke den eneste, der siger op. Hun fortæller om kolleger, der rejser til andre job - både som lærer andre steder og til helt andre job.

"Jeg mister kolleger hele tiden. Vi har klasser, der har haft tre klasselærere på et år, og jeg frygter, at forholdene kan give rekrutteringsproblemer på sigt".

Hun har ikke noget andet job i sigte, men i første omgang bliver det næppe et lærerjob.

"Lige nu bliver jeg helt dårlig af at se stillingsopslag til lærerjob. Jeg har råd til de fem ugers karantæne, og så håber jeg inderligt, at jeg finder et job. Jeg har svært ved at se mig selv som arbejdsløs. Jeg har tidligere arbejdet som grønthandler, PR-medarbejder, kontorassistent, hjemmehjælper og jeg har gjort rent. Det skal helst give mening og ikke have en helt håbløs løn - og så et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt", siger Pernille Kepler.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.186 andre er allerede tilmeldt