Arbejdstid
0   659

Lærer i hurtig tid – uden egen tid

Pernille Kepler har stort set ingen egentid i løbet af en skoledag, eleverne kræver hende, og selv pauser er optimeret, observerer ph.d.-studerende, der skriver om lærernes arbejdstid. Forberedelse kræver langsom tid, understreger han.

Hestehalen svinger fra side til side, mens Pernille Kepler tager gangarealerne på Hedehusene Skole i Høje-Taastrup i skarpt trav. Der er langt til 9.a fra lærerværelset. Hun mødte klokken 7.40 og har nået at kopiere materiale til eleverne i geografi om globalisering, har aftalt forskelligt med kolleger, lige nået et par sjove kommentarer med kollegerne og læst Intra. Måske skal hun være vikar i sin mellemtime senere på dagen.

Artiklen fortsætter under banneret

I klasseværelset møder hun de 13 fremmødte elever. I klassen går 18 elever.

I dag har de besøg af en observatør. Aske Christensen er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet - Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning. Han skriver om læreres arbejdstid og følger i dag Pernille Kepler. Det er Folkeskolens redaktion, der har arrangeret mødet for at få et bud udefra på en lærers arbejdspres. Med sin notesbog og taske prøver Aske at følge med, når Pernille skridter gangene af mellem lærerværelse, klasseværelser, gård og forberedelseslokale.

Globalisering til debat

Luften i klasselokalet er dårlig, derfor står vinduet åbent. Ingen ved, hvor den specielle lugt kommer fra, men den er ikke rar.

Om Pernille Kepler

Pernille Kepler underviser i matematik, biologi, geografi, idræt og har inklusionstimer for en elev i 4. klasse. Dertil kommer tilsyn i natur/teknik og biologi, som hun får 30 timer til om året, og så er hun afdelingskoordinator i udskolingen, hvilket giver 25 timer årligt. Egentlig har hun linjefag i dansk og biologi, men hun har fravalgt dansk og vil hellere have matematik. Hun er klasselærer i 9. klasse.

Globaliseringen bringer eleverne fra Beijing over Grønland til Indien og Danmark over to lektioner.

Den elektroniske tavle skal bruges. Pernille går ind ved siden af, låser skabet op og tager den fjernbetjening, der ligger til fælles brug derinde. Den skal låses inde igen efter brug.

Hun skriver syv opgaver på kridttavlen. Undersøg import/eksport nu og for ti og 20 år siden. Hvordan fordeler religionerne sig i Danmark? Og stemmefordelingen? Opgaverne skal afleveres om to uger. Eleverne går i gang. Det er en god og nysgerrig klasse, lyder klasselærerens vurdering.

Udelukkende relationstid

Pernille Kepler har gang- og gårdvagt. Hun iler rundt og snakker lidt med eleverne på vejen.

Matematik i 9. klasse. De får færdighedsregning tilbage og skal rette deres fejl. Hun går rundt og hjælper.

Efter timen runder hun lærerværelset og spiser en mad.

»Det er nærmest kondiløb, du præsterer. Fra klokken 8 til 11 har du ikke haft en reel pause. Og stort set al tiden er relationstid. Du har slet ingen langsom tid«, fortæller Aske Christensen.

Han opererer med langsom tid, hurtig tid, mellemrumstid, flow, fragmenteret tid og relationstid i sine observationer.

»Når du har én til én-kontakt med en elev, bliver du afbrudt af andre, og du har hele tiden et øje på, hvem der venter på hjælp, og hvad der sker. Dine pauser er også optimeret«, siger han.

Fremtiden i Høje-Taastrup

Kommunen har udarbejdet et samarbejdsgrundlag med lærerkredsen med et loft over undervisningstiden på 850 timer. Kommunen har nedsat fem arbejdsgrupper, der blandt andet taler om lærernes skolehverdag fra det nye skoleår, arbejdspladser på skolerne og samarbejdet mellem lærere og pædagoger. I nogle af arbejdsgrupperne er der lærere, pædagoger og skoleledere med.

Der har været arkitekter med til at se på udformning af lærernes kommende arbejdspladser, men endnu er der ingen beslutninger taget. Det vil ske i løbet af foråret.

Og som et tankeeksperiment siger han, at hvis der var to lærere til stede i undervisningen her, ville de begge være fuldt beskæftiget. Selv om der er så få elever. Blandt andet fordi den faglige spredning er stor.

Tekst-tv til morgenmaden

Pernille Keplers ugeskema har 26 lektioner, fordi en 9. klasse har semesterordning i biologi. Onsdag er fast mødedag med to timers møde og indimellem aftenmøde. Torsdag har hun mellemtime.

Torsdag morgen begyndte, som hun plejer. Med tekst-tv til morgenmaden, så hun måske har en frisk nyhed med til undervisningen.

»Jeg udarbejder selv undervisningsmaterialet til matematik, fordi skolens bogsystem er gammelt og dårligt. Og i geografi er man nødt til at supplere. Fagbogen er tynd og elendig. En opgave fra 2005 er gammel for eleverne, så jeg må supplere med noget fra i dag«, fortæller Pernille Kepler.

»De her unge skal fungere i livet. Det er det, det handler om. Men ubevidst kommer vi til at uddanne dem til at klare afgangsprøverne så godt som muligt. Kravene til dem er steget. De velfungerende elever er dygtigere end tidligere. De fagligt svage elever lider, når der skal it og grøn vinkel ind over alle fag. Jeg tror, min undervisning er god til de dygtige elever, men jeg frygter, at jeg indimellem kvæster nogle«.

Hun fortæller, at lærerne har prøvet at oprette en opgavebank, men Intra er dårligt til undermapper, så det blev for rodet og ubrugeligt.

Flyvende lærer

På vej hen ad gangen kommer et par små elever løbende. Hey, stopper Pernille dem. De går lidt tilbage og viser, at de kan gå roligt.

»Du øjebliksorienterer dig hele tiden. Det skaber fragmenteret tid. Jeg undrer mig over, om du overhovedet når at opleve undervisningsflow. Selv det at vejlede en elev er det svært at få ro til. Men du er god til at være til stede«, kommenterer Aske Christensen og kalder Pernille for en flyvende lærer.

Selv siger hun, at hun kun sidder ned i kort tid. Hun kan bedst lide at være i bevægelse. Sådan kan hun godt køre i mange timer, hvis hun skal. Men når hun kommer hjem, kan hun også punktere i sofaen.

Pernille vil gerne have mellemtimer, fordi hun kan bruge dem på forberedelse. Der er et rum med seks computere til lærerne tæt på lærerværelset.

Først kigger hun på Intra.

»Jeg når sjældent at læse det hele. I dag er der mail fra tillidsrepræsentanten, den må vente, og så SSP (skole, socialforvaltning, politi) - den når jeg ikke. Jeg skal udarbejde dagsorden til et møde og så ugeplan. Tjekke, at vi har nået opgaverne i matematik, og lægge geografiopgaverne ud til eleverne«, siger Pernille Kepler.

Klokken er 12.55, og der sidder to lærere i forberedelsesrummet.

Forberedelse kræver fordybelse

Hun har haft inklusionstime i 4. klasse, og nu er hun igen på vej over i det fjerneste hjørne af skolen til 9. klasse. Med termokruset i hånden gennem døre, hen ad gange, op ad trapper og op i hjørnet, hvor vinduerne på gangen er boltet fast, fordi de ellers kunne falde ud.

Hedehusene Skole er temmelig nedslidt. Biologilokalet, skolefritidsordningen og lærerværelset ser nyrenoverede ud.

Matematik i 9.a igen.

Aske Christensen forklarer, at lærere er i højt tempo, når de er på skolen. Der er meget at forholde sig til. De er i det, han kalder hurtig tid. Når de skal forberede sig, skal de over i fordybelsestid. Det kræver noget at skifte tid. Derfor foretrækker så mange at holde pause om eftermiddagen og i stedet arbejde om aftenen.

Pernille Kepler prøver at forberede sig så meget som muligt på skolen, og hun prøver lige nu at holde en arbejdstid på 37 timer om ugen set på årsplan. Men hun tæller ikke minutiøst. Nogle uger arbejder hun 25 timer, andre 58.

»Det bliver ikke så meget anderledes efter august for mig, tror jeg. Jeg er holdt op med at tage større arbejdsopgaver med hjem, fordi det er en stressfaktor og et irritationsmoment at se på det hjemme. Men jeg har svært ved at få ro til at rette matematikopgaver på skolen«.

Som lærer må man følge med

Hun har idræt med 9. klasses piger og mener, at hun forbereder sig mindre til de timer end til resten.

»Men de skyder sig altså i foden i Undervisningsministeriet, hvis de mener, at lærere har brug for mindre forberedelsestid til idræt. Jeg bruger da den overskydende tid på de andre fag, hvor jeg generelt har alt for lidt forberedelsestid«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ