Arbejdstid
1   1298

To lærere skriver dagbog om deres nye hverdag

Skolereform og lov 409 med ændret arbejdstid for lærerne betyder mange forandringer. To lærere har sagt ja til at skrive dagbog på folkeskolen.dk om deres første arbejdsmåned under de nye forhold, der trådte i kraft 1. august. Det er Morten Barasinski og Pernille Kepler.

Pernille Kepler er lærer på Hedehusene Skole i Høje-Taastrup, og Morten Barasinski er lærer på Virklund Skole ved Silkeborg.

Artiklen fortsætter under banneret

Morten Barasinski har tidligere henvendt sig til Folkeskolen og spurgt, hvorfor der aldrig er lærere i bladet, der kigger fremad mod næste skoleår? Ja, lærerne har en undskyldning til gode for en uskøn proces med lockouten, men hvis lærerne ikke ser fremad, risikerer man at overse lyspunkterne i skolereformen, og taberne bliver eleverne, sagde han i et interview, hvor han kaldte tonen i debatten unødigt negativ.

Pernille Kepler er tidligere blevet fulgt af en ph.d-studerende, der skriver om lærernes arbejdstid og en journalist fra Folkeskolen, som skrev om hendes hverdag og hendes arbejds- og forberedelsestid. Hun fortæller, at hun prøver at forberede sig som meget som muligt på skolen og på årsplan forsøger at holde en arbejdstid på 37 timer om ugen, men at hun ikke tæller minutiøst.

Manglen på overblik

"Jeg glæder mig til at være en lille brik i et stort udviklingsarbejde, både som lærer og forælder", skriver Morten Barasinski i sin første dagbogsblog:

"I går startede udviklingsarbejdet så - hverdagen meldte sig. Det startede som alle andre år: jeg mødte ind for at få overblik over kommende skoleår … jeg er aldrig tidligere påbegyndt et skoleår med fuldt overblik (hvad det end måtte være) og håber aldrig det sker - jeg trives i det uvisse og er ikke bekymret for alle de ubesvarede spørgsmål, der er her før skolestart", skriver han.

Pernille Kepler skriver i sit første indlæg, at hun har skiftet sit profilfoto på facebooksiden "Se mig i øjnene" ud med en ja-hat og lagt en ja-tekst på siden.

"Jeg er nemlig en ja-lærer. Ja til god undervisning, god planlægning, godt engagement, godt samarbejde, god udvikling, god sparring og gode forandringer. Det var lidt svært at beholde hatten på i dag", skriver hun og fortæller at der var byggerod på skolen, skemaerne var ikke færdige, og dagen gik med møder, som mest handlede om planlægning af … møder. Men det var dejligt at se kollegerne igen, og hun tog et par nye kolleger på rundvisning på skolen.

"Denne uge bliver tung - jeg glæder mig, til eleverne møder ind!", skriver hun.

Følg med på folkeskolen.dk og giv dit bidrag til debatten i komentarfeltet under indlæggene.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ