Særligt coronasmittetal afgør skolelukninger
Antallet af coronasmittede per 100.000 indbyggere i Høje-Taastrup svinger p.t. lige omkring de 200, der er grænsen for, om skolerne skal forblive lukkede, skrev folkeskolen.dk i går. Men det er et nyt tal, såkaldt 'testkorrigeret incidens', der afgør, om skolerne i en række kommuner omkring København kan genåbne skolerne mandag, skriver Politiken. Med det tal tages der højde for, at borgerne testes i stort tal, og man derfor vil finde flere smittede. Tallet offentliggøres fredag eftermiddag.