Udskoling
2   35

Skoletrætte drenge bygger deres egen skole

Et hold drenge har sagt farvel til deres normale klassekammerater på Auning Skole og i stedet skabt en klasse med eget værksted og et skoleskema, der emmer af innovation og praksisfaglighed.

17 drenge fra 9. årgang står i mindre grupper i skolekøkkenet på Auning Skole små 40 kilometer nord for Aarhus og bakser med bolledeje, som nogle steder i køkkenet er enten for våd eller for tør. Gennem køkkenets vinduer kan de se elever løbe og hoppe ude i skolegården. Det gør de som optakt til skolens første sundhedsdøgn, som består af 24 timer i streg med fokus på motion og sundhed.

For drengene er det imidlertid en diskussion om, hvorvidt bollerne bliver for søde med chokoladestykker, når de også senere skal smøres med syltetøj, der optager opmærksomheden. Drengene i køkkenet står nemlig for menuen, der skal holde blodsukkeret stabilt hos skolens øvrige elever det næste døgn - og det skal gøres ordentligt.

Artiklen fortsætter under banneret

MILLIONER IND - MILLIONER UD

Auning Skole er en af 104 skoler over hele landet, som er med i statsminister Lars Løkke Rasmussens præmiepuljeordning for skoler med lave afgangskarakterer. Hvis skolerne formår at løfte 9.-klasseelevernes eksamenskarakterer i dansk og matematik til mindst 4 i snit, udløser det en pose penge.

Puljen løber i tre år, og hvert år får de succesfulde skoler tildelt en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner. Første år lykkedes det Auning Skole at få del i præmien, og skolen kæmper nu videre i håb om også at vinde millionpræmien i år to og tre.

Og skolen har hårdt brug for at vinde de kommende år, da skolen nu er ramt af besparelser. Byrådet i Norddjurs Kommune har besluttet, at Auning Skole får 3,1 million kroner færre til næste skoleår som led i en større besparelse på kommunens skoleområde.

»Det er selvfølgelig paradoksalt, at vi ender med at stå i en sådan situation, og det er rigtig ærgerligt. Nu må vi i gang med at finde ud af, hvordan vi laver god skole for færre penge«, siger skoleleder Christina Birch Mogensen.

Hun tør derfor ikke længere sætte initiativer i gang, som er afhængige af, at skolen får del i næste års præmieudskrivning. »Vi har ikke længere råd til at tage nogen risici«, siger skolelederen, der håber at kunne fortsætte tech9 næste skoleår. »Her er vi afhængige af, hvor mange elever i nuværende 8.-klasser der vælger at gå i den klasse«.

Sidste skoleår var drengene fordelt i skolens fem almindelige 8.-klasser. I år går de i en helt ny klasse kun oprettet for lige netop dem. Alle har de det til fælles, at det med at gå i skole hang dem langt ud af halsen, og det endte ofte med ballade i og uden for timerne.

Skolen er med i statsminister Lars Løkke Rasmussens præmiepulje og har netop sikret sig 1,4 millioner for ved sommerens afgangsprøver at have løftet elevernes karakterer i dansk og matematik. Omkring halvdelen af pengene har den midtjyske skole brugt til at sløjfe én af de fem almindelige 9.-klasser for at give plads til en helt ny form for afgangsklasse. Skolen har givet klassen navnet tech9 - 9 for 9. klasse, tech for at vise, at her arbejdes der teknisk, praktisk og produktionsorienteret.

Tomt lokale er nu værksted

Klassen har fået til huse i lokalerne fra den gamle ungdomsklub, der tidligere var placeret i en mindre bygning på skolens område. Bygningen bærer præg af forfald sammenlignet med resten af skolen, og der er kun koldt vand på det lille toilet, som også er i bygningen. På samme etage har klassen et lokale til almindelig klasseundervisning, mens førstesalens store lokale er blevet til klassens eget værksted.

»Da året startede, var lokalet helt tomt. Vi er ikke lige så ømme over for de her lokaler, og derfor har vi kunnet give drengene mere eller mindre frie rammer til at gøre lokalerne til deres egne. Så det er drengene selv, der har lavet alt, hvad der i dag er i værkstedet«, fortæller skoleleder Christina Birch Mogensen om det store lokale, der siden august nu har fået en række arbejdsstationer og ophæng til skruetrækkere, høvle og koben - alt fremstillet af eleverne selv.

Ideen kom fra en lærer

Christina Birch Mogensen har kun været på skolen i et år. Hun kommer fra en lederstilling på et 10.-klassecenter, og det er blandt andet nogle af erfaringerne herfra, der har gjort det lettere at se mulighederne ved at oprette en helt ny form for klasse til de elever, der har svært ved at fange det boglige.

»Vi havde brug for at finde ud af, hvad vi skulle gøre med denne her gruppe af elever, som virkelig ikke havde lyst til at gå i skole. De gad ingenting. Det var rigtig dårlig elevtrivsel, og det samme gjaldt lærerne, der heller ikke syntes, at det var sjovt at skulle have timer med eleverne«, fortæller hun og tilføjer, at også skolens udskolingsleder har lederfortid fra et 10.-klassecenter. »Og to af klassens lærere har også arbejdet med 10. klasse«, siger hun.

Selve ideen kom fra en af de to lærere. Han spurgte en mindre gruppe af de forstyrrende og skoletrætte drenge, om det ville gøre det lettere for dem at gå i skole, hvis de fik deres egen klasse, hvor den teoretiske undervisning i høj grad skulle læres via praksisnære opgaver. Drengene blev tændt på ideen, og en lille gruppe af dem fik lov til at komme med deres bud på, hvordan de godt kunne tænke sig den nye klasse.

»Elevernes skemaer ligner et almindeligt skema. De har de samme fag, men de laver nogle helt andre ting. Vi forsøger at få al undervisning til at være så relevant og tæt på elevernes hverdag og interesser som muligt. Og så bliver det hele tiden kombineret med, at de producerer noget«, forklarer Christina Birch Mogensen.

Drengene tilbringer desuden hver onsdag uden for skolen sammen med en af byens lokale håndværkere, hvor de hver især har fået tildelt en praktikplads.

Kyllingeburgere og 400 boller

Det er ambitionen, at hver skoledag skal bestå af både teoretisk og produktionsorienteret undervisning. Klassen har typisk to voksne på ad gangen, så halvdelen af klassen kan modtage undervisning i det almindelige klasseværelse, mens resten arbejder i værkstedet ovenpå. Og så er al undervisning temabaseret, så alle fag har fokus på samme tema.

»Temaet er i øjeblikket gastronomi og service, og det er derfor, vi står for at lave maden til skolens sundhedsdøgn«, fortæller dansklærer Pia Pors, der instruerer eleverne, imens de har generalprøve i at bage de 400 boller, der sammen med en morgenmadsmenu og kyllingeburgere skal stå klar to dage senere til skolens øvrige elever.

I dansk omsættes temaet til analyser af madblogs og tekster og reklamer om mad.

»Og op til jul kommer det til at handle om madkultur og historien bag de ting, vi sætter på et julebord. Så i engelsk handler det eksempelvis om Christmas«, fortæller Pia Pors.

I temaets ånd kombineres den teoretiske undervisning med, at eleverne bruger en del af deres tid i skolens køkken - helst hver dag, hvis det lige kan lade sig gøre. »Eleverne skal for eksempel prøve at lave en medisterpølse fra bunden af«, fortæller hun og tilføjer, at klassen også senere får et tema omkring landbrug, hvor de skal besøge en gård.

Pia Pors har også en fortid på et 10.-klassecenter, og hun meldte sig selv på banen til tech9.

»Jeg oplevede de her drenge som enormt søde, sjove og dygtige til deres fritidsjob, men som vi simpelthen ikke havde rammerne til. Det her er ikke et specialtilbud. Flere af drengene er kvikke. Men det var et helvede for dem at gå skole«, siger hun.

Underviser bevidst til maksimum et 7-tal

For at give de 17 drenge mest mulig tid i det nyindrettede værksted har skolen valgt, at klassen kun undervises til et 7-tal i de forskellige fag for at holde den teoretiske undervisning nede.

»Vi vender ryggen til nogle af de Fælles Mål. Så hvis man går efter 12, så er det ikke her, man skal gå. Vi berører alle områder, men fordyber os ikke i alle emner«, fortæller skoleleder Christina Birch Mogensen og tilføjer, at tech9-klassen ikke er tænkt for elever, der har planer om at gå i gymnasiet. Her bliver der undervist med en fremtid på en erhvervsskole for øje.

For dansklærer Pia Pors giver det god mening. »De her drenge har ikke brug for at kende til Tove Ditlevsens forfatterskab. Skolen behøver ikke at være en pølsefabrik, hvor alle lærer det samme«, siger hun og understreger samtidig, at klassen ikke har det nemmere end skolens andre 9.-klasser:

»Det skal ikke være lettere at gå i denne her klasse. Man skal kæmpe lige så hårdt som i en almindelig klasse. Der er bare fokus på noget andet«.

Skolen afventer for øjeblikket svar på en dispensation om at gøre de mundtlige prøver mere praksisfaglige. Skolen vil blandt andet gerne have lov til at invitere en praksisfaglig vejleder med ind til prøven ved siden af den almindelige lærer og censor.

»Men det ødelægger ikke totalt vores humør, hvis vi ikke får lov. For igen er det vigtigt, at ingen må tro, at eleverne slipper lettere end andre. Men vi håber selvfølgelig på at få lov til at lave en prøve, der giver mening for eleverne«, siger Christina Birch Mogensen.

Skole kombineres med interesser

Ud over at have bygget deres eget værksted op har drengene været med til at flytte skateboardrampen i skolegården til et mere praktisk sted. De har også stået for at bygge og opsætte scene og lys til et »open by night«-arrangement i Auning by. Byggetemaet fortsætter helt ind i tysktimerne, hvor drengene blandt andet har læst om brugen af specifikt værktøj.

Ifølge Christina Birch Mogensen kommer drengene også snart med et oplæg til anlæggelse af en ordentlig parkeringsplads til deres scootere, som de kører i skole på.

»De synes ikke, at forholdene er gode nok. Så de er i gang med at udarbejde en oversigt over, hvordan et håndværksmæssigt godt slidunderlag til fliser på en parkeringsplads skal være, hvor lang tid det vil tage at bygge, og selvfølgelig hvad det vil koste. Det ser jeg frem til at modtage«.

Klassen har også haft et tema, der indbefattede et besøg på den lokale gokartbane.

»Ud over at få lov til at køre i gokart skulle vi beregne vores gennemsnitstider, og da vi kom hjem, skulle vi skrive en reportage fra dagen. Vi har også lavet portrætter af racerkørere«, fortæller Rasmus, der sammen med klassekammeraterne Mark og Mathias var en af dem, der hurtigt hoppede med på ideen om at oprette en klasse tilpasset deres interesser. »Det var satme fedt«, tilføjer han med et smil om temaet om racersport.

Alle tre drenge er enige om, at de nu har det helt anderledes med at gå i skole end før sommerferien.

»Det var godt nok lang tid siden, at jeg var gået glad hjem fra skole. Det hang mig ud af halsen. Men nu er jeg glad hver dag«, fortæller Mark.

»Jeg er nærmest født i et værksted. Det har været en stor del af mit liv, siden jeg var to år. Så denne her form for skoledag passer mig virkelig meget bedre«, siger han og fortæller, at han og klassen er blevet bedre til at følge med i timerne i klasselokalet.

»Vi har mere gejst, når vi ved, at der ligger en belønning i den anden ende, ved at vi kan komme op i værkstedet senere på dagen. Det er lettere at overleve det kedelige«.

Håber på udvidelse af projektet

Da konceptet for den nye klasse lå nogenlunde klar i løbet af sidste skoleår, gjorde skolen det frit for alle elever i de fem 8.-klasser at tilmelde sig tech9. Alle tilmeldte skulle underskrive en kontrakt: Mød til tiden, vær velforberedt, vær den bedste udgave af dig selv, og tag det sure med det søde.

En kontrakt, der dog ikke har fået megen opmærksomhed, efter at eleverne er startet på holdet.

»De kommer i skole. De møder til tiden. I dag var der to, som kom for sent, fordi den enes knallert var gået i stykker. Så den skulle de lige fikse. De er meget gladere, og der er langt færre problemer. Det er simpelthen så dejligt at opleve«, siger Pia Pors.

Skoleleder Christina Birch Mogensen er enig. Hun håber, at skolen får mulighed for at udvide modellen, så de kan oprette et lignende hold fra 7. klasse.

»Af de her 17 elever blev otte sidste år vurderet ikkeuddannelsesparate. Det var helt umuligt at tale faglighed med dem. Men de har simpelthen rykket sig så meget. Det er ikke de samme elever«, fortæller hun og viser samtidig lidt afrevet tapet, der vidner om, at træerne ikke vokser ind i himlen:

»De kan stadig en gang imellem blive frustrerede, men det er meget sjældnere nu. Nu hilser de også på inspektøren på gangen«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.273 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.106 andre er allerede tilmeldt