Tilbage til fagene
Merete Riisager
har bidraget med | 3 INDLÆG | 0 ANBEFALINGER | 0 KOMMENTARER
Hvordan får vi gjort den danske folkeskole bedre? Jeg mener, at et oplagt sted at begynde er at gå markant mere ydmygt til opgaven med at forbedre skolen. Det vil sige færre revolutioner og mere omsorg for kerneopgaverne. Færre koncepter, der kommer og går, og mere støtte til skoleledere, lærere og pædagoger i deres arbejde med at skabe den gode undervisning. Eller for at sige det helt kort: Mere fokus på fagene.
I de seneste år har styring og metode fyldt hele
sendefladen i debatten om den danske folkeskole. Debatten om
nationale test blev afløst af debatten om John Hatties
metodestudier, der blev afløst af variation og bevægelse, der igen
blev afløst af debatten om læringsmålsstyring og
"engineering".
Ingen af debatterne er i sig selv irrelevante. Men
de har til det fælles, at det, som bør være omdrejningspunktet,
nemlig fagene, næsten er forsvundet. Udgangspunktet er forkert, og
det er ikke godt. For selve formålet med de forskellige tilgange og
metoder er jo at indføre eleverne i et fag: At give dem viden og
forståelse for videnskabelige regler, indsigter og landvindinger.
At bibringe dem indsigt og lade dem erkende nye sammenhænge. At
tilegne sig fagene, så viden, færdigheder og kompetencer folder sig
uden på hinanden som bladene på et løg. Men vi når aldrig frem til
debatten om fagene, og det er ærgerligt.
"At dygtiggøre sig i matematik handler ikke kun om
færdigheder, men også om at forstå, at matematikken er en måde at
tænke på - en logik, der åbner erkendelser." Sådan sagde direktøren
for Nationalmuseet - frit efter min hukommelse - til et debatmøde
om skolen, jeg for nyligt deltog i. Og det har han ret i. Men
samtidig spiller matematikfærdigheder også en afgørende rolle for
elevernes muligheder for at klare sig i andre fag og i livet i
øvrigt. Har man ikke basale færdigheder i matematik, risikerer man
eksempelvis at leve som prisgivet i sine privatøkonomiske
dispositioner og som et let bytte for lånehajer og andre merkantile
rovdyr. Matematik er altså både en logisk tænkemåde, hvis
grundsøjler blev rejst i antikken, og det er praktiske regneregler,
der bruges i livet. Hvor skal balancen ligge?
Der er mange andre eksempler, og mange relevante
spørgsmål med udgangspunkt i alle fagene trænger sig
på:
Kristendomskundskab har som fag i mine øjne levet
en skyggetilværelse. Faget er ellers mere relevant end nogensinde.
Kristendomskundskab rummer både kristendomshistorie og
kristendommens betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds,
altså også nutiden. Skolen skal ikke indoktrinere, men den skal
lære eleverne at forstå de tankesæt og værdier, der har formet
vores land, vores historie, vores lovgivning. Eleverne skal lære at
være analytisk og kritisk tænkende, også over for tekster, der er
hellige og uangribelige for mange. Kristendommen skal både kunne
belyses, analyseres og kritiseres. Det samme skal andre store
religioner, også jødedommen, islam og hinduismen. Religionskritik
er fuldstændig afgørende for et moderne samfund - og ingen kan begå
sig uden at tåle kritik af sin egen religion.
Og hvad med danskfaget? Det rummer ganske som
matematik på den ene side færdighedstilegnelse - at lære at læse,
skrive og stave korrekt - og på den anden side indsigt i for
eksempel litteratur og værker med begyndelse, midte og slutning.
Danskfaget rummer vigtige fortællinger, vi kan spejle os i, og det
åbner døren til skønheden i sproget. At læse en bog fra forside til
bagside giver ro og træner vedholdenhed. Hvordan er balancen
internt i danskfaget - og hvordan skal den
være?
Eller lad os tage et fag som historie. Det er et
fag, som skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet,
så de kan forstå sig selv og samfundet som et resultat af det, der
er sket i fortiden. Hvordan bliver historien levende, så eleverne
forstår betydningen af begivenheder, der har fundet sted i
fortiden? Hvordan vægtes dansk historie op mod den europæiske og
skelsættende begivenheder på andre kontinenter? Hvordan kan viden
om historie bidrage til elevernes forståelse af deres egen tid, og
hvordan tegnes den tidslinje, der giver eleverne et kronologisk
overblik? Og hvordan går det egentlig med
kanonen?
Lad os til sidst se på naturfagene, der rummer
nøglen til at forstå verden, som den manifesterer sig for os. I
naturfagene gennemgik man tidligere for eksempel principperne for
fysik, kemi og biologi i sine bøger for derefter at foretage
kontrollerede forsøg med kolber og elektricitet til et mere
legende, tværfagligt og undersøgende univers. Det kan få fagene til
at fremstå mere spændende og nærværende for eleverne, men også gøre
det svært at finde den faglige sammenhæng og
progression.
I sammenligning med mange andre fag har
naturfagene undergået en hel del didaktisk udvikling; der er i dag
et hav af eksperimentelle og nyskabende undervisningsforløb. Men
den røde tråd kan være svær at finde. Derfor er et vigtig element i
regeringens naturfagsstrategi, at naturvidenskabelige forskere skal
udvikle en "Naturvidenskabens ABC" til inspiration for
naturfagslærere. ABC'en skal give bud på det faglige indhold i
naturfagene, som man kan bruge, når man tilrettelægger undervisning
og træffer materialevalg. Det skal bidrage til, at eleverne får den
dybe forståelse for naturfagene. At de for eksempel lærer, at vores
solsystem er en meget lille del af en enkelt af de milliarder af
galakser, der findes i universet. At de får indsigt i
naturvidenskabelige opfindelser og landvindinger. At de forstår de
bærende naturvidenskabelige erkendelser. Og ja, ABC'en vil være
frivillig og genstand for løbende debat med især faglærerkredse.
Det gode spørgsmål, vi skal drøfte, er nemlig, hvad der er det
vigtigste at præsentere eleverne for i
naturfagsundervisningen.
Skolen står aldrig stille. Og der er et hav af
relevante, pædagogiske spørgsmål at stille. Skolen er en
samfundsinstitution, som videregiver den vigtigste viden,
erkendelse og kultur fra en generation til den næste. Indholdet
fortjener langt mere opmærksomhed, rampelys og kritisk debat.
Derfor mener jeg, vi har stillet mange spørgsmål, der tager
udgangspunkt i alt muligt rundt om fagene og indholdet, og at det
er på tide at stille nye spørgsmål med afsæt i fagene. Ingen
udvikling af folkeskolen uden udvikling af
fagene.
MERE OM EMNET