Debat Undervisningsministeren
4   45

Tilbage til fagene

Hvordan får vi gjort den danske folkeskole bedre? Jeg mener, at et oplagt sted at begynde er at gå markant mere ydmygt til opgaven med at forbedre skolen. Det vil sige færre revolutioner og mere omsorg for kerneopgaverne. Færre koncepter, der kommer og går, og mere støtte til skoleledere, lærere og pædagoger i deres arbejde med at skabe den gode undervisning. Eller for at sige det helt kort: Mere fokus på fagene.

I de seneste år har styring og metode fyldt hele sendefladen i debatten om den danske folkeskole. Debatten om nationale test blev afløst af debatten om John Hatties metodestudier, der blev afløst af variation og bevægelse, der igen blev afløst af debatten om læringsmålsstyring og "engineering".
 
Ingen af debatterne er i sig selv irrelevante. Men de har til det fælles, at det, som bør være omdrejningspunktet, nemlig fagene, næsten er forsvundet. Udgangspunktet er forkert, og det er ikke godt. For selve formålet med de forskellige tilgange og metoder er jo at indføre eleverne i et fag: At give dem viden og forståelse for videnskabelige regler, indsigter og landvindinger. At bibringe dem indsigt og lade dem erkende nye sammenhænge. At tilegne sig fagene, så viden, færdigheder og kompetencer folder sig uden på hinanden som bladene på et løg. Men vi når aldrig frem til debatten om fagene, og det er ærgerligt.
 
"At dygtiggøre sig i matematik handler ikke kun om færdigheder, men også om at forstå, at matematikken er en måde at tænke på - en logik, der åbner erkendelser." Sådan sagde direktøren for Nationalmuseet - frit efter min hukommelse - til et debatmøde om skolen, jeg for nyligt deltog i. Og det har han ret i. Men samtidig spiller matematikfærdigheder også en afgørende rolle for elevernes muligheder for at klare sig i andre fag og i livet i øvrigt. Har man ikke basale færdigheder i matematik, risikerer man eksempelvis at leve som prisgivet i sine privatøkonomiske dispositioner og som et let bytte for lånehajer og andre merkantile rovdyr. Matematik er altså både en logisk tænkemåde, hvis grundsøjler blev rejst i antikken, og det er praktiske regneregler, der bruges i livet. Hvor skal balancen ligge?
 
Der er mange andre eksempler, og mange relevante spørgsmål med udgangspunkt i alle fagene trænger sig på:
Kristendomskundskab har som fag i mine øjne levet en skyggetilværelse. Faget er ellers mere relevant end nogensinde. Kristendomskundskab rummer både kristendomshistorie og kristendommens betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds, altså også nutiden. Skolen skal ikke indoktrinere, men den skal lære eleverne at forstå de tankesæt og værdier, der har formet vores land, vores historie, vores lovgivning. Eleverne skal lære at være analytisk og kritisk tænkende, også over for tekster, der er hellige og uangribelige for mange. Kristendommen skal både kunne belyses, analyseres og kritiseres. Det samme skal andre store religioner, også jødedommen, islam og hinduismen. Religionskritik er fuldstændig afgørende for et moderne samfund - og ingen kan begå sig uden at tåle kritik af sin egen religion.
 
Og hvad med danskfaget? Det rummer ganske som matematik på den ene side færdighedstilegnelse - at lære at læse, skrive og stave korrekt - og på den anden side indsigt i for eksempel litteratur og værker med begyndelse, midte og slutning. Danskfaget rummer vigtige fortællinger, vi kan spejle os i, og det åbner døren til skønheden i sproget. At læse en bog fra forside til bagside giver ro og træner vedholdenhed. Hvordan er balancen internt i danskfaget - og hvordan skal den være?
 
Eller lad os tage et fag som historie. Det er et fag, som skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet, så de kan forstå sig selv og samfundet som et resultat af det, der er sket i fortiden. Hvordan bliver historien levende, så eleverne forstår betydningen af begivenheder, der har fundet sted i fortiden? Hvordan vægtes dansk historie op mod den europæiske og skelsættende begivenheder på andre kontinenter? Hvordan kan viden om historie bidrage til elevernes forståelse af deres egen tid, og hvordan tegnes den tidslinje, der giver eleverne et kronologisk overblik? Og hvordan går det egentlig med kanonen?
 
Lad os til sidst se på naturfagene, der rummer nøglen til at forstå verden, som den manifesterer sig for os. I naturfagene gennemgik man tidligere for eksempel principperne for fysik, kemi og biologi i sine bøger for derefter at foretage kontrollerede forsøg med kolber og elektricitet til et mere legende, tværfagligt og undersøgende univers. Det kan få fagene til at fremstå mere spændende og nærværende for eleverne, men også gøre det svært at finde den faglige sammenhæng og progression.
 
I sammenligning med mange andre fag har naturfagene undergået en hel del didaktisk udvikling; der er i dag et hav af eksperimentelle og nyskabende undervisningsforløb. Men den røde tråd kan være svær at finde. Derfor er et vigtig element i regeringens naturfagsstrategi, at naturvidenskabelige forskere skal udvikle en "Naturvidenskabens ABC" til inspiration for naturfagslærere. ABC'en skal give bud på det faglige indhold i naturfagene, som man kan bruge, når man tilrettelægger undervisning og træffer materialevalg. Det skal bidrage til, at eleverne får den dybe forståelse for naturfagene. At de for eksempel lærer, at vores solsystem er en meget lille del af en enkelt af de milliarder af galakser, der findes i universet. At de får indsigt i naturvidenskabelige opfindelser og landvindinger. At de forstår de bærende naturvidenskabelige erkendelser. Og ja, ABC'en vil være frivillig og genstand for løbende debat med især faglærerkredse. Det gode spørgsmål, vi skal drøfte, er nemlig, hvad der er det vigtigste at præsentere eleverne for i naturfagsundervisningen.
 
Skolen står aldrig stille. Og der er et hav af relevante, pædagogiske spørgsmål at stille. Skolen er en samfundsinstitution, som videregiver den vigtigste viden, erkendelse og kultur fra en generation til den næste. Indholdet fortjener langt mere opmærksomhed, rampelys og kritisk debat. Derfor mener jeg, vi har stillet mange spørgsmål, der tager udgangspunkt i alt muligt rundt om fagene og indholdet, og at det er på tide at stille nye spørgsmål med afsæt i fagene. Ingen udvikling af folkeskolen uden udvikling af fagene.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.670 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.304 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.497 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.676 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.533 andre er allerede tilmeldt