Forskning Fravær
2   20

Terapi halverer fraværet i Aarhus

Et forsøg med kognitiv adfærdsterapi har mere end halveret godt 100 elevers ekstremt høje skolefravær. Det viser evalueringen af Back2School-projektet i Aarhus Kommune.

Gennem det seneste halvandet år har over 100 skolebørn i Aarhus været igennem et projekt med blandt andet terapi og psykologhjælp, der skal komme ekstremt høje fraværsprocenter til livs. Nu er projektets pilotforsøg afsluttet, og det er et overordentligt positivt resultat, som en af forskerne bag Back2School-projektet, professor Mikael Thastum, lægger frem.

Artiklen fortsætter under banneret

Elevernes gennemsnitlige fravær er i forsøgsperioden mere end halveret til 31 procent. Størstedelen af de 24 elever, der deltog i pilotforløbet, havde et fravær på langt over 50 procent.

»Det er en massiv nedgang. Hvis det kommer til at holde fremover, så er det vældig gode resultater«, siger Mikael Thastum og fortæller, at elevernes fravær efterfølgende er faldet til under 20 procent.

Ud over det høje fravær var mange af eleverne præget af alvorlige psykiske problemer, fortæller Mikael Thastum.

»Det var børn med massive fraværsproblemer, og samtidig havde mange af eleverne en diagnose«, siger han og fortæller, at hvert tredje barn led af angst, tre har autisme, mens to børn har indlæringsvanskeligheder, og en enkelt er diagnosticeret depressiv.

»Bare fordi man har en diagnose, behøver man ikke at have et højt skolefravær, men det siger noget om, hvor tung den her gruppe børn er«, understreger Mikael Thastum.

Af undersøgelsens konklusioner fremgår det helt konkret, at mens ingen elever ved projektets start var fraværende under ti procent af tiden, var det tre måneder efter afslutningen af forløbet hele 18 ud af de 24 elever, der havde et såkaldt »normalt« fravær på under ti procent. Tilsvarende kan man se, at antallet af elever, der var skolefraværende over halvdelen af tiden, er faldet fra 16 til fem.

Undersøgelsen peger på, at der er en sammenhæng mellem fravær og psykiske lidelser.

»Vi kan se, at det at være skolefraværende gør, at man får det rigtig dårligt med sig selv, og at det, at man har det dårligt med sig selv, fører til skolefravær«, siger Mikael Thastum. »Konklusionen er, at det er børn og familier, der har det rigtig dårligt og er meget belastede af fraværet. Det er typisk ikke børn, som bliver væk fra skole, fordi det er fedt at være derhjemme. Det er børn, der lider under det og har det skidt med det. Deres skolefravær medfører, at de får det rigtig dårligt, som igen fører til, at de bliver væk fra skolen. Det er en ond cirkel«.

Kognitiv adfærdsterapi virker

I Back2School-projektet bliver det enkelte barns forløb tilrettelagt, alt efter hvilke indsatser der er brug for. Forskerne starter med at gennemføre interview med barnet selv, dets forældre og lærere for at finde ud af, hvad det er for nogle underliggende faktorer, der gør sig gældende, og som er skyld i, at barnet ikke møder op i skole. Herefter designer de et forløb, der passer til det enkelte barn.

»Vi bruger et katalog af metoder inden for kognitiv adfærdsterapi, som forskningen viser har god effekt. Det gør vi med udgangspunkt i den udredning, vi har lavet for det enkelte barn. Derfor er forløbet også individuelt, men alle forløbene bygger på metoder, vi ved har effekt«, forklarer Mikael Thastum.

Hvis elevens fravær for eksempel skyldes angst, bruger forskerne såkaldt detektivtænkning, hvor man ændrer den måde, barnet tænker på, og trappestigeteknikken, hvor barnet skridt for skridt møder sin skolefobi.

Og netop her spiller lærerne en afgørende rolle i at hjælpe eleverne tilbage i skole.

»I mange tilfælde har der ikke været et godt samarbejde mellem familien og skolen, enten fordi forældrene ikke synes, lærerne og skolen gør nok, eller fordi skolen ikke mener, forældrene støtter nok op om skolegangen derhjemme. Der afholder vi skolemøder, hvor forældrene, barnet og skolen samarbejder om, hvad der skal til, for at barnet får det godt og kommer tilbage i skole«, siger Mikael Thastum.

Lærerne er samarbejdspartnere

Selv om pilotprojektet har haft positiv indvirkning på elevernes fravær, har projektet mødt modstand blandt nogle af de involverede lærere. Mikael Thastum fortæller, at nogle lærere mente, at projektet ikke var anderledes, end hvad de gør i forvejen:

»Andre mente, at det var det helt forkerte at gøre, mens andre lærere syntes, det var et rigtig godt forløb. Tilfredsheden blandt lærerne kunne godt være højere«, siger han.

Pilotprojektet blev gennemført i foråret 2017, og siden har cirka 100 aarhusianske skoleelever gennemført forløbet. Her har forskerne bag Back2School taget højde for den utilfredshed, der har været blandt lærerne:

»Vi har ændret den måde, vi holder skolemøder på. De er blevet mere systematiske, og vi inddrager lærerne tidligere og langt mere i forhold til at trække på deres viden og ekspertise som ligeværdige samarbejdspartnere«.

Vejen tilbage i skole

Når en skoleelev ikke har været i skole i flere måneder eller er væk tre eller fire dage om ugen, så kan man ifølge Mikael Thastum ikke forvente, at barnet vender tilbage for fuld udblæsning med det samme. Det kræver en indføringsperiode, hvor eleven skridt for skridt vender tilbage til klasselokalet.

»I samarbejdet mellem lærerne, forældrene og eleven bruger vi energi på systematisk at få barnet gradvist mere og mere tilbage i skole. De kan starte med at komme i skolefritidsordning om eftermiddagen, så kan de være med i den første time, så indtil frokost. Der er det vigtigt, at lærerne bakker op om, at det er en særlig situation for de her elever, blandt andet ved at give børnene belønninger og rose dem, når de gennemfører et trin. Der spiller lærerne en meget vigtig rolle«, forklarer Mikael Thastum.

Back2School-projektet løber indtil næste sommer. Herefter er det ambitionen fra både forskerne på Aarhus Universitet og Innovationsfonden (rettet 28/9, red.), der finansierer projektet, at det kan rulles bredere ud. Men det kræver, at kommunerne vil afsætte resurser til at oplære folk i metoden.

»Det kræver, at der bliver uddannet mennesker til at arbejde med den her særlige metode. Det er en behandling, som kræver viden om kognitiv adfærdsterapi«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.122 andre er allerede tilmeldt