Efteruddannelse
1   31

Skolefolk er enige: Mål om fuld kompetencedækning i 2020 er skidt for skolen

Et flertal i folketinget ønsker at fastholde målet om, at 95 procent af timerne i folkeskolen skal læses af en lærer med linjefag eller tilsvarende. Men KL, DLF og skolelederne er enige om, at den skarpe tidsfrist for målet presser skolerne i så høj grad, at det går ud over kvaliteten af undervisningen.

Alle er enige om, at det er vigtigt, at lærerne er fagligt kompetente til at undervise eleverne. Men spørgsmålet er, om man er klar til at betale den pris, det vil koste at nå regeringens mål om fuld kompetencedækning i 2020.

Artiklen fortsætter under banneret

Danmarks Lærerforening vil gerne bevare målsætningen, men mener, at kommunerne bør have længere tid til at nå målet.

"Det er en rigtigt god ambition at få højnet undervisningskompetence og få højnet det faglige niveau på den måde. Jeg synes, man skal bevare målsætningen. Men kommunerne må have længere tid til det. For det er urealistisk at nå det til 2020", siger formand for DLF's uddannelsesudvalg Jeanette Sjøberg, som mener, at der skal lægges tre eller fem år til at nå målet. Ellers frygter hun, at det vil gå ud over kvaliteten i undervisningen. Dels fordi lærerne bliver presset, når kollegerne er på efteruddannelse - dels fordi kommunerne skærer i de uddannelsesmoduler, som lærerne får for at blive kompetenceløftet, ned til et minimum. 

Fuld kompetencedækning

Målet om fuld kompetencedækning opstod, da regeringen og KL i 2013 blev enige om at afsætte 1 milliard til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Dengang var aftalen, at pengene skulle bruges, så 95 procent af alle timer i 2020 bliver varetaget af en lærer med kompetence til det fag, de står og underviser i.

I skoleåret 2017/2018 blev 86,7 procent af timerne i folkeskolen undervist af en lærer med linjefag eller tilsvarende undervisningskompetence.

Formand for Skolelederne Claus Hjortdal er enig i, at målet er urealistisk.

"Undersøgelser viser, at det ikke kan nås, så det er helt tåbeligt at sætte det så højt. Målet bør være, at kompetencedækningen skal være så høj som muligt, men med lokale muligheder for at sætte det, så man tilgodeser de elever, der er i klassen. Og så skal vi erkende skolebestyrelsens ret til at lave principper for fordeling af mænd og kvinder, fålærerprincipper osv", siger Claus Hjortdal. Han mener desuden at fuld kompetencedækning er det forkert mål at satse på:

"De rapporter, vi har ind til videre, viser jo, at kompetencedækningsgraden slet, slet ikke er den afgørende faktor for om eleverne lærer noget. Den er langt nede i rækkerne. Vi mener, at der er mange andre parametre, som er vigtigere at få set på", siger han.

KL: Juster målsætningen

KL tog derfor med glæde mod et afsnit i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, hvor der i år står, at man vil se på mulighederne for at justere målsætningen om fuld kompetencedækning i 2020.

Men siden har et flertal i folkeskoleforligskredsen afvist at imødekomme KL's ønske om at justere på målsætningen.

Formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldag Petersen håber, at politikerne efter en debat om emnet alligevel vil være med til at justere målsætningen - for ellers får det konsekvenser for undervisningen ude på skolerne, siger han.  

"Hvis man fra Folketingets side ikke er villig til at medvirke til en hensigtsmæssig vej til de mål, vi deler med hinanden, så må man også stå på mål for, at der i nogle kommuner og på nogle skoler fortsat vil være et meget, meget stort træk på efteruddannelseskontoen og dermed også et meget stort træk på vikarkontoen og dermed også en oplevelse af for nogle forældre, at nogle børn vil have mere vikar, end man som forælder synes er rart", lød det i går fra Thomas Gyldal.


Efteruddannelse af lærere hæver vikarforbruget

DLF, skolelederne og KL er enige om, at holder politikerne fast i målet om, at 95 procent af alle timer i 2020 skal varetages af en lærer med linjefag eller lignende i faget, så kommer det til at gå ud over undervisningen i skolen.

Allerede nu kan man se, at antallet af ikke-læreruddannede vikarer i folkeskolen siden 2014 er eksploderet. For nylig viste en rapport fra Rigsrevisionen, at 47 procent flere lektioner nu bliver læst af en vikar uden de fornødne kvalifikationer i forhold til i 2014.

"Kommunerne er virkelig pressede på det her. Det betyder, at vi ser nogle løsninger ude på de enkelte skoler - for eksempel brugen af vikarer og de vilkår som lærerne skal undervise under, hvor lærere får flere timer. Det suger alt, hvad der er af resurser på skolen", siger Jeanette Sjøberg.

Og i sidste uge kom en stikprøvekontrol fra Undervisningsministeriet, hvor 320 folkeskoler i april havde registreret deres vikarforbrug i 14 skoledage. De fortalte, at 11,1 procent af alle klokketimer ikke gennemføres med den planlagte underviser, og at vikaren oftest ikke har en læreruddannelse.

Tidspres fører til dårligere efteruddannelse

Det er skolelederne, der vurderer, om lærerne har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence til faget. Og der er i ministeriets og KL's anbefalinger ret vide rammer for, hvad man kan vurdere som undervisningskompetence. En anden negativ konsekvens af det høje mål kan derfor være, at den enkelte skoleleder sænker barren for, hvad der skal til for at få stemplet.  

Lektor Dorete Kallesø, som underviser på læreruddannelsen i Nørre Nissum oplever, at nogle kommuner vurderer meget korte kurser som kompetencegivende.

"Et sted var det 10 gange af 5-6 timer, og et andet var det kun seks gange fem timer. Alligevel kan kommunen beslutte at kalde det undervisningskompetence. Det er jo både et problem, fordi de ikke har fået ret meget undervisning, men også for lærerne, som ikke kan tage stemplet med videre, hvis de flytter til en anden kommune, fordi de ikke har noget kursusbevis", sagde Dorete Kallesøe til folkeskolen.dk kort før sommerferien.

I Danmarks Lærerforening har Jeanette Sjøberg observeret samme tendens:

"Der er en reel risiko for at man udhuler kvaliteten i kompetenceudviklingen på grund af tidspresset.Vi kan se, at der er nogle kommuner, der begynder at omgå måden at kompetenceudvikle på. Så sender de ikke nødvendigvis folk på professionshøjskolerne, så begynder de selv at lave efteruddannelse og ugekurser. Så kan man begynde at diskutere, om det er reel kompetenceudvikling, som svarer til undervisningskompetencer. Den udvikling bekymrer mig", siger hun.

Skolelederne presses i vurderingen af lærernes kompetencer

Skoleledernes formand Claus Hjortdal ser ingen problemer i, at det er den enkelte skoleleder, der vurderer kompetenceniveau, og han mener, at det sker i samarbejde med lærerne selv.

"Vi sætter ikke lærere til at undervise børn, hvis vi ved, at de ikke kan klare det. Vi ved, at lærere typisk går ned med stress, hvis de ikke føler, at de kan magte opgaven".

I den virkelighed der er i dag, hvor målet skal nås i 2020 erkender han dog, at også skolelederne føler et pres.

"Selvfølgelig er lederne presset, for alle holder øje med, om vi når det her mål", siger han.

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ