Regeringen får svært ved komme igennem med deres ambition om at slække på kravet om, at 95 procent af undervisningen i folkeskolen i 2020 bliver varetaget af en lærer med en formel undervisningskompetence i det fag, som vedkommende står og underviser i.

I aftalen om kommunernes økonomi har regeringen ellers givet KL hånd på, at den vil undersøge mulighederne for "at justere" målsætningen. En justering, som regeringen vil tage op med partierne i forligskredsen.

Regeringen og KL er klar til at slække på kravet om fuld kompetencedækning

Regeringen ser imidlertid ud til at få svært ved at komme igennem med forslaget. Folkeskolen.dk har spurgt de øvrige forligspartier, og hverken S, SF eller De Radikale er klar til at støtte regeringens og KL's forslag.

SF: Torskedumt

SF's undervisningsordfører Jacob Mark kalder endda forslaget for "torskedumt":

"Vi ved, at noget af det, der virker bedst, hvis man vil løfte eleverne fagligt, det er, hvis lærerne er uddannede, og derfor vil det være torskedumt at slække på ambitionerne om det", siger han.

Disse skoler har flest timer læst af lærere med undervisningskompetence

Tæt på samme tone lyder også fra De Radikales undervisningsordfører Marianne Jelved.

"Jeg mener, at vi skal fastholde målsætningen om kompetencedækningen. Det hjælper ikke på skolens arbejde at slække på målene. Der er ingen kære-mor her", siger hun.

S: Giv kommunerne længere tid

På landsplan er kompetencedækningen på seks år steget med 7,1 procentpoint fra skoleåret 2012/13 til nu. Der skal derfor hentes 8,3 procentpoint i forbedret kompetencedækning frem mod 2020, hvis målet om 95 procent fastholdes.

I Socialdemokratiet fortæller undervisningsordfører Annette Lind, at partiet er klar til at drøfte kompetencemålsætningen. Men partiet foreslår, at der holdes fast i 95 procent-kravet for til gengæld at give kommunerne og skolerne længere tid til at nå op på kravet.

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer

"Vi mener, at det er relevant at diskutere målsætningen. Men vi mener, at man bør give længere tid i stedet for at slække på kravene", siger hun.

I Dansk Folkeparti oplyser undervisningsordfører Alex Ahrendtsen, at han først vil høre regeringens argumenter, før han tager stilling.

SF: Folkeskolen har brug for flere penge

I den kommunale økonomiaftale skriver regeringen og KL også, at de gerne ser de midler, der vil være i overskud ved en sænket målsætning, øremærket til et arbejde med inklusionskompetence, teknologiforståelse og rekrutteringsudfordringer.

I SF siger Jacob Mark, at det er nogle fine områder. Men pengene skal ikke komme fra den afsatte milliard, som kommunerne har til at nå målet om fuld kompetencedækning.

Lolland i bund på kompetencedækning: "Lærerne har haft elendige vilkår"

"Regeringen må selv finde nye penge, hvis der skal gives midler til teknologiforståelse - hvad der ellers kan være en udmærket ide. I det hele taget savner jeg, at regeringen prioriterer nye penge til folkeskoleområdet i stedet for konstant at spare eller rykke rundt på de midler, der allerede er", siger han og fortsætter:

"I forhold til rekrutteringsudfordringer, så ville det være mere gavnligt, hvis regeringen gik ud og anbefalede, at alle kommuner laver lokalaftaler med ordentlige arbejdsvilkår for lærerne".

Lektor: Der er kæmpe forskel på hvad undervisnings-kompetence dækker over

Heller ikke Marianne Jelved støtter ideen om at tage midlerne til kompetencedækning og bruge dem på noget andet.

"Det hjælper jo ikke på inklusionen og andet, at der er en stor gruppe voksne på en skole, der ikke er uddannet til det, de laver. Derimod bør kommunerne som skoleejere prioritere skolen".

Lærere og skoleledere: God ide at slække på kravene

Mens regeringen og KL ikke får megen opbakning fra de øvrige partier i forligskredsen, støtter både Lærerforeningen og Skolelederforeningen ambitionen om at slække på målsætningen.

"Det er en rigtigt god ide at slække på kravet, for det kan ikke lade sig gøre. Teoretisk er det muligt at nå op på 95 procent, hvis man vrider alt ud af alle faglærere og sætter musiklæreren til at have alle sine timer i musiklokalet. Men bliver tre lærere gravide, så går den ikke længere", siger skolelederformand Claus Hjortdal.

Endagskursus kan give kompetenceløft

Ifølge ham er det største problem, at det store fokus på kompetencedækningen, er gået ud over en masse andre ting, som er ligeså vigtige. Han undrer sig over, at man ikke gør som på friskolerne og lader det være op til skolernes skolebestyrelser at vurdere, hvor stramt et krav deres skole skal have i forhold til lærernes formelle undervisningskompetencer.

"Det her er et af de områder, som forældrene har meget stærke meninger om. Så lad det dog være op til dem, om de synes, det er vigtigst. Fuld kompetencedækning underminerer nemlig fuldstændig de andre ting, man forsøger at tilgodese, når man lægger skema".

Han understreger, at det er rigtigt vigtigt, at lærere er uddannet til at undervise i fagene, men i de små klasser kan for eksempel få-lærerprincippet vægte højere i nogle fag, og så kan man intensivere på det faglige i de højere klasser.

Lærere: Krav skaber fragmenteret skole

I Lærerforeningen er formand for foreningens undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg enig i, at kravet på 95 procent er for højt.

"Ambitionen om at kompetenceudvikle alle lærere i undervisningsfagene er fuldstændig rigtig. Men målet om 95 procent er urealistisk. Derfor mener vi, at der er brug for både at slække på kravet, og at der er brug for længere tid end 2020 til at kompetenceudvikle", siger hun.

Nye tal: Kompetencemilliarden bliver ikke brugt til linjefag

Jeanette Sjøberg fortæller samtidig, at skolerne har været økonomisk udfordrede, selvom der er afsat en milliard til at nå målet. Der er nemlig ikke afsat penge til at dække ind med vikarer, når lærerne er på efteruddannelse.

Ligesom skolelederformanden peger hun på, at målsætningen kan ende med at gøre skoledagen mere fragmenteret.

"I Danmark har vi valgt, at lærerne skal have et tæt samarbejde om deres klasser og årgangen, fordi det sikrer et helhedssyn på eleverne. Alternativet vil være, at den uddannede natur/teknologi-lærer udelukkende skal have 22 klasser i det fag om ugen. Det ville gøre, at vi mister sammenhængskraften i skolen".