Autisme-spektret
0   6

Kortlægning: Skolevægring blandt elever med autisme skal bekæmpes i samarbejde

Der kan ikke udpeges enkeltstående årsager til, at elever med autisme ikke kommer i skole i lange perioder, men der skal et tæt samarbejde mellem forvaltning, skole, forældre og barnet selv til at minimere fraværet. Det viser en gennemgang af 35 VISO-sager om autisme og skolevægring.

Skolevægring er udbredt blandt elever med autisme. Det har Landsforeningen Autisme påvist med to undersøgelser blandt forældre i de seneste år.

Nu har Socialstyrelsen lavet en kortlægning af 35 sager med normaltbegavede børn og unge med autisme, som har et meget højt fravær eller slet ikke kommer i skole. Eleverne er fra 11 til 16 år, og deres sager har været behandlet af VISO, som rådgiver om specialundervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolevægring

Skolevægring defineres som perioder af længere varighed, hvor barnet med autisme sjældent eller aldrig kommer i skoler og ikke har kontakt eller interaktion med andre end den nærmeste familie.

Kilde: Socialstyrelsen

Sagerne understreger, at ikke to børn og unge med autisme er ens. Derfor kan der ikke udpeges enkeltstående årsager til skolevægringen. Men lærernes specialpædagogiske forudsætninger, forældrenes mestringsstrategier og barnets specifikke udfordringer spiller ind.

"Fagpersoner på både specialskoler, i specialklasser og i den almene skole har brug for tilstrækkelig viden om barnets forudsætninger og strategier til mestring. Her er barnet selv og forældrene et vigtigt omdrejningspunkt for at få skabt en fælles forståelse af barnets udfordringer", skriver Socialstyrelsen i kortlægningen.

Angst fylder meget hos børn med autisme

Der er ikke én intervention, der passer til alle børn med autisme og skolevægring, og det har derfor stor betydning, at barnets forudsætninger er tiltrækkeligt udredt for at kunne tilpasse indsatsen til det enkelte barn, fastslår Socialstyrelsen.

Skolevægring i både almene og specialtilbud

Gennemgangen af de 35 udvalgte sager med børn med autisme og skolevægring viser:

  • at børn med autisme og skolevægring i alderen 11-16 år både findes i den almene folkeskole og i det specialiserede undervisningsmiljø.
  • Således gik 13 af børnene i specialskole og fem i specialklasse, syv børn gik i den almene folkeskole, otte børn var uden skoletilbud og en blev undervist hjemme på tidspunktet for henvendelsen til VISO.
  • Hovedparten, 29 af de 35 børn, havde et omfattende skolefravær, og 23 kom slet ikke i skole, da der blev rettet henvendelse til VISO.
  • 27 ud af de 35 VISO-sager vedrører drenge - det er en fordeling, som svarer til den generelle kønsfordeling af børn med autisme, som er fire drenge for hver pige.

At det er nødvendigt at tilpasse indsatsen hænger sammen med, at børn med autisme ofte er udfordret af yderligere diagnoser og af afledte vanskeligheder som angst, tegn på depression, spiseforstyrrelser, søvnproblemer og udadreagerende adfærd.

Især angst spiller en stor rolle, da 24 af de 35 børn i kortlægningen udviste angstsymptomer eller havde en angstdiagnose. Undersøgelsen kan dog ikke vise, om de har fået symptomerne i forbindelse med skolevægringen.

Forudsigelighed og struktur kan ikke stå alene

Der er ofte behov for mere nuanceret viden og forståelse af barnets særlige profil i samspil med omgivelserne, for skolegangen kan ikke udelukkende håndteres med for eksempel forudsigelighed, genkendelighed, struktur og social træning.

"Det har stor betydning, at de faglige miljøer i kommunerne har viden om autisme og eventuelle afledte vanskeligheder og til, hvor der findes relevante muligheder for behandling for børn med autisme, som har behandlingskrævende diagnoser og/eller afledte vanskeligheder", skriver Socialstyrelsen.

VISO-specialisterne har fokus på at kortlægge barnets kompetenceprofil og på at understøtte samarbejdet og den fælles forståelse blandt aktørerne omkring barnet, herunder fagpersoner i skole, hos myndigheder i kommunen, øvrige faggrupper, forældre og barnet selv. I de kortlagte sager har specialisterne blandt andet anbefalet, at kommunen vurderer, om skoletilbuddet er det rette for barnet.

Ofte halter samarbejdet med forældrene

Samarbejdsklimaet mellem forældre, forvaltning, og/eller skole viste sig at have større betydning for skolevægring, end det blev angivet ved henvendelsen til VISO. Her blev årsagen til fraværet ofte beskrevet som vanskeligheder hos barnet med autisme.

"Samarbejdet mellem forældre og forvaltning og/eller skole har periodisk været dårligt i knap to tredjedele af de kommunale forløb op til henvendelsen til VISO, mens en tredjedel af sagerne gennem længere tid har været kendetegnet af gennemgående dårligt samarbejde mellem personerne omkring barnet", skriver Socialstyrelsen.

VISO-specialisterne peger på, at barnet ofte ikke er blevet inddraget tilstrækkeligt i, hvordan fraværet fra skolen skal håndteres, og de understreger vigtigheden af, at skolen trækker på forældrenes viden om barnet, for eksempel strategier som fagpersoner kan have gavn af at benytte i skoleregi.

Forældre er frustrerede over skolevægringen

I de 35 sager afdækkede VISO-specialisterne 58 årsager til skolevægring. 22 af dem handlede om utilstrækkelige specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbud og om nødvendigheden af, at forældrene har brugbare strategier i forhold til barnets specifikke udfordringer og behov.

Risikofaktorer for skolevægring

Skolen:

  • Mangel på helhedsorienteret og koordineret indsats med de relevante parter.

Lærere og psykologer:

  • Manglende eller utilstrækkelig faglig viden om autisme og barnets særlige forudsætninger.
  • Manglende opmærksomhed på tidlige tegn på skolevægring og trivsel.
  • Manglende viden om handlemuligheder.
  • Manglende viden om behandlingsmuligheder til børn med autisme med yderligere diagnoser og andre afledte vanskeligheder.

Netværket omkring barnet

  • Dårligt samarbejdsklima mellem forældre og forvaltning og/eller skole.
  • Mismatch mellem barnets faktiske formåen og omgivelsernes forventninger og krav.
  • Barnet mødes med urealistiske forventninger og opgivende afmagt fra skole og forældre.

Familien

  • Manglende viden om, hvordan familien kan støtte barnet med autisme.
  • Manglende samarbejde med skolen.

Barnet med autisme

  • Sen eller manglende udredning af vanskeligheder.
  • Barnets eventuelle afledte problematikker er ikke afdækket, og behandlingsindsatsen i forhold til disse problematikker, for eksempel depression, selvskadende adfærd og især angst, er ikke tilstrækkelige.
  • Bekymringer hos barnet med autisme i forbindelse med sociale situationer.

"Specialisterne fremhæver generelt, at de ofte møder forældre, der er udfordrede og frustrerede over, at deres barn ikke trives og ikke kommer i skole. For nogle specialister betyder det, at en del af opgaven er at rådgive forældrene i at opnå bedre mestring i hverdagen", skriver Socialstyrelsen.

Forældrenes muligheder for at få viden og træning i at støtte barnet er dog meget forskellige. Derfor er forældrenes forståelse af barnets behov i forbindelse med skolegang også forskellig. I sådanne tilfælde kan VISO-specialisterne anbefale en fokuseret indsats i forhold til forældrene og samspillet i familien.

Relevant at hjælpe børnene med at styrke deres relationer

Der findes ikke meget forskning om skolevægring blandt børn med autisme. Socialstyrelsen har således ikke kunnet finde studier, som viser en direkte årsag mellem de oplevelser, børn med autisme har i relation til blandt andet ensomhed, venskaber og mobning og udvikling af skolevægring. Der er heller ikke fundet studier om, hvordan børnene i det specialiserede miljø oplever skolen og trives.

Norge forsker i autisme og skolevægring

Der findes ikke meget forskning om skolevægring blandt børn med autisme. Det er derfor også en udfordring at pege på mulige tidlige indsatser over for målgruppen. Men i Norge forskes der i øjeblikket i udvikling af skolevægring blandt børn med autisme.

Studiet skal kortlægge forekomsten af skolevægringsadfærd og undersøge mulige risikofaktorer for skolevægring hos børn og unge med autisme, så man kan gribe ind mod begyndende skolevægring.

Studiet omfatter børn og unge med autisme og en kontrolgruppe med børn og unge uden diagnose fra 4. til 10. klasse. De foreløbige resultater viser en høj forekomst af skolevægring blandt unge med autisme (over 40 procent) Der ses også en mulig sammenhæng med eksekutive vanskeligheder (også kaldet vanskeligheder med 'egenledelse').

Under et foredrag på den norske autismeforeningens skolekonference i november 2015, anbefalede en af forskerne disse forebyggende tiltag:

  • Kompetenceudvikling om autisme/Aspergers syndrom og skolevægringsadfærd.
  • Tættere skole-hjem-samarbejde.
  • Øget opmærksomhed og tættere kontakt efter ferier, sygdom og ved større ændringer og overgange. At tiltag allerede diskuteres, når man ser tidlige tegn på skolevægring.

Men både afdækningen af VISO-specialisternes rådgivning og litteraturstudiet peger på, at det kan være relevant at støtte børnene i at styrke deres relationer i skolen, da børn med autisme ofte føler sig isolerede og har få venner.

Yderligere behov for viden

Intentionen med undersøgelsen har ikke været at give handleanvisninger, men at blive klogere på, hvad der fremmer og hæmmer skolevægring. Derfor er der brug for at undersøge en række områder yderligere, mener Socialstyrelsen som peger på disse områder:

  • Omfanget af målgruppen og de vanskeligheder, der kendetegner børn og unge med autisme.
  • Indsatser, som kan hjælpe forældre og fagprofessionelle med at identificere tidlige tegn på skolevægring.
  • Indsatser, der virker, når barnet har udviklet skolevægring, og som specifikt retter sig mod børn med autisme og skolevægring.
  • Praksisanvendelige modeller for samarbejde mellem involverede parter, når et barn har autisme og skolevægring - og om muligt også modeller, som kan styrke samarbejdet mellem de voksne, når barnet viser tidlige tegn på skolevægring. Dette med det formål at forebygge, at barnet får lange fraværsperioder fra skolen, da det skader barnets skolegang og trivsel.

Behovet for viden gælder både børn og unge med autisme i det inkluderende skolemiljø og i det specialiserede skolemiljø, idet skolevægring forekommer i begge miljøer, fastslår Socialstyrelsen.

Du kan læse rapporten "Børn med autisme og skolevægring" via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.652 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!