Specialundervisning
0   23

Rigtig mange elever med autisme er kede af at gå i skole

Uanset om elever med autisme går i almen skole eller på specialskole, bryder mange sig ikke om at være der. Værst står det til i almenskolen, hvor 43 procent er kede af skolen, mens det drejer sig om 26 procent på specialskoler. Det viser en ny undersøgelse.

Landsforeningen Autisme tager hvert år temperaturen på trivslen blandt elever med autisme for at måle, om inklusionen går ud over børn med særlige udfordringer. Det har foreningen gjort, siden inklusionsloven trådte i kraft i 2012, og med besvarelser fra 1.627 forældre til skolebørn med autisme er årets undersøgelse den største til dato.

Hvordan opfatter dit barn sin skolegang

Almenskole inklusiv specialklasser:

Artiklen fortsætter under banneret

  • 33 procent er positiv stemt.
  • 43 procent er kede af skolen.
  • 24 procent forholder sig neutralt.

Specialskole:

  • 52 procent er positiv stemt.
  • 26 procent er kede af skolen.
  • 22 procent forholder sig neutralt.

Svarerne er samlet elektronisk via foreningens hjemmeside og side på Facebook, og selv om der ikke er tale om en videnskabelig fremgangsmåde, giver den et fingerpeg om, hvordan det står til med trivslen. Og det ser ikke godt ud.

"Resultatet er nedslående resultat, også i forhold til specialskolerne. Det burde vi måske kunne have regnet ud, for skoleledere fortæller os, at de nu får elever, som har gået på op til tre almene skoler, før de kommer i specialskole. Det tager lang tid at rette eleverne op og gøre dem glade for at gå i skole", siger foreningens formand, Heidi Thamestrup.

I almenskolen er 43 procent direkte kede af gå i skole

Ifølge forældrene er 43 procent af eleverne i almenskolen direkte kede af at gå i skole, mens 24 procent forholder sig neutralt. Kun 33 procent opfatter deres skolegang positivt. Hele to ud af tre forældre sender altså hver dag deres barn med autisme i skole, velvindende at de ikke er glade for at gå der, eller at de har det dårligt og er kede af at gå i skole, konkluderer landsforeningen.

På specialskoler ser det mere positivt ud. Her er kun 26 procent af eleverne kede af skolen, mens dobbelt så mange er glade. De sidste 22 procent er neutrale. Alligevel er der grund til bekymring, for tallene er blevet markant dårligere end i 2016. Dengang var kun 15 procent kede af at gå i skole, og hele 61 procent var glade for specialskolen.

Dårlig trivsel har konsekvenser for eleverne

Flere forældre oplever, at deres børn får stress, angst og endda selvskadende adfærd af den dårlige trivsel. Det er tydeligt i flere af kommentarerne.

En forælder skriver:

"Tidligere i folkeskolen snakkede vores søn ofte om, at han ville tage sit eget liv. Han fortalte også hvordan og med hvad, han ville gøre det. Han var meget konfliktsøgende og meget lidt fleksibel. Blev ofte ked af det og trak sig ind i sig selv".

Og en anden:

"Han HADER at komme i skole og især alt fagligt, som har med bogstaver og tal at gøre. Han får stress og vil ikke sove, fordi han skal i skole, når han vågner. Men han bliver hentet af en pædagog, hvor han en-to gange om ugen skrigende og med magt bliver løftet ud i bilen for at komme afsted".

To ud af tre forældre savner viden i almenskolen

Undersøgelsen viser også stor forskel på, om der er viden nok i skolen om, hvordan børn med autisme kan hjælpes.

Hele 69 procent af forældre til børn i almenskolen oplever, at der mangler viden om autisme blandt lærere og ledelse. Kun 31 procent er dermed tilfredse med den viden, skolen har om diagnosen.

En forælder skriver denne kommentar:

"Oplever at skulle forklare igen og igen. De 'glemmer', og så skal der lige igen snakkes om, hvad det betyder at have denne diagnose, og hvad der bliver svært".

Og en anden:

"De har direkte sagt, at de intet ved om 'sygdommen' (hmm), og at de ikke agter at ansætte folk med den viden, da det må høre under specialskoleområdet!"

Blandt forældre med børn i specialskole er det kun 25 procent, som mener, at skolen ikke har nok viden, mens 75 procent er tilfredse.

Hver tredje elev har skolevægring

Dårlig trivsel hos elever med autisme og mangel på viden på skolen kan føre til psykiske problemer som angst, OCD, stress, depression og udtrætning oveni deres handicap. Ofte fører det til skolevægring, hvor børnene bryder sammen, og hvor de hverken kan motiveres, fysisk flyttes eller trues til at tage i skole.

I undersøgelsen har en tredjedel af eleverne i almenskolen skolevægring. Det betyder, at de ikke kommer i skole i flere dage, måneder og år. For specialskoler er tallene lidt bedre, men omkring hver fjerde trives så dårligt, at de ikke kan komme i skole.

Om undersøgelsen

Data er indsamlet elektronisk via Landsforeningen Autismes hjemmeside og foreningens side på Facebook. Målgruppen er forældre til børn med autisme mellem fem og 18 år.

1.627 forældre har besvaret spørgeskemaet:

  • 71 procent af eleverne er mellem 9 og 15 år.
  • 85 procent ligger indenfor de tre mest typiske autisme-diagnoser: Infantil autisme, aspergers og atypisk autisme.
  • 35 procent går i specialskole.
  • 33 procent går i almindelige klasse.
  • 24 procent går i specialklasse på en almenskole.
  • 6 procent går i privatskole.
  • 2 procent går på efterskole.

"Vi hører ofte fra frustrerede forældre, som ikke kan få deres barn ud ad døren, heller ikke når der er tale om en specialskole. Efter at have prøvet to-tre folkeskoler har barnet ikke blot mistet troen på skolen. Det har måske mistet tilliden til, at det selv kan begå sig i verden. Barnet giver op", siger Heidi Thamestrup fra autismeforeningen.

Skolevægringen handler ofte om, at børn med autisme ikke kan få relationerne i skolen til at fungere. Det er især i sociale sammenhænge, at de har problemer, for eksempel med at forstå det, andre siger, og at tolke andres adfærd.

Elev indhenter tre klasetrin på et år i det rette skoletilbud

Børnene har brug for hjælp til at skabe kontakt til andre børn og til at navigere hensigtsmæssigt i samvær med andre. Hvis ikke de får den rigtige støtte udstødes de fra fællesskabet og bliver ensomme. Det oplever flere forældre i undersøgelsen.

"Der er ofte konflikter, da han ikke forstår andres grænser. Der gives ikke støtte i frikvarterer.

Han er i perioder blevet tilbudt eksklusion, som at sidde alene på biblioteket og kede sig, mens de andre leger i skolegården", skriver en forældre i en kommentar.

"Går i specialtilbud, og er grundet 18 måneders skolevægring samt forkert placering i de fem første skoleår slet ikke med fagligt. Har dog indhentet tre klassetrin på et år i rette skoletilbud", supplerer en anden.

Også de tidligere års undersøgelser har afdækket, at skolevægring er et omfattende problem blandt elever med autisme.

Læs en af kommende dage, hvordan Landsforeningen Autisme vil imødegå den negative udvikling.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.652 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!