Formålsparagraffen
0   11

Konference: "Dannelse er blevet et protestbegreb"

Dannelsesdiskusionen har fået en opblomstring de seneste år, men ofte snakker man om dannelse som en modvægt til tendenser i uddannelsessystemet, man ser som uheldige. Sådan lød det på konference om forholdet mellem uddannelse og dannelse på DPU.

Dannelse og uddannelse som hinandens modsætninger og forudsætninger. Det var temaet for konferencen Dannelse i/og/eller uddannelse på DPU i Emdrup i sidste uge.

Blandt tilhørerne til konferencen var formand for Religionslærerforeningen John Rydahl, og han ville gerne vide, om det sætter den almene dannelse under pres i folkeskolen, når det blivet et mål, at eleverne skal forberedes til videre uddannelse.

Artiklen fortsætter under banneret

"I 2006 blev det et særligt mål med folkeskolen, at eleverne skulle kunne tage en ungdomsuddannelse i forlængelse af grundskolen. Påvirker det dannelsen i folkeskolen, at den er under pres for at blive en uddannelsesinstitution", lød det fra ham.

Til det svarede lektor på DPU Jens Erik Kristensen, at han i samtale med daværende undervisningsminister Bertel Haarder blev fortalt, at målene med skolen ikke er hierarkiske.

"At de andre mål med skolen, der står nedenunder, er mindst lige så vigtige. Men når man ser, hvordan det formål blev til i forlængelse af globaliseringsrådet, så er det svært at tro på,  at uddannelsesforberedelse ikke bliver anset for at være det primære formål. Det vil sige, at de andre formål blev trængt og nedtonet", sagde han.

Lektor Lars Geer Hammershøj supplerede i sit svar med, at han snakker med masser af lærere og andre med ansvar for undervisningen i folkeskolen, der tager den almene dannelse "yderst seriøst".

"Men det er ikke det uddannelsespolitiske fokus i øjeblikket. Der har man fokus på mål, ranglister og målstyret undervisning", sagde han.

"For mig at se hopper kæden af der. Vi står i en situation, hvor vi skal forholde os til en ældgammel problematik, nemlig at man forveksler skolens formål med målene i skolen. At læse og skrive og regne er ikke skolens formål. Det er mål, som er midler til at opnå formålet, som er at kunne leve i et samfund og at være en arbejdskraft på arbejdsmarkedet".

"Det er meningsløst at sige til folk, at de skal lære at læse, skrive og regne, hvis ikke man også stiller sig selv spørgsmålet, hvorfor man skal lære det. Og det har man glemt. Faktisk gjorde skolens rejsehold i sin tid opmærksom på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem formålsparagraffen og de enkelte fag".

Dannelse som protestbevægelse

Inden da havde de to forskere sammen med kollegaen Steen Nepper Larsen hver især redegjort for deres syn på dannelse og uddannelse i uddannelsessystemet.

"Dannelsesbegrebet fra fået en genfødsel de seneste 5-10 år. Nogle steder som en protest mod en bestemt måde at tænke uddannelse på. Andre steder som et uundgåeligt element af al uddannelse", lød det indledende fra Jens Erik Kristensen, der tilføjede:

"Men der er også dem, der mener, at dannelse hverken er noget, der er inden i eller uden på uddannelse, men at det grundlæggende handler om at forene de to processer".

"Selv mener jeg, at dannelse er pædagogikkens ubestridte grundbegreb, og at man skal se opblomstringen som et udtryk for, at det ikke lod sig gøre at pensionere dannelse, selvom mange har prøvet de seneste 50 år".

Dannelsesbegrebet er til gengæld blevet delt op i flere begreber som demkratisk dannelse og digital dannelse.

"Og dermed bliver det lidt en ønskeliste over, hvilke menneskelige kvaliteter, man gerne ser skole- og uddannelsessystemet fremme", lød det fra Jens Erik Kristensen.

"Dannelse har altid angået forholdet mellem egenskaber og kundskaber, forholdet mellem individ og fællesskab og forholdet mellem viden og dyd. Men det nye er, at dannelsesdiskusionen ikke længere er forbeholdt gymnasie, højskoler og universiteter, men nu angår hele uddannelsesområdet fra 0-18 år".

Mens uddannelse tidligere var noget, der angik det enkelte individs kundskaber - en specialisering til en jobfunktion - er det nu blevet noget, der også angår fællesskabet.

"Uddannelse er så at sige blevet smurt ud over hele spektret, og det presser dannelsen. Det interessante er, at man tidligere mente, at man begyndte at uddanne sig som 18 årig, mens det nu tilsyneladende sker fra fødslen. Men dermed er dannelse også noget, man kigger på som sammenhængende begreb over hele 0-18 årsområdet. På den måde følger dannelse og uddannelse stadig hinanden".

Hvordan dannes man til arbejdsmarkedet?

Lars Geer Hammershøj slog et slag for, at man adskiller almen dannelse fra et nyt begreb: Professionsdannelse.

"Uddannelse og arbejdsmarked fylder mere og mere. Og derfor er det jo interessant, at man snakker om dannelsens genkomst, og at selv KL afholder konferencer om dannelse", sagde han.

Der er dog et paradoks i, at man taler så meget om dannelse, men at dannelsesbegrebet samtidig er så uklart, mener Lars Geer Hammershøj.

"Mit bedste bud er, at dannelse er i krise. Ikke på den måde, at folk er mindre dannede i dag. Men meget tyder på, at dannelsen er ved grundlæggende at forandre sig", sagde han.

"Derfor er det vigtigt at svare på, hvad dannelse er i dag, og hvordan kan vi forstå det på alle niveauer af uddannelsessystemet".

Når man er under uddannelse skal man tilegne sig viden og udvikle nogle kompetencer, der sætter en i stand til at gøre noget, understregede Lars Geer Hammershøj.

"Når vi mål- og kompetencebeskriver vores uddannelser og sætter fokus på læring, så skyldes det, at evner udvikles gennem læreproceser".

"Mit bud er til gengæld, at dannelse hverken handler om orientere sig eller at være i stand til noget, men derimod om hvordan man forholder sig til noget. Det kan man ikke lære gennem undervisning eller læsning - kun gennem dannelsesprocesser som dannelsesrejser og gennem forbilleder".

"Det kan man ikke opstille mål eller angive indhold for".

Det nye i måden at anskue dannelse på er, ifølge Lars Geer Hammershøj, at der tidligere har været et skel mellem "menneskedannelse" på den ene side og "samfundsnytte" på den anden, men at den modsætning opløses.

"Og det skyldes nye udviklinger på arbejdsmarkedet. Det er ikke nok at have viden, kvalifikationer og færdigheder, man skal også bidrage med menneskelige resurser", sagde han.

"Men det er notorisk uklart at definere, hvordan værdier, holdninger og det, man har lært til spejder, gør en i stand til at håndtere en udfordring på arbejdsmarkedet".

"Og det er fordi, det ikke giver mening at se på som en evne - det er i virkeligheden en dannelse. Derfor er vi nødt til at tale om dannelse som en resurse på arbejdsmarkedet".

"Derfor skal vi snakke om professionsdannelse som supplement til almendannelsen. For den handler om, hvordan man med al sin viden og ballast som menneske forholder sig til en udfordring i sit erhverv".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.113 andre er allerede tilmeldt