Emil (til højre) og Mathias er positivt overraskede over, hvor interessant det har været at besøge Den jydske Haandværkerskole og være i praktik. Det nye karriereforløb på Haldum-Hinnerup Skolen har gjort dem mere trygge, når de skal foretage deres valg af ungdomsuddannelse.

Ny model for brobygning: Når vejen er vigtigere end valget

Valg af ungdomsuddannelse fylder meget hos elever i udskolingen. På Haldum-Hinnerup Skolen prøver de nu kræfter med en helt ny karrierelæringsmodel, hvor processen og dannelsen er i fokus.

Publiceret

HALDUM-HINNERUP SKOLENSKARRIERELÆRINGSMODEL

• Eleverne i 8. og 9. klasse blev opdelt i tre hold, som var påbesøg hos Randers Social- og Sundhedsskole, Den jydskeHaandværkerskole og Favrskov Gymnasium.

• Holdene roterede for hver uge, således at alle elever var påbesøg alle tre steder. Der blev brugt fire dage på hvert sted iugerne 44 og 48 i 2017 og uge 2 i 2018.

Ugerne forløb efter denne model:

Dag 1: Ungdomsuddannelserne kommer ned ogunderviser eleverne på Haldum-Hinnerup Skolen.


Dag 2:   Eleverne besøgerungdomsuddannel­serne og lærer om opgaver, der skal undersøges ipraktikken næste dag.


Dag 3:   Eleverne prøver kræfter medde job, som uddan­nelserne giver ­adgang til, med udgangspunkt igårsdagens opgaver.


Dag 4:   Der evalueres påHaldum-Hinnerup Skolen med fokus på karrierelæring.

DLF VIL STYRKE UNGES VALG AFUDDANNELSE

I et nyt debatoplæg, »Udsyn og fællesskab i udskolingen - bedrepraksisfaglighed, vejledning og 10. klasse«, giver DanmarksLærerforening (DLF) en række bud på, hvordan folkeskolen kan hjælpeeleverne i de ældste klasser med at kvalificere deres valg afungdomsuddannelse og øge interessen for de erhvervsfagligeuddannelser.

Udspillet fra DLF's undervisningsudvalg bygger på samtaler medUU-vejledere, elever og forældre og forholder sig til denudfordring, at mange elever og forældre tillægger enerhvervsuddannelse lavere status end en gymnasial uddannelse. I dager det kun en til to elever i en gennemsnitlig 9. klasse, somvælger en erhvervsuddannelse, og analyser viser, at danskevirksomheder om få år kommer til at mangle faglærte arbejdere.

»Synspunktet er, at det ikke er attraktivt for de unge at vælgeen erhvervsuddannelse, blot fordi der er mangel på arbejdskraft«,skriver DLF's undervisningsudvalg i oplægget. »I stedet er derbehov for vejledning og hjælp til at foretage et meningsfuldtuddannelsesvalg ud fra den enkeltes motivation og interesse«.

På den baggrund foreslår DLF blandt andet et større fokus på depraktiske fag i skolen. Undervisningen skal ændres fra et snævertfokus på boglige kundskaber og præstationer til en merehelhedsorienteret undervisning med plads til det praksis- oganvendelsesorienterede. Undervisningsudvalget foreslog også enanderledes uddannelsesvejledning, som udfordrer de elever, derellers synes afklarede med deres valg.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Brobygning er egentlig et selvforklarende begreb. Det handler om at bygge bro mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. Men den traditionelle brobygning i folkeskolen kan nemt blive en ensrettet vej mod de destinationer, som eleverne allerede har bestemt sig for, mener skoleleder Tom Haugaard:

»Det risikerer at blive et ensidigt fokus på valget frem for at lære om de forskellige ungdomsuddannelser«, siger han.

Derfor har de skabt en helt ny model for overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse på Haldum-Hinnerup Skolen, hvor Tom Haugaard er leder. Eleverne i 8. og 9. klasse har således været en uge på tre forskellige karrierelæringsforløb på henholdsvis Randers Social- og Sundhedsskole, Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Gymnasium koblet med virksomhedspraktik. Alle elever har været igennem alle tre forløb, og det er der en pointe i ifølge Tom Haugaard:

»Det skal ikke bare handle om elevens egen fremtid, for der er også et dannelsesperspektiv i at gå på opdagelse i områder, man indledningsvis ikke brænder for. En stor del af vores elever vælger gymnasiet, og det er også fint nok. Men her får de også indsigt i, hvad en social- og sundhedsmedarbejder laver i sin hverdag, og hvordan man kobler teori og håndværk på en praktisk uddannelse«.

Og der er god brug for nye tiltag omkring uddannelsesvejledningen i udskolingen. I december sidste år viste en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), at næsten halvdelen af landets 8.-klasseelever føler et stort pres over at skulle vælge, hvad de skal efter grundskolen. Samtidig oplever hver fjerde, at de ikke får den hjælp og vejledning i skolen, de har brug for.

I rapporten fra Eva giver eleverne udtryk for, at de har brug for mere viden om, hvad de selv er gode til, viden om ungdomsuddannelser - overblik, muligheder og krav - samt viden om arbejdsmarkedet og sammenhænge mellem job og uddannelser. Spørgsmål, som Haldum-Hinnerup Skolens karrierelæringsmodel netop forsøger at hjælpe med ved at skabe en kobling mellem uddannelse og job.

Vejledning med snævert fokus på valg af uddannelse hæmmer elevernes nysgerrighed 

Stop for lemmingeeffekten

Den nye brobygningsmodel opstod oprindeligt, da Haldum-Hinnerup Skolen skulle have en ny profil.

»Vi sad og nørklede med mulige toninger og profiler for skolen«, fortæller Tom Haugaard. »På et tidspunkt havde vi en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning på besøg til et foredrag. Da hun var færdig, sad jeg og de tre andre fra procesgruppen og kiggede på hinanden med samme blik i øjnene: 'Det er da det her, vi skal sætte fokus på'«.

Søren Sandvad har været med til at skabe den nye brobygningsmodel, hvor formålet har været at skabe en nuancering af valgmuligheder. Som lærer i udskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen har han fulgt eleverne rundt i de tre uger, hvor de har været på uddannelsesstederne og på arbejdspladser.

»Livet efter folkeskolen fylder rigtig meget for eleverne, men der opstår nogle gange den her lemmingeeffekt, hvor alle søger mod gymnasiet. Vi havde for eksempel en elev, som virkelig fik en ahaoplevelse og blev tændt på social- og sundhedsuddannelsen efter besøget i Randers. Rent fagligt kunne hun med rette have valgt gymnasiet, men der åbnede sig lige pludselig en anden dør«, fortæller Søren Sandvad.

Perspektivskiftet fra valg til læring er lige præcis det, som det nye initiativ skal kunne, forklarer skolens leder:

»Hvad er mine kompetencer og mine styrker, og hvordan passer det til det, jeg gerne vil? Der er mange elever, der først nu har fået oplevelsen af, at håndværkeruddannelsen ikke nødvendigvis er nem. Der er også rigtig meget bogligt materiale på eksempelvis køletekniklinjen i Favrskov«.

»Og selv om de måske ender med at vælge det, som de havde regnet med, før vi begyndte på karrierelæringen, så er det ikke forgæves«, supplerer Søren Sandvad. »For de lærer også noget om sig selv«.

Selv om eleverne endnu ikke arbejder med det niveau, som ungdomsuddannelserne lægger for dagen, har lærerne imidlertid ikke valgt at sænke sværhedsgraden under besøget, og det er der en grund til, forklarer Søren Sandvad:

»Det ville være at gøre dem en bjørnetjeneste, hvis vi omformer gymnasieundervisningen, så det passer til 8. klasse. For nogle elever er det godt at opleve niveauforskellen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, for det kan give dem en positiv erkendelse af, at hvis de virkelig vil gå gymnasievejen, så skal de allerede nu til at tage sig sammen«.

Nyt fokus: Fra karrierevalg til karrierelæring 

Elever: Positiv tvang er godt

»For at være ærlig, så vidste jeg ikke andet om social- og sundhedsskolen, end at det handlede om ældre mennesker«.

Indrømmelsen kommer fra Mathias, der sammen med Emil er i gang med sin sidste uge i karrierelæringsforløbet. Denne uge er de på besøg på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

»Det har virkelig været spændende at være med til«, fortæller Emil, mens Mathias nikker. »Jeg er stadig ret sikker på, at jeg vil på gymnasiet, men det har været nogle gode uger alligevel, for man kommer ud i nogle praktiske og konkrete situationer, hvor man bliver mere bevidst om, hvad man selv kan«.

»Vi får set og oplevet nogle af de uddannelser, som vi nok ikke havde besøgt, hvis vi selv måtte vælge«, tilføjer Mathias.

Emil og Mathias er enige om, at karrierelæringsforløbet har været en slags »positiv tvang«.

»Vi har lært mange forskellige aspekter af de forskellige uddannelser«, siger Emil, og Mathias supplerer: »Og så har praktikken været god, fordi vi har fået tingene i hænderne og set, hvad uddannelsen skal bruges til«.

»Det er helt klart en model, vi vil anbefale til brug for de kommende elever«, siger Emil.

Brobygningsmodellen er dog langtfra færdig, fortæller skoleleder Tom Haugaard: »Vi bygger virkelig båden, mens den sejler. Derfor skal vi have en god og grundig evaluering, så vi kan forbedre modellen og udbrede den til de andre folkeskoler i kommunen«.

Indtil videre har Haldum-Hinnerup Skolen og de tre ungdomsuddannelser fået bevilget 350.000 kroner til at arbejde videre med en model til, hvordan samarbejdet med ungdomsuddannelserne kan sammentænke karrierelæring og studievalgsportfolio i udskolingen.

»Tre uger er jo meget at tage ud af undervisningen, især i udskolingen med eksaminer og så videre«, siger Søren Sandvad. »Det her er betaversionen, og nu har vi noget at bygge videre på, mens vi finder formen«.

»Det er altid vanskeligt at trampe nye stier«, tilføjer Tom Haugaard. »Nogle gange trædes der ved siden af, men forhåbningen er, at andre skoler har lyst til at følge efter og tage ideen om karrierelæring til sig«.