Uddannelsesvejledning
0   8

Ny model for brobygning: Når vejen er vigtigere end valget

Valg af ungdomsuddannelse fylder meget hos elever i udskolingen. På Haldum-Hinnerup Skolen prøver de nu kræfter med en helt ny karrierelæringsmodel, hvor processen og dannelsen er i fokus.

Brobygning er egentlig et selvforklarende begreb. Det handler om at bygge bro mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. Men den traditionelle brobygning i folkeskolen kan nemt blive en ensrettet vej mod de destinationer, som eleverne allerede har bestemt sig for, mener skoleleder Tom Haugaard:

»Det risikerer at blive et ensidigt fokus på valget frem for at lære om de forskellige ungdomsuddannelser«, siger han.

Derfor har de skabt en helt ny model for overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse på Haldum-Hinnerup Skolen, hvor Tom Haugaard er leder. Eleverne i 8. og 9. klasse har således været en uge på tre forskellige karrierelæringsforløb på henholdsvis Randers Social- og Sundhedsskole, Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Gymnasium koblet med virksomhedspraktik. Alle elever har været igennem alle tre forløb, og det er der en pointe i ifølge Tom Haugaard:

»Det skal ikke bare handle om elevens egen fremtid, for der er også et dannelsesperspektiv i at gå på opdagelse i områder, man indledningsvis ikke brænder for. En stor del af vores elever vælger gymnasiet, og det er også fint nok. Men her får de også indsigt i, hvad en social- og sundhedsmedarbejder laver i sin hverdag, og hvordan man kobler teori og håndværk på en praktisk uddannelse«.

Artiklen fortsætter under banneret

HALDUM-HINNERUP SKOLENS KARRIERELÆRINGSMODEL

• Eleverne i 8. og 9. klasse blev opdelt i tre hold, som var på besøg hos Randers Social- og Sundhedsskole, Den jydske Haandværkerskole og Favrskov Gymnasium.

• Holdene roterede for hver uge, således at alle elever var på besøg alle tre steder. Der blev brugt fire dage på hvert sted i ugerne 44 og 48 i 2017 og uge 2 i 2018.

Ugerne forløb efter denne model:

Dag 1: Ungdomsuddannelserne kommer ned og underviser eleverne på Haldum-Hinnerup Skolen.


Dag 2:   Eleverne besøger ungdomsuddannel­serne og lærer om opgaver, der skal undersøges i praktikken næste dag.


Dag 3:   Eleverne prøver kræfter med de job, som uddan­nelserne giver ­adgang til, med udgangspunkt i gårsdagens opgaver.


Dag 4:   Der evalueres på Haldum-Hinnerup Skolen med fokus på karrierelæring.


Og der er god brug for nye tiltag omkring uddannelsesvejledningen i udskolingen. I december sidste år viste en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), at næsten halvdelen af landets 8.-klasseelever føler et stort pres over at skulle vælge, hvad de skal efter grundskolen. Samtidig oplever hver fjerde, at de ikke får den hjælp og vejledning i skolen, de har brug for.

I rapporten fra Eva giver eleverne udtryk for, at de har brug for mere viden om, hvad de selv er gode til, viden om ungdomsuddannelser - overblik, muligheder og krav - samt viden om arbejdsmarkedet og sammenhænge mellem job og uddannelser. Spørgsmål, som Haldum-Hinnerup Skolens karrierelæringsmodel netop forsøger at hjælpe med ved at skabe en kobling mellem uddannelse og job.

Stop for lemmingeeffekten

Den nye brobygningsmodel opstod oprindeligt, da Haldum-Hinnerup Skolen skulle have en ny profil.

»Vi sad og nørklede med mulige toninger og profiler for skolen«, fortæller Tom Haugaard. »På et tidspunkt havde vi en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning på besøg til et foredrag. Da hun var færdig, sad jeg og de tre andre fra procesgruppen og kiggede på hinanden med samme blik i øjnene: 'Det er da det her, vi skal sætte fokus på'«.

Søren Sandvad har været med til at skabe den nye brobygningsmodel, hvor formålet har været at skabe en nuancering af valgmuligheder. Som lærer i udskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen har han fulgt eleverne rundt i de tre uger, hvor de har været på uddannelsesstederne og på arbejdspladser.

»Livet efter folkeskolen fylder rigtig meget for eleverne, men der opstår nogle gange den her lemmingeeffekt, hvor alle søger mod gymnasiet. Vi havde for eksempel en elev, som virkelig fik en ahaoplevelse og blev tændt på social- og sundhedsuddannelsen efter besøget i Randers. Rent fagligt kunne hun med rette have valgt gymnasiet, men der åbnede sig lige pludselig en anden dør«, fortæller Søren Sandvad.

Perspektivskiftet fra valg til læring er lige præcis det, som det nye initiativ skal kunne, forklarer skolens leder:

DLF VIL STYRKE UNGES VALG AF UDDANNELSE

I et nyt debatoplæg, »Udsyn og fællesskab i udskolingen - bedre praksisfaglighed, vejledning og 10. klasse«, giver Danmarks Lærerforening (DLF) en række bud på, hvordan folkeskolen kan hjælpe eleverne i de ældste klasser med at kvalificere deres valg af ungdomsuddannelse og øge interessen for de erhvervsfaglige uddannelser.

Udspillet fra DLF's undervisningsudvalg bygger på samtaler med UU-vejledere, elever og forældre og forholder sig til den udfordring, at mange elever og forældre tillægger en erhvervsuddannelse lavere status end en gymnasial uddannelse. I dag er det kun en til to elever i en gennemsnitlig 9. klasse, som vælger en erhvervsuddannelse, og analyser viser, at danske virksomheder om få år kommer til at mangle faglærte arbejdere.

»Synspunktet er, at det ikke er attraktivt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse, blot fordi der er mangel på arbejdskraft«, skriver DLF's undervisningsudvalg i oplægget. »I stedet er der behov for vejledning og hjælp til at foretage et meningsfuldt uddannelsesvalg ud fra den enkeltes motivation og interesse«.

På den baggrund foreslår DLF blandt andet et større fokus på de praktiske fag i skolen. Undervisningen skal ændres fra et snævert fokus på boglige kundskaber og præstationer til en mere helhedsorienteret undervisning med plads til det praksis- og anvendelsesorienterede. Undervisningsudvalget foreslog også en anderledes uddannelsesvejledning, som udfordrer de elever, der ellers synes afklarede med deres valg.

»Hvad er mine kompetencer og mine styrker, og hvordan passer det til det, jeg gerne vil? Der er mange elever, der først nu har fået oplevelsen af, at håndværkeruddannelsen ikke nødvendigvis er nem. Der er også rigtig meget bogligt materiale på eksempelvis køletekniklinjen i Favrskov«.

»Og selv om de måske ender med at vælge det, som de havde regnet med, før vi begyndte på karrierelæringen, så er det ikke forgæves«, supplerer Søren Sandvad. »For de lærer også noget om sig selv«.

Selv om eleverne endnu ikke arbejder med det niveau, som ungdomsuddannelserne lægger for dagen, har lærerne imidlertid ikke valgt at sænke sværhedsgraden under besøget, og det er der en grund til, forklarer Søren Sandvad:

»Det ville være at gøre dem en bjørnetjeneste, hvis vi omformer gymnasieundervisningen, så det passer til 8. klasse. For nogle elever er det godt at opleve niveauforskellen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, for det kan give dem en positiv erkendelse af, at hvis de virkelig vil gå gymnasievejen, så skal de allerede nu til at tage sig sammen«.

Elever: Positiv tvang er godt

»For at være ærlig, så vidste jeg ikke andet om social- og sundhedsskolen, end at det handlede om ældre mennesker«.

Indrømmelsen kommer fra Mathias, der sammen med Emil er i gang med sin sidste uge i karrierelæringsforløbet. Denne uge er de på besøg på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

»Det har virkelig været spændende at være med til«, fortæller Emil, mens Mathias nikker. »Jeg er stadig ret sikker på, at jeg vil på gymnasiet, men det har været nogle gode uger alligevel, for man kommer ud i nogle praktiske og konkrete situationer, hvor man bliver mere bevidst om, hvad man selv kan«.

»Vi får set og oplevet nogle af de uddannelser, som vi nok ikke havde besøgt, hvis vi selv måtte vælge«, tilføjer Mathias.

Emil og Mathias er enige om, at karrierelæringsforløbet har været en slags »positiv tvang«.

»Vi har lært mange forskellige aspekter af de forskellige uddannelser«, siger Emil, og Mathias supplerer: »Og så har praktikken været god, fordi vi har fået tingene i hænderne og set, hvad uddannelsen skal bruges til«.

»Det er helt klart en model, vi vil anbefale til brug for de kommende elever«, siger Emil.

Brobygningsmodellen er dog langtfra færdig, fortæller skoleleder Tom Haugaard: »Vi bygger virkelig båden, mens den sejler. Derfor skal vi have en god og grundig evaluering, så vi kan forbedre modellen og udbrede den til de andre folkeskoler i kommunen«.

Indtil videre har Haldum-Hinnerup Skolen og de tre ungdomsuddannelser fået bevilget 350.000 kroner til at arbejde videre med en model til, hvordan samarbejdet med ungdomsuddannelserne kan sammentænke karrierelæring og studievalgsportfolio i udskolingen.

»Tre uger er jo meget at tage ud af undervisningen, især i udskolingen med eksaminer og så videre«, siger Søren Sandvad. »Det her er betaversionen, og nu har vi noget at bygge videre på, mens vi finder formen«.

»Det er altid vanskeligt at trampe nye stier«, tilføjer Tom Haugaard. »Nogle gange trædes der ved siden af, men forhåbningen er, at andre skoler har lyst til at følge efter og tage ideen om karrierelæring til sig«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
348 andre er allerede tilmeldt