Uddannelsesvejledning
0   8

Nyt fokus: Fra karrierevalg til karrierelæring

Forskerne bag 'Udsyn i udskolingen' vil have ændret sigtet med virksomhedsbesøg, brobygning og praktik, så spørgsmålet bliver, hvad eleverne lærte, og ikke om de vil vælge den vej.

"Kunne det så være noget for dig?' Spørgsmålet ligger i dag i naturlig forlængelse af et brobygningsbesøg på en virksomhed eller en ungdomsuddannelse. For det er jo det både forældre og lærere - og også de unge selv - er nysgerrige efter at vide. Hvad kan jeg blive? Og hvad skal jeg ikke arbejde som?

Men vurderingen, der ligger svaret på i spørgsmålet, kan ende med at stå i vejen for en bredere læring end det snævre ja, eller nej, der kan gives til spørgsmålet. Derfor argumenterer forskerne bag projektet "Udsyn i udskolingen" for, at aktiviteter som virksomhedsbesøg, brobygning, praktik, besøg på uddannelser fokus skal ændres fra  karrierevalg til karrierelæring.

"Udsyn i udskolingen" er en del af projekt Fremfærd og koordineres af Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. I går torsdag den 25. august var der afsluttende konference for projektet.

Randi Skovhus er lektor ved Via University College og skriver en ph.d. om vejledning. Via sin forskning har hun registreret, at eleverne ikke engagerer sig i en vejledningsaktivitet, hvis de ikke kan se sig selv på den uddannelse, som er i spil. Hvis eleven for eksempel ikke kan forestille sig en fremtid på en sosu-skole, kan de ikke se formålet med et besøg. Og det er en skam, for de kunne lære noget.

Artiklen fortsætter under banneret

"De unge skal selvfølgelig stadig vælge, og det skal vejledning også bidrage til, men vejledning og faget 'uddannelse og job' har også et bredere fokus. Så pointen er, at hvis vi bliver ved med at italesætte det, som 'I skal ud for at se, om det er noget for jer'. Så giver det ingen mening, men hvis vi nu siger, at 'I skal ud og lære noget om uddannelse, job, jer selv og det samfund, I skal ud og fungere i' så bliver det noget andet", siger Randi Skovhus.

Som at skrive en stil uden at kunne sproget

Bo Klindt Poulsen, der er adjunkt og programkoordinator ved Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejlednings program for karrierevejledning ved Via. Han peger på, at skiftet fra valg til læring skal give en kvalificering.

"Karrierelæring handler om lige præcis kvalificeringsprocessen. For at kunne tage et godt valg skal de lære at finde ud af, hvad skal så grundlaget for mit valg være? Der har vi brug for karrierelæringsprocesserne", siger Bo Klindt Poulsen.

Rita Buhl, der også er lektor ved VUE, forklarer, at det handler om at tilegne sig karrieremæssige egenskaber, som det kendes fra andre af skolens fag:

"Det er i virkeligheden ligesom, hvis man beder en elev om at skrive en stil, uden først at have lært dem om bogstaver og sætninger. Det er det, der sker, når vi i dag beder eleverne om at træffe et valg, uden der har fundet karrierelæring sted", siger Rita Buhl.

Derfor skal eleverne forholde sig til, hvad de kan lære af et besøg på en erhvervsskole eller i en virksomhed, så refleksionen ikke bliver flyttet ned i maven til en undersøgelse af, om det nu er noget for eleven?

"Vi forsøger at installere en lille pause, før valgrefleksen og vurderingsrefleksen kommer", siger Bo Klindt Poulsen.

Rigtigt valg i første omgang

Forskerne fortæller, at der i dag er et stort politisk fokus på, at de unges valg skal være det rigtige i første forsøg - men i virkeligheden ender mange af os med at have ufærdige uddannelser og uddannelser, vi ikke kom til at bruge i løbet af vores uddannelsesforløb.

"i stedet for at fokusere på at man skal vælge rigtigt første gang, så siger vi: Der er mange mulige valg. Og du kommer til at vælge mange gange, og måske kommer du også til at vælge om - og verden falder ikke sammen af den grund. Du kan lære noget undervejs", siger Rie Thomsen, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Også i den kontekst er det vigtigt at fokusere på læring og ikke valg.

"Vi kan se, at det ret afgørende for de aktiviteter, som lærerne tilrettelægger, om de har det ene eller andet fokus. For hvis de har fokus på valg, så går de ud og siger, ok - vi skal ud og afklare, om det her er noget for dig. Var det så det? Slut. Hvorimod, når de har fokus på læring, så er de optagede af, hvad sker der for eleverne enkeltvis, og hvad sker der for dem sammen? Det kan give afsæt for nogle rigtig væsentlige diskussioner om, hvordan vores samfund er skruet sammen, og hvad er det for nogle normer, der har indflydelse på det, de vælger, uden at de nødvendigvis er opmærksomme på det", siger Rie Thomsen - og det er netop fokus-skiftet, der gør de meningsfulde samtaler mulige. Dermed understøtter et fokusskifte væk fra valget - paradoksalt nok - bedre, mere meningsfulde og mere rigtige valg for eleverne.

"Det er jo ikke valget, som man foretager, der nødvendigvis er så afgørende for ens fremtid. Det der er afgørende, det er, hvad du lærer - og hvordan får den læring lov til at indvirke på det, du foretager dig. Men politisk set er der  stort fokus på valget, som om det er sådan en engangsting, der sker. Men her glemmes at der er mange valg i livet og at valg foretages løbende og hele tiden. Det er et vilkår, siger Rie Thomsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
119 andre er allerede tilmeldt