Spil
0   10

»Rollespil er ikke altid ansigtsmaling og træsværd«

Her foregår al undervisning som læringsrollespil. »Et bedre billede på den virkelighed, eleverne skal ud i efter skolen«, 
mener forstanderen på Østerskov Efterskole.

Andreas retter lidt på sin pink velour­kappe og tegner en fjerde samling rektangler i nederste venstre hjørne af det A3-papir, han har liggende foran sig. Spredt imellem dem ligger mørke, små enkelte kvadrater.

»De store grupper af firkanter er forbundet med stiplede linjer og repræsenterer de kolonier, der handler med os og derfor har det godt. De små firkanter er de mørklagte, underudviklede kolonier, der hellere vil føre krig end at handle«, forklarer han.

Artiklen fortsætter under banneret

Andreas er elev på Østerskov Efterskole i Hobro, hvor al undervisning foregår ved hjælp af rollespil. I denne uge er eleverne inddelt i rumkolonier på hver sin planet, der på grund af en solstorm har været isoleret fra hinanden i 500 år.

Nu er solstormen lettet, og planeterne skal nu tage kontakt til de andre og vælge, om de vil handle med eller bekrige hinanden. Første opgave er at lave et kunstværk, der enten skal fortælle de andre kolonier noget om egen planets historie, æstetik, moral og spiritualitet eller bruges til politisk propaganda.

På opgavearket ved siden af Andreas og makkeren Sebastian er krydset sat ud for politisk propaganda. Her kan man også læse, at stilen på kunstværket er kubistisk, og at det anvender asymmetrisk balance.

Præmier giver muligheder i spillet

Alt efter hvor godt billedkunstlæreren Ivajlo Holm-Jensen mener, eleverne klarer opgaven, belønner han dem med »handlekapital« til det overordnede rollespil. For den kan de købe tropper, hvis de skal i krig, resurser, der ikke findes på deres egen planet, eller andre ting til deres rumkoloni.

Vurderingen foretages ud fra, både hvordan produktet lever op til mål og forventninger, samarbejdet i gruppen og andre faktorer, som kan ændre sig, alt efter hvordan spillet og elevernes ageren i det udvikler sig. Dermed bliver læreren det, man i rollespil kalder for en game master, fortæller Ivajlo Holm-Jensen.

»Det tror jeg, mange lærere kunne lære noget af. At kunne påtage sig rollen som dommer og turde ændre reglerne, så belønningerne ikke bliver tåbelige. Skrækeksemplet er en lærer, der giver det vindende hold lov til at straffe det tabende med opgaver. På den anden side skal der heller ikke uddeles chokolade. Præmien skal ændres, så den løbende giver mening på spillets, elevernes og fagets præmisser«, siger han.

Han har selv en baggrund som rollespiller, og selv om han er uddannet historiker, bliver han ofte hyret til at undervise lærerstuderende i at anvende læringsrollespil.

»Der spørger jeg ofte polemisk, hvor mange undervisningstimer de har haft i at lege. Når de så svarer »nul«, siger jeg: Jeg troede ellers, I skulle have med børn at gøre«, fortæller Ivaljo Holm Jensen.

Rollespil kan foregå i et regneark

At træde ind på forstander Mads Lunaus kontor er som at træde ind på et kollegieværelse. I en reol står brætspil i alle afskygninger stablet fra gulv til loft. Computerskærmen er justeret til den rigtige højde ved hjælp af en samling af Shakespeare-taler. I hjørnet står et tohåndssværd og på bordet imellem os en sirligt malet plastikfigur fra spillet Magic - The Gathering.

»Det startede med, at vi var nogle stykker fra rollespilsmiljøet i 80'erne og 90'erne, der mente, at rollespilsuniverser må kunne udnyttes til undervisning, når man ser unge mennesker læse digre historiske værker uden andet incitament end ønsket om at gøre et fiktivt univers mere realistisk«, fortæller han.

Mads Lunau er oprindelig kandidat i filosofi og informationsvidenskab, som han senere har suppleret med en læreruddannelse. Han understreger, at man på en efterskole har nogle andre forudsætninger end i folkeskolen. Alligevel mener han, at grundprincippet på Østerskov Efterskole kan bruges i enhver undervisning.

»Det hele kan foregå oven i hovedet. Rollespil behøver ikke altid at være fuld ansigtsmaling og træsværd. Selve handlingen i det rollespil, vi kører i denne uge, foregår stort set kun i et regneark«, siger han.

Men nok så vigtigt, pointerer han, foregår det i elevernes fantasi, hvor der skabes den fælles platform, det ellers kan være svært at etablere i en undervisningssituation, mener forstanderen.

»Er den fælles platform, at vi skal lære om DNA, fordi vi så kan gå til afgangsprøve i biologi? Hvad nu hvis den fælles platform i stedet er, at man er medarbejder i en medicinalvirksomhed, der skal forhindre en epidemi ved hjælp af matematik, biologi og viden om samfundet?« spørger han.


En tredjedel skoletrætte elever

Rollespillet på efterskolen skifter cirka en gang om ugen. Lærernes årshjul er bygget op således, at man skiftevis forbereder og underviser en uge ad gangen. En af de lærere, der forbereder næste uges rollespil, er kristendomskundskabs- og samfundsfagslærer Jeppe Steensen.

»Det hedder 'Helte søges' og handler om oldtidens Grækenland, så vores engelsklærer bøvler lidt med at få det til at give mening i sin undervisning. Men den lander vist på, at de kan læse noget af mytologien på engelsk«, fortæller han.

Han har, ligesom de fleste ansatte på stedet, længe haft en massiv interesse for rollespil. Men hvad med eleverne? Starter de alle på over level 9.000 i rollespilskompetencer, og gør det det lettere at være lærer på efterskolen?

»Vi siger gerne, at vi har en tredjedel rollespillere, en tredjedel computerspillere og en tredjedel skoletrætte elever. Sidstnævnte gruppe har typisk ikke nogen forudgående rollespilsinteresse, men pædagogikken virker i mine øjne lige så godt på dem«, siger Jeppe Steensen og tilføjer, at det blandt andet hænger sammen med, at rollespillet skifter hver uge.

»På den måde får man ikke lov til at hænge fast i en rolle, som de ellers har været vant til: Nemlig rollen som den fagligt svage elev. Her på skolen får den bumsede nørd lov til at kysse den populære pige i rollen som prins«.

Den omskiftelighed, mener Mads Lunau, er et bedre billede end klassisk undervisning på den virkelighed, eleverne skal ud i efter folkeskolen - i forhold til både casebaseret undervisning på ungdomsuddannelserne og i sidste ende på arbejdsmarkedet.

»Der skal man jo ikke ud til en autoritet, der kender alle svarene på ens arbejdsopgaver på forhånd. Der skal man ud til en leder, der spørger: Hvad er planen, og har I tænkt over det, det og det? Det er præcis den omstillingsevne, vores lærere i rollen som game master giver eleverne«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ