Rollespil ryster alle sammen

»Varda, Varda, Varda, Varda« – elvere, mennesker og orker banker deres sværd mod skjoldene i samme rytme som råbene. Samtidig begynder advarselshornet at gjalde: Skyggekrigerne angriber.

I landet Varda er frygten, den frydefulde eufori og kampgejsten ægte som den lugt af snobrød bagt i åbne flammer, der hænger i skovbrynet. Men de ægte følelser får frit spil i en opfundet verden: Det er indskolingselever, lærere og pædagoger fra Viby Skole ved Aarhus, der lever i sagnlandet Varda, hvor rollespil og slagsmål er på skoleskemaet.

Og der bliver gået til den: Børnene ved, at hvis de rejser sværdet mod en skyggekriger, så bliver det mødt af angribernes våben. Udvekslingen af slag går begge veje – også de voksne skyggekrigere får mange hug. Efter en håndfuld minutters intens slagudveksling trækker fjenden sig tilbage. Det er hele Varda, der har smidt skyggekrigerne på porten.

»Den her gang var jeg fandeme ikke bange for dem«, siger en eksalteret dreng, da tingene er ved at falde ned igen. Andre græder. Får trøstende ord. Voksne og børn, der sammen kæmpede mod skyggekrigerne, deler deres oplevelser og får dem sat i perspektiv. Nogle af de mindste – der har holdt sig ude af kampene – har godt af at blive mindet om, at selv om skyggekrigerne ser drabelige ud med masker og maling i ansigtet, så er det altså bare de kendte lærere og pædagoger, der er klædt ud.

Aktantmodel i 2. klasse

En helt central karakter i Varda er orkprinsessen Valdis. Hun bliver spillet af Mette Sams, der er lærer i indskolingen. Valdis har altid et følge af børn, der hænger i hendes skørter. I år skal Valdis have sin afdøde mand, orken Eradash, ud af dødsriget, og rundt om hende skrider historien frem. Nogle af udfordringerne er kendt fra fantasygenren, og karaktererne låner træk fra religionernes mytologi. En er for eksempel »lidt ligesom Loke – svær at regne med«. Det er hos Valdis, eleverne er, hvis de vil hænge på hovedfortællingen i rollespillet. Den røde tråd fylder mest for de ældste elever, mens de yngre suger indtryk til sig og bruger tid på at finde ud af, hvordan det er at være i Varda.

»Det handler meget om at mærke efter: Hvor går deres grænser? Det lærer de i kamp, hvor meget kan de holde til, og hvor meget har de lyst til at kunne holde til. Vi bruger det, når matematikøvelserne bliver svære: Find din indre kriger frem, og giv det en skalle«, siger Mette Sams.

Der er en glidende overgang mellem det sociale, faglige og didaktiske, når Varda er på skoleskemaet. Oplevelserne fra eftermiddagen i Varda bliver næste formiddag gjort fælles for eleverne i undervisningen. Historien bliver gennemgået og for eksempel sat ind i en aktantmodel.

»Jeg underviser i 2. klasse, og der er aktantmodellen normalt for kompliceret, men fordi de selv er med i legen, så giver det mening for dem. Man kan også bruge genretræk fra fantasygenren: Valdis har fem ting, hun skal finde for at få noget til at gå i opfyldelse«, siger Mette Sams.

Alligevel kigger hun uden for den faglige undervisningsvirkelighed, når hun skal pege på rollespillets største force.: »Det giver rummelighed og et tilhørsforhold. Uanset om man spiller med eller imod hinanden, så samles man i en flok, når skyggekrigerne kommer. Det sammenhold, man får på tværs af klasserne, er kernen i Varda«.

Lærere og pædagoger 
finder hinanden i leg

Færre konflikter i skolen

Skoven er lidt smattet, den dag Folkeskolen er på besøg. Derfor trækker AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) Michael Tagesen på sin festivalerfaring og spreder flis ud i skovbunden. Han er ikke klædt ud, men er med som støtte for de elever, der hører til i AKT-regi. Man kunne frygte, at de mange kampe med legetøjssværd ville sætte en masse konflikter i gang, men det er ikke tilfældet.

»Nogle af de elever, jeg har hos mig, der ellers har det sværest, har jeg set ovre i kamp. De accepterer bare, at de er blevet ramt – tæller og er med igen. Jeg tænkte ellers, at der kunne komme problemer, men de finder ud af det«, siger Michael Tagesen og fortæller, at konfliktløsningerne i Varda også bruges i resten af skoleåret.

»De sluger nogle kameler, fordi de bare vil være en del af fællesskabet, og det er fedt at se, at de kan det. Når der en anden gang opstår konflikter, så kan vi spørge: Hvad gjorde du i Varda, og hvorfor var det ikke et problem der?« siger Michael Tagesen.

»Helle ved Helle«

Det Fredelige Tårn er helt specielt: Hvis skyggekrigerne bare sætter deres fod på Det Fredelige Tårn, bliver de til sten. Det er stedet, hvor elever, som synes, kampen er for meget, kan søge hen og finde fred hos »Moder Jord«. Hun bliver spillet af Helle Gejel, der til daglig arbejder som pædagog.

»Der er helle ved Helle. Så jeg har altid en flok børn hængende«, siger hun. Moder Jord peger også på fællessskabet som den store force ved Varda: »Alle børn er alles. Det er ikke bare mine kontaktbørn eller de andre børn, der har et forhold til mig«, siger Helle Gejel, hvorefter hun bliver afbrudt i inter­viewet:

»Helle, jeg har ondt i maven«, siger en lille ork. »Er det, fordi du mangler mad – eller fordi du er lidt spændt?« spørger Moder Jord. »For spændende«, svarer orken. »Så bliv bare her hos mig. Her sker der ikke noget«, svarer Moder Jord og glider tilbage i interviewet:

»Det er også aldersintegration på smukkeste vis. Vi ser, at de børn, der har det svært i klasserummet, stortrives herovre«, siger Helle Gejel.

Hun blev Moder Jord, fordi hun alligevel ikke lavede andet end at gå og berolige børn, for hvem den nye verden var for overvældende. Så kunne man lige så godt opfinde mytologien omkring karakteren Moder Jord og Det Fredelige Tårn.

Helle Gejel synes, at det giver særlig god mening, at lærerne er med i rollespilsuniverset, der i høj grad foregår på fritidspædagogikkens præmis.

»Efter skolereformen er det ofte os pædagoger, der er kommet ind i skolen, men efter at vi flyttede undervisningen herned efter middag, har det været integreret i indskolingslærerteamene også. Det handler jo også om at finde ud af, hvad pædagogerne og lærerne hver især er gode til«, siger Helle Gejel.