Fagligt netværk om naturfagene i folkeskolen, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

(6.866 følger) Se alle medlemmer

Matematik-netværket er for alle, der interesserer sig for og underviser i matematik. Dækker alle klassetrin. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

(6.800 følger) Se alle medlemmer

Det faglige netværk for danskundervisning er for alle, der underviser i danskfaget.

(16.149 følger) Se alle medlemmer
Pisa Etnisk
0   4

Kora om Pisa Etnisk: Usædvanligt, at første- og andengenerationselever klarer sig lige godt

I den danske udgave af Pisa 2015 klarer førstegenerationsindvandrerelever sig på samme niveau, som andengenerationselever, der født og opvokset i Danmark. Det er overraskende, siger analysechef i Kora, men en stærkere forældrebaggrund er måske forklaringen.

Normalt vil man forvente, at indvandrerelever, der er født i udlandet og senere kommet til Danmark, vil klare sig dårligere end andengenerationselever, der født og opvokset her. Førstegenerationselever kommer til landet fra en anden kultur, med et andet sprog, dumper ned i et nyt skolesystem og måske har de også dårlige oplevelser med i rygsækken. Det vil derfor næsten være forventeligt, hvis de halter bagefter de indvandrerkammerater, der altid har boet i Danmark og har haft al sin gang i danske daginstitutioner og skole på lige fod med de etnisk danske elever.  Sådan ser det imidlertid ikke ud i den nye Pisa Etnisk 2015-rapport, hvor der hverken i læsning, matematik eller naturfag er forskel mellem første- og andengenerationselever, og det overrasker.

"Det her er et usædvanligt billede internationalt set. I de fleste andre lande er det, som vi ville forvente, at andengenerationselever scorer højere end førstegeneration. Her kan vi se, at vi adskiller os fra andre lande, og det kan give anledning til at undersøge, hvorfor det hænger sådan sammen", fortæller Hans Hummelgaard, der er leder af Pisa-konsortiet i Danmark og analyse-og forskningschef i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse (Kora).

Artiklen fortsætter under banneret

Indvandrere halvandet år bagefter

I naturfag, som var hoveddomænet i Pisa 2015, svarer forskellen på 69 point mellem indvandrerelever og elever uden indvandrerbaggrund til, at indvandrerelever var mere end halvandet læringsår bagefter de danske skolekammerater. OECD udregnede i 2012 på baggrund af matematik, at et læringsår svarer til 41 Pisa-point. Dette tal er selvfølgelig forbundet med usikkerheder.

Førstegenerationsindvandrere har stærkere baggrund
I naturfag, som var hovedområde for Pisa 2015, scorede både førstegenerationselever og andengenerationselever 441 point. De etnisk danske elever scorede 510 point. I læsning matematik scorede førstegenerationseleverne ligeledes ens med andengenerationseleverne.

Ifølge Hans Hummelsgaard er det et svært resultat at forklare, netop fordi man ville forvente, at andengenerationseleverne har et bedre udgangspunkt. Som led i Pisa 2015 har eleverne svaret på række spørgsmål om deres forældres uddannelsesniveau og stillinger, og herudfra har de nytilkomne elever en bedre social arv end tidligere.

"Førstegenerationsindvandrerelever har en stærkere forældrebaggrund i forhold til uddannelse, erhvervserfaring med videre end andengenerationselevernes forældre. Det bidrager til, at de er dygtige", uddrager Hans Hummelsgaard af analysen. Han understreger, at hovedformålet med Pisa-undersøgelserne er at give et status over læring her og nu, og der er derfor ikke afsat resurser til at gå i dybden med forklaringer.

Tallene renset for social arv
Der er dog blevet korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det vil sige, at elevernes resultater er blevet renset for, hvor meget der kan være påvirket af forældrenes baggrund. Dermed kan man bruge Pisa-undersøgelsen til at give en status for læring i det danske skolesystem, fortæller Hans Hummelsgaard.

"Vi har to grupper, indvandrere og ikke-indvandrere. Vi ved på forhånd, at indvandreres forældre har en svagere baggrund end ikke-indvandrere. Og vi ved, at forældrebaggrunden har betydning for, hvor godt du klarer dig i skolen. Derfor kan det være interessant at udskille det, der kan tilskrives forældre, og se hvad der så er tilbage i forskel. I princippet kunne hele forskellen skyldes den svagere forældrebaggrund", forklarer forsknings- og analysechefen. Når der er korrigeret for den sociale arv, bliver gabet mellem andengenerationselever og de etnisk danske elever reduceret med cirka en tredjedel.

"De to grupper bliver mere sammenlignelige, når man korrigerer for socioøkonomiske forhold. At ikke hele forskellen forsvinder peger alt andet lige på, at der principielt kan være nogle muligheder i skolesystemet, som man kan gøre noget mere ved for denne her gruppe", siger Hans Hummelsgaard.

Danmark ligger lavt i Norden
I Pisa Etnisk bliver Danmarks resultater sammenlignet med Norge, Sverige, Finland og Island. I matematik scorer Danmarks andengenerationsindvandrerelever lavere end Norges andengenerationsindvandrere, men højere end Sverige, Finland og Island.

I læsning og naturfag scorer Danmark andengenerationsindvandrerelever lavere end både Norge, Sverige og Finland. Kun de islandske indvandrerelever klarer sig dårligere. Hans Hummelsgaard kan ikke umiddelbart forklare disse forskelle, men nærmere analyser kan måske afdække forklaringer på forskellene.

"Pisa rummer en kæmpe databank, som man kan dykke ned i, i forhold til de faktorer der kunne være med til at forklare læring. I forbindelse med offentliggørelse af tallene har der ikke været tid til at komme med forklaringer på det", siger han og understreger at tallerne, som Pisa Etnisk og Pisa 2015-rapporterne bygger på, er meget troværdige, og de stilles til rådighed for alle til videre analyser og forskning.

"Opgaverne er udviklet af ekspertgrupper i OECD.  Der er lavet tre gange så mange opgaver, som der skulle bruges, og de har været til pilottest i hvert enkelt land, og der har været eksperter i hvert enkelt land, der har taget stilling til, om opgaverne giver mening for eleverne i det pågældende land. Undervejs bliver der sorteret fra i opgaverne, så man har de bedste tilbage. Derfor er resultaterne de bedst mulige, og dataene har en høj kvalitet", forklarer Hans Hummelsgaard.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ