Pisa Etnisk
5   6

Pisa Etnisk: Andengenerationsindvandrere halter fortsat efter

Pisa Etnisk 2015 er netop offentliggjort. Trods beskedne fremskridt blandt elever med indvandrerbaggrund klarer de sig stadig markant dårligere end de etnisk danske elever. En bred samfundsudfordring, siger undervisningsministeren.

Den gode nyhed i den netop offentliggjorte Pise Etnisk-undersøgelse er, at førstegenerationsindvandrerelever klarer sig bedre end i de tidligere undersøgelser og nu præsterer på samme niveau som andengenerationsindvandrereleverne. Den dårlige nyhed er, at andengenerationsindvandrerelever ikke har formået at rykke sig tilsvarende opad.

Eleverne

Førstegenerationsindvandrerelever defineres som elever, der er født i udlandet, og hvor begge forældre er født i udlandet.

Artiklen fortsætter under banneret

Andengenerationsindvandrerelever defineres som elever, der er født i Danmark, men hvor begge forældre er født i udlandet.

Elever uden indvandrerbaggrund defineres som elever, hvor mindst en forælder er født i Danmark.

Ud af de 7.161 elever, der deltog i den danske udgave af Pisa 2015, havde 1.880 anden etnisk baggrund end dansk.

I Pisa-undersøgelserne i 2009, 2012 og altså senest i 2015 har Danmark udtrukket ekstra mange elever med indvandrerbaggrund for at kunne foretage en særskilt analyse på disse elevers kompetencer. De to første undersøgelser viste, at elever med anden etnisk baggrund end dansk klarede sig væsentlig dårligere end deres danske skolekammerater i både læsning, matematik og naturfag. Pisa Etnisk 2015 er ingen undtagelse.

Små forbedringer i naturfag og matematik

Ifølge undersøgelsen har gruppen af andengenerationsindvandrere oplevet en smule forbedringer i naturfag og matematik siden Pisa 2009 og Pisa 2012, men ikke i samme grad som for førstegenerationsindvandrere. I læsning scorer andengenerationsindvandrereleverne lavere end i 2012. Ændringerne er dog ikke signifikante.

I naturfag, som er hovedområde for Pisa 2015, scorer danskfødte elever i gennemsnit 510 point. Til sammenligning klarer elever med anden etnisk baggrund sig i gennemsnit 69 point dårligere. I læsning er forskellen på 59 point, og i matematik ses en forskel på 60 point, begge gang i de etnisk danske elevers favør. I forhold til skellet mellem indvandrerelever og etnisk danske elever er dette blevet mindre i naturfag, større i læsning men uændret i matematik i forhold til Pisa 2012.

 Større gab i Danmark end i resten af Norden

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse (Kora), som står bag den danske del af undersøgelsen, peger desuden på, at i både Finland, Sverige, Norge og Island klarer indvandrerelever sig en del dårligere end de øvrige elever i Pisa 2015. I en sammenligning af, hvordan eleverne klarede sig i hovedområdet naturfag, er gabet i Danmark mellem elever uden indvandrerbaggrund og andengenerationsindvandrere væsentligt større end i de øvrige nordiske lande med undtagelse af Finland. 

I Pise Etnisk bliver det desuden vurderet, hvor mange af eleverne, der præsterer højt eller lavt. Cirka 40 procent af elever med indvandrerbaggrund har utilstrækkelige naturfagskompetencer, mens det gælder for cirka en tredjedel af indvandrereleverne i matematik og læsning. For elever uden indvandrerbaggrund er det henholdsvis 13 procent, 11 procent og 12 procent, der præsterer lavt i naturfag, matematik og læsning. Blandt de højt præsterende elever klarer flere etnisk danske elever sig godt end elever med indvandrerbaggrund. I hovedområdet naturfag er det således kun tre procent af indvandrereleverne, der klarer sig godt mod otte procent af elever uden indvandrerbaggrund.

Ingen nemme løsninger

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtaler i en pressemeddelelse, at problemerne med indvandrerelevernes præstationer ikke kan løses af skolerne alene.

"Det er en bred samfundsudfordring, og resultaterne her peger på, at vi endnu ikke har fundet løsningen. Dertil kommer, at udfordringens omfang også afhænger af, hvor mange og hvem der kommer til Danmark", siger hun, og peger på, at forældre spiller en særlig rolle og har et særligt ansvar over for deres børn.

"Forældrene har en forpligtelse til at hjælpe med, at deres børn er parate til skolestart og kan tale dansk, og generelt bakke op om deres børns skole og skolegang, også selv om forældrene måske ikke taler så godt dansk selv. På skolerne skal vi blive bedre til at have høje, klare forventninger til alle elever - også elever med en anden etnisk baggrund end dansk. Vi kan gøre det bedre i Danmark, men der er ingen nemme snuptagsløsninger," siger Merete Riisager.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
7.072 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
7.089 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.502 andre er allerede tilmeldt